Tisser i sengen

kamikaze skriver:

Jeg har selv haft et barn der tissede i sengen (og stadig nogle gange gør det). Hos os er der en fysisk årsag, så vores erfaring kan nok ikke overføres, men jeg kan godt sætte mig ind i TS' frustration over de mange opdragende indlæg der projicerer egne frustrationer på hendes situation uden at kende detaljerne. Kram til dig, TS.

En eftertanke: kan det tænke at bleen forstyrrer ham lige nok til at han vågner når han skal tisse? Personligt ville jeg nok prioritere dyb søvn over tør seng, så hvis det vitterligt handler om hvor dybt han sover, ville jeg nok lade ham sove -- også måske skaffe de piller for at undgå at tisse når han skal sove ude af huset.

Tak. 

Han vågner heller ikke hvis han tisser i bleen om natten. Han vågner generelt ikke af noget som helst om natten hos mig. 
Tvivler på at jeg kan få ham til at sluge piller i den alder han har nu. Men kender dem godt. Min nevø fik dem frem til han var 12-13 år og havde også en veninde i folkeskolen der fik dem som 15-16 årig. 
hvis han fortsat tisser i sengen når han fylder 8 år. Så vil jeg da selvfølgelig tage kontakt til sundhedsplejersken eller lægen og finde en løsning. 

Anonym skriver:

Nu er det sådan set ikk hver weekend han render rundt i den og han laver heller intet i den. Går gå toilettet når han skal det. Kan ikk se den store forskel fra den til underbukser. 

jeg melder mig ud af tråden. For det er åbenbart helt forkert ikke at se et problem bare fordi andre ser det og påduttet min søn en masse ting uden i kender noget som helst til ham. 

jeg bad ikke om råd eller hjælp eller noget som helst. Jeg undrede mig om forskellen mellem far og her og spurgte til jeres tanker. Længere er den ikke. 

Jeg har et bud på forskellen. Måske siger eller signalerer far, at det da er noget bøvl med det nattetisseri? Måske reagerer drengen, bevidst eller ubevidst, på, at det på ingen som helst måde er et issue hos dig, hvor han også kan gå med ble en hel dag, mens han hos sin far er lidt mere opmærksom og ikke ønsker, det skal gå galt? 
Der er forskel på at gøre noget til et stort problem og på at sige “hey, skulle vi ikke lige prøve at se, om vi kan få det til at gå uden uheld om natten? Har du en ide om, hvad vi kan prøve med?” 

Men hvis alting ellers er det samme (bort set fra sovetiden, som du har afprøvet)… så er forskellen jo dig. Ikke anklagende. Men den måde du håndterer det på kontra far kan en eller anden måde være forskellig. Jeg er enig i at din lette måde at tage det på måske kan gøre ham ret afslappet omkring det hjemme hos dig. Uanset hvor irriterende eller belærende du synes det er.

Og hvad man udtrykker er forskelligt fra det man måske føler. Mine forældre troede ikke det var et issue for mig. Men som sagt det fyldte altså når der var ture bl.a. og det gør set altså for de fleste sengevædere.

Kastanje skriver:

Men hvis alting ellers er det samme (bort set fra sovetiden, som du har afprøvet)… så er forskellen jo dig. Ikke anklagende. Men den måde du håndterer det på kontra far kan en eller anden måde være forskellig. Jeg er enig i at din lette måde at tage det på måske kan gøre ham ret afslappet omkring det hjemme hos dig. Uanset hvor irriterende eller belærende du synes det er.

Og hvad man udtrykker er forskelligt fra det man måske føler. Mine forældre troede ikke det var et issue for mig. Men som sagt det fyldte altså når der var ture bl.a. og det gør set altså for de fleste sengevædere.

Sorry, men du har vitterlig ikke data hverken til at lave disse konklusioner eller til at projicere din egen oplevelse på TS' søn. Det virker for mig som om hun er stoppet med at give detaljer ud fordi enkelte er mere interesserede i at sætte hende på plads end at hjælpe. Og det kan jeg egentlig godt forstå, for hun får jo nærmest at vide at hun ikke presterer som forælder her.

