Når man må gå fra sit livs kærlighed

Puh hvor er det hårdt. Jeg elsker min kæreste utrolig højt. Vi har det også godt og sjovt sammen når vi er sammen. Men så snart vi ikke er sammen. Altså i vores børneuger som er hveranden uge. Så kan jeg godt se vi er vildsomt forskellige, med meget forskellige behov og prioriterer. 

jeg er typen der har behov for kontakt. Ikke at man skal snakke/sms’e dagen lang. Slet ikke. Men en godmorgen eller godnat besked synes jeg er på sin plads. Eller hvis man skriver også man lige svarer. Pyt om der går flere timer. 
Men nu er der gået 3 dage uden nogen kontakt. Jeg har ringet og skrevet til ham. Men ingen reaktion overhovedet. 
Det er ikke første gang vi har haft diskussion om det. Så sent som en uge siden sidst. 

så må vidst bare erkende at vi ikk fungere sammen. Men hold nu op hvor gør det ondt helt ind i hjertet

Det lyder hårdt. Jeg ville heller ikke kunne acceptere tre dage uden kontakt. 

fehår skriver:

Det lyder hårdt. Jeg ville heller ikke kunne acceptere tre dage uden kontakt. 

Det er virkelig også hårdt. For har bestemt ikke lyst til at slutte det. Men har heller ikke lyst til at mine behov ikke bliver opfyldt så jeg ikke selv synes de er urimelige. 
værste er at vi har haft diskussionen før. Og har flere gange spurgt om det er fordi han bare ikk vil os mere. For så ville jeg forstå hvorfor han gjorde det. Men det holder han fast i at det vil han. Og fredag aften skrev han også han savnede og elsker mig. Også ingen kontakt siden. Han har ikke engang læst den besked jeg sendte retur med godnat og jeg også elsker ham

Hvad siger han, når du spørger hvorfor han ikke svarer?

Er det fordi han har travlt eller hvad? Jeg synes det er mærkeligt at der slet ikke er nogen kontakt, og jeg ville også synes det var svært.

Omvendt tænker jeg, at det er et problem, der burde kunne løses ret nemt. Fx med nogle klare aftaler om, hvornår I ringer sammen i løbet af en uge. Måske at man lige husker at skrive godnat. 
Men det kan være, I allerede har forsøgt jer med det, siden du nu er klar til at gøre det forbi. 

Anonym skriver:

Hvad siger han, når du spørger hvorfor han ikke svarer?

Er det fordi han har travlt eller hvad? Jeg synes det er mærkeligt at der slet ikke er nogen kontakt, og jeg ville også synes det var svært.

Omvendt tænker jeg, at det er et problem, der burde kunne løses ret nemt. Fx med nogle klare aftaler om, hvornår I ringer sammen i løbet af en uge. Måske at man lige husker at skrive godnat. 
Men det kan være, I allerede har forsøgt jer med det, siden du nu er klar til at gøre det forbi. 

Han har indtil nu bare sagt at han ikke tænker over det når han arbejder. Og når han kommer hjem så går han i seng. 

vi har haft snakken mange gange de sidste måneder. Og gang på gang lover han at ændre på det. Men en uge efter er det, det samme igen. 

nu har jeg dog endelig fået svar fra ham efter jeg sendte en besked hvor jeg sagde jeg ikke ville mere (ville gerne have gjort det ordenligt og ikke over sms. Men svært når han ikke reagerer på noget) 

Det tyder på at han har fået en kæmpe depression/stres (der sker voldsomt meget i hans liv for tiden med et psykisk sygt barn og en skingrende vanvittig eks). Har længe sagt at han skulle kontakte lægen fordi jeg syntes han har udvist mange tegn på det de sidste uger i særdeleshed hvor han har sovet på mod 15-17 timer i streg. Men han har afvist hver gang og sagt han havde det fint. Nu har han endelig indset han har brug for hjælp og har fået en lægetid. 

han skriver også at han er ked af at det er gået udover mig og at han elsker mig rigtig højt og han kun ønsker det bedste for mig også selv hvis det skulle ende med ikke at være ham. 

synes fandme (undskyld mit sprog) det er svært nu. Det er svært at blive når han lukker mig ude. Men har også forståelse for at han har det svært. Ved ikk hvilket ben jeg skal stå på lige nu

Det lyder også hårdt! Kan godt forstå, du er forvirret og ked af det lige nu. Det er der ikke noget at sige til.

