Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal hverken starte, slutte eller formulere dette skriv. Jeg er så meget i vildrede om hvad jeg skal stille op i situationen, så beklager hvis jeg laver slåfejl, underlige sætninger eller lignende.
Sagen er den at jeg har en datter på 8 år med en eks. Han er en OK far når det er, men magter ikke særlig meget samvær, så det er nede på få timer hver anden weekend, hvilket han altid har været tilfreds med. Nu er han begyndt at efterspørge mere tid, med overnatning.
Han har for nyligt fået sig en ny kæreste, som har været der til samvær et par gange og som nu flytter ind i hans lejlighed om ganske kort tid. Mit problem med dét er at det er kommet mig for øre fra fælles bekendte at hun har fået sine egne børn tvangsfjernet pga vold overfor børnene.
Det kan godt være at jeg måske overreagerer en smule, fordi jeg selv har været udsat for vold i hjemmet, men jeg får det fysisk dårligt ved tanken om at lade min pige tage ud i det hjem. Jeg har mest af alt lyst til fuldstændigt af aflyse al samvær fremadrettet.
Jeg vil bare høre jer, om jeg overreagerer? Og hvis jeg gør, så må jeg arbejde med mig selv. Men hvis jeg ikke gør, hvad skal jeg så stille op? Kan jeg godt nægte ham samvær pga hans kæreste? Og er det overhovedet det bedste for min pige? Jeg er bare så forvirret og fuldkommen grædefærdig. Jeg endte med at melde mig syg i dag fordi jeg bare var så udmattet efter at have vendt og drejet mig over det hele natten.
Anmeld
Citér