Det ved vi intet om, til gengæld lyder det som om du burde tage en snak med dine egne forældre i stedet for at bebrejde fremmede på nettet for dine oplevelser (som jeg er sikker på er meget reelle!)

kamikaze skriver:

Sorry, men du har vitterlig ikke data hverken til at lave disse konklusioner eller til at projicere din egen oplevelse på TS' søn. Det virker for mig som om hun er stoppet med at give detaljer ud fordi enkelte er mere interesserede i at sætte hende på plads end at hjælpe. Og det kan jeg egentlig godt forstå, for hun får jo nærmest at vide at hun ikke presterer som forælder her.

Det ved vi intet om, til gengæld lyder det som om du burde tage en snak med dine egne forældre i stedet for at bebrejde fremmede på nettet for dine oplevelser (som jeg er sikker på er meget reelle!)

Tusind tak.

Sorry, men du har vitterlig ikke data hverken til at lave disse konklusioner eller til at projicere din egen oplevelse på TS' søn. Det virker for mig som om hun er stoppet med at give detaljer ud fordi enkelte er mere interesserede i at sætte hende på plads end at hjælpe. Og det kan jeg egentlig godt forstå, for hun får jo nærmest at vide at hun ikke presterer som forælder her.

Det ved vi intet om, til gengæld lyder det som om du burde tage en snak med dine egne forældre i stedet for at bebrejde fremmede på nettet for dine oplevelser (som jeg er sikker på er meget reelle!)

Ts virker da til at være en rummelig og forstående mor, der ikke vil gøre et stort problem ud af det. Det er da ikke, at sige at hun ikke præsterer. Hun beskriver, at der er en forskel hos hende og hos far - jeg og andre kommenterer at hendes rummelighed måske kan gøre at sønnen tager lettere på det hos hende..? Ellers lyder det jo ikke til st være en forskel på situationen det ene og set andet sted. 

Og seriøst ….jeg har ikke et sengevæde traume jeg skal bearbejde med mine forældre . Jeg fortæller blot at de fleste ikke bryder sig om at være sengevædere. Når jeg skriver,  at det sidder i en… så er det som en ting man husker fra barndommen som i visse situationer var irriterende - ikke traumatisk på nogen måde. Men havde jeg ønsker at mine forældre havde handlet på det før - ja. 

Du skriver, at du ikke ønsker hjælp, men blot vil høre, hvad andre tænker. Jeg tænker, at du skal skynde dig og hjælpe din dreng med at slippe af med sine uheld. Han er en stor dreng og det er ganske enkelt ikke sjovt at gå med ble når man går i skole, uanset hvad ens mor selv synes. Om ganske kort tid risikerer det at blive noget som ikke er spor sjovt eller uskyldigt ift. klassekammerater. Og det er skisme’ noget andet og langt mere ydmygende at blive drillet med, end at bære briller. Det må være du som tager ansvar for at lave en ændring, enten ved at afprøve nogle af de gode forslag i tråden, eller ved at kontakte egen læge/sundhedsplejerske - og så selvfølgelig en tæt dialog med faderen så I kan finde ud af bedst muligt at få jeres søns problem løst.  

StortOgSmåt skriver:

Du skriver, at du ikke ønsker hjælp, men blot vil høre, hvad andre tænker. Jeg tænker, at du skal skynde dig og hjælpe din dreng med at slippe af med sine uheld. Han er en stor dreng og det er ganske enkelt ikke sjovt at gå med ble når man går i skole, uanset hvad ens mor selv synes. Om ganske kort tid risikerer det at blive noget som ikke er spor sjovt eller uskyldigt ift. klassekammerater. Og det er skisme’ noget andet og langt mere ydmygende at blive drillet med, end at bære briller. Det må være du som tager ansvar for at lave en ændring, enten ved at afprøve nogle af de gode forslag i tråden, eller ved at kontakte egen læge/sundhedsplejerske - og så selvfølgelig en tæt dialog med faderen så I kan finde ud af bedst muligt at få jeres søns problem løst.  

Og som skrevet. Så siger jeg også at hvis det fortsætter når han er fyldt 8 år. Så vil jeg snakke med sundhedsplejerske eller læge om hvad vi kan gøre. 

sengevæderi er arveligt. Og har ikke nævnt noget om de personlige ting i detaljer. Men det gør jeg så nu. Både jeg, hans fætter (min side), og mine 2 kusiner har alle været sengevæddere op til 10-12 års alderen. Så det kommer ikke bag på mig at han stadig har uheld. 
jeg beder derfor heller ikke om råd eller hjælp. Men tanker om forskellen mellem far og jeg og om han har ble på eller ej. 