Det lyder dog som om, der er sket lidt af et gennembrud i forhold til, at han nu gerne vil til lægen og han har indset, at han har det skidt. Det lyder også som et stresssymptom for mig at han slet ikke kan overskue det mindste - som fx at svare på en besked - når han ikke lige er i det. 
Det er klart, at du ikke skal blive i forholdet, hvis det er alt for hårdt. Men måske er det her starten på noget nyt? 

Jeg tror, I skal have jer en meget seriøs snak om, hvordan han har det, og hvordan du kan se dig selv i et forhold til en stresset og evt deprimeret mand, der nok kommer til at gå igennem en meget svær tid. Han vil jo sikkert have stor gavn af, at du kan støtte ham. Omvendt skal du ikke yde mere end du selv kan holde til. Men jeg tror, at I bedst kan finde vejen frem i en ærlig, ikke-dømmende snak, hvor I begge lægger på bordet hvad I kan overskue at stille op til, og hvad I hver især har brug for i forholdet. Så må I se, om det går den ene eller den anden vej.

Det lyder i hvert fald som om, at kærligheden er der

Anonym skriver:

Det lyder også hårdt! Kan godt forstå, du er forvirret og ked af det lige nu. Det er der ikke noget at sige til.

Det lyder dog som om, der er sket lidt af et gennembrud i forhold til, at han nu gerne vil til lægen og han har indset, at han har det skidt. Det lyder også som et stresssymptom for mig at han slet ikke kan overskue det mindste - som fx at svare på en besked - når han ikke lige er i det. 
Det er klart, at du ikke skal blive i forholdet, hvis det er alt for hårdt. Men måske er det her starten på noget nyt? 

Jeg tror, I skal have jer en meget seriøs snak om, hvordan han har det, og hvordan du kan se dig selv i et forhold til en stresset og evt deprimeret mand, der nok kommer til at gå igennem en meget svær tid. Han vil jo sikkert have stor gavn af, at du kan støtte ham. Omvendt skal du ikke yde mere end du selv kan holde til. Men jeg tror, at I bedst kan finde vejen frem i en ærlig, ikke-dømmende snak, hvor I begge lægger på bordet hvad I kan overskue at stille op til, og hvad I hver især har brug for i forholdet. Så må I se, om det går den ene eller den anden vej.

Det lyder i hvert fald som om, at kærligheden er der

Først og fremmest skal du have tak for en dejlig omsorgsfuld besked. Det varmer lige nu.

jeg er slet ikke klar til at skulle afbryde forholdet. Og slet ikke nu hvor han har åbnet sig og jeg kender sandheden. Så har jeg meget nemmere ved at udvise forståelse og støtte i perioder hvor han ikke lige kan overskue at svare eller ringe tilbage. Dog skal vi nok finde en middelvej hvor han kan sende bare en emoji eller noget retur der indikerer at han ikk kan overskue det. Så han ikk behøver at give en forklaring eller sådan noget. 
lidt ligesom et stopord under samleje (vores er broccoli ) 

Jeg har selv lidt af stres, dog i en anden kaliber. Netop derfor så jeg også mange tegn på ham. Men da han blev ved at sige han havde det fint så det svært at hjælpe ham. 

Nu har jeg sendt en sidste besked til han hvor jeg fortæller han at jeg elsker ham og ikke ønsker at ende forholdet. Men at jeg simpelthen bare ikke ved hvor vi står nu. Og at han må ringe til mig når han har overskuddet til det. Også må jeg bare give ham plads indtil da og håbe at der ikke går får mange dage. 

Anonym skriver:

Det lyder også hårdt! Kan godt forstå, du er forvirret og ked af det lige nu. Det er der ikke noget at sige til.

Det lyder dog som om, der er sket lidt af et gennembrud i forhold til, at han nu gerne vil til lægen og han har indset, at han har det skidt. Det lyder også som et stresssymptom for mig at han slet ikke kan overskue det mindste - som fx at svare på en besked - når han ikke lige er i det. 
Det er klart, at du ikke skal blive i forholdet, hvis det er alt for hårdt. Men måske er det her starten på noget nyt? 

Jeg tror, I skal have jer en meget seriøs snak om, hvordan han har det, og hvordan du kan se dig selv i et forhold til en stresset og evt deprimeret mand, der nok kommer til at gå igennem en meget svær tid. Han vil jo sikkert have stor gavn af, at du kan støtte ham. Omvendt skal du ikke yde mere end du selv kan holde til. Men jeg tror, at I bedst kan finde vejen frem i en ærlig, ikke-dømmende snak, hvor I begge lægger på bordet hvad I kan overskue at stille op til, og hvad I hver især har brug for i forholdet. Så må I se, om det går den ene eller den anden vej.

Det lyder i hvert fald som om, at kærligheden er der

Virkelig godt og velovervejet svar