Så kom fyringen

Nåh... Men alt det med julegave og følelsen af ikke at passe ind på jobbet (efter tre uger)... Det løste sig så idag.

Jeg blev fyret. Er underligt nok lidt i chok. 

Er mest ked måden chefen gjorde det på. Grine og sige xxx kom lige med med, så leger vi kongens efterfølger... For så at bede mig sætte mig og sige at det dur ikke og der bliver for lang vej med mig. 

Okay fair nok. Men så jeg så dum at spørge om de andre ansatte vidste det, for føler mig jo en smule til grin. svaret var "ja nogle få har vidst det i nogle dage". 

Føler mig virkelig latterliggjort. Og er så ked af det. Så sender hun mig hjem med det samme og minder mig om at melde mig ud af diverse grupper hun bad mig være med i, i tidernes morgen. Og nåh ja, jeg skulle lige huske at lukke mig ud af systemet. Hmm 

Fed julegave men passede heller ikke ind, så et eller andet sted er jeg lettet. Bare ked af måden det blev gjort på. Det ikke rart at vide de andre har vidst det inden jeg selv gjorde. 

Nu sidder jeg her og ved ikke hvad jeg skal stille op. Om jeg er ked af det eller ej. 

Ej, stop hvor er det langt ude! Jeg fik skrevet på din sidste post og spurgt, om du generelt oplevede at have lidt dårlig selvtillid, fordi det virkede til at du vendte alt indad og blev ked af ikke at kunne alt den første dag, og at du ikke fik julegave.. i stedet for at stille krav til oplæring eller vende lidt øjne indvendigt af, at de ikke har styr på pli omkring julegaver.
Jeg håber, at du ved indeni, at den der opførsel, de lægger for dagen med din fyring er fuldstændig ude i hampen, og at det intet har med dig at gøre. Det virker helt sort at joke med “Kongens efterfølger”. At udvalgte medarbejdere har været med til at tage en beslutning kan være hensigtsmæssigt til en vis grad.

Jeg håber, du kan ryste denne her oplevelse af dig og komme ind i en ny virksomhed. Men du har ret til at stille krav til oplæring mv - ingen kan alting den første dag. 

Nåh... Men alt det med julegave og følelsen af ikke at passe ind på jobbet (efter tre uger)... Det løste sig så idag.

Jeg blev fyret. Er underligt nok lidt i chok. 

Er mest ked måden chefen gjorde det på. Grine og sige xxx kom lige med med, så leger vi kongens efterfølger... For så at bede mig sætte mig og sige at det dur ikke og der bliver for lang vej med mig. 

Okay fair nok. Men så jeg så dum at spørge om de andre ansatte vidste det, for føler mig jo en smule til grin. svaret var "ja nogle få har vidst det i nogle dage". 

Føler mig virkelig latterliggjort. Og er så ked af det. Så sender hun mig hjem med det samme og minder mig om at melde mig ud af diverse grupper hun bad mig være med i, i tidernes morgen