Sengevædning forekommer hos ca 10% af de syvårige. Dvs 2-3 i en almindelig skoleklasse. Det er faktisk også min erfaring med skoleklasser i den alder - på en hyttetur er der ofte et par stykker, der har brug for at have natble på. Selvfølgelig er det ikke specielt sjovt for de børn. Men måske vi voksne skulle forsøge at aftabuisere emnet i stedet for at slå på den store skam barnet må føle. 

Kære trådstarter: Som mor til et barn på 7 år, der har haft problemer med både fækal inkontinens og urininkontinens i dagtimerne indtil for ganske nylig (vi krydser fingre for, at den gode periode, vi er i, fortsætter) synes jeg, det lyder som om du har helt styr på det her. Du har en plan for, hvornår du går til lægen, og du har formået at aftabuisere emnet over for din dreng. 

Jeg ved ikke, hvordan det kan være, det er forskelligt hos far og mor. Kan godt forstå det undrer dig. 

Jeg synes bare, du får en hård medfart her i tråden. Jeg synes, inkontinens hos børn - hvadenten det er nat/dag, tis eller lort, skal aftabuiseres. Så ville det ikke være så skamfuldt for de børn, der havde brug for en ble, eller som en gang imellem tisser i bukserne. 

Og det med drilleri og mobning: Det er aldrig den, der bliver mobbet, der er problemet. Mobning opstår i et dårligt fællesskab, og hvadenten man bliver drillet med briller, at man er tyk, at man har et fjollet navn eller at man tisser i sengen, er det et udtryk for at der skal arbejdes med fællesskabet. I et rummeligt fællesskab bliver man ikke mobbet, ligegyldigt hvordan man skiller sig ud. Og det er vi voksnes ansvar at hjælpe børnene med at skabe et rummeligt fællesskab - fx ved at aftabuisere inkontinens.

Dutelidut skriver:

Sengevædning forekommer hos ca 10% af de syvårige. Dvs 2-3 i en almindelig skoleklasse. Det er faktisk også min erfaring med skoleklasser i den alder - på en hyttetur er der ofte et par stykker, der har brug for at have natble på. Selvfølgelig er det ikke specielt sjovt for de børn. Men måske vi voksne skulle forsøge at aftabuisere emnet i stedet for at slå på den store skam barnet må føle. 

Kære trådstarter: Som mor til et barn på 7 år, der har haft problemer med både fækal inkontinens og urininkontinens i dagtimerne indtil for ganske nylig (vi krydser fingre for, at den gode periode, vi er i, fortsætter) synes jeg, det lyder som om du har helt styr på det her. Du har en plan for, hvornår du går til lægen, og du har formået at aftabuisere emnet over for din dreng. 

Jeg ved ikke, hvordan det kan være, det er forskelligt hos far og mor. Kan godt forstå det undrer dig. 

Jeg synes bare, du får en hård medfart her i tråden. Jeg synes, inkontinens hos børn - hvadenten det er nat/dag, tis eller lort, skal aftabuiseres. Så ville det ikke være så skamfuldt for de børn, der havde brug for en ble, eller som en gang imellem tisser i bukserne. 

Og det med drilleri og mobning: Det er aldrig den, der bliver mobbet, der er problemet. Mobning opstår i et dårligt fællesskab, og hvadenten man bliver drillet med briller, at man er tyk, at man har et fjollet navn eller at man tisser i sengen, er det et udtryk for at der skal arbejdes med fællesskabet. I et rummeligt fællesskab bliver man ikke mobbet, ligegyldigt hvordan man skiller sig ud. Og det er vi voksnes ansvar at hjælpe børnene med at skabe et rummeligt fællesskab - fx ved at aftabuisere inkontinens.

Tak for dit input.

Nu har han haft første overnatning med hele klassen og det var gået super godt. Han havde været fuldstændig ligeglad med om andre så at han havde ble på. Pædagogerne fortalte mig at han bare smed tøjet inde i klassen selvom de andre var der og tog ble og nattøj på. Og ingen havde kommenteret på det. I morges var han selv gået ud på toilettet og taget bleen af og smidt i skraldespanden også taget tøj på. Og han havde ikke tisset i bleen om natten. 
super stolt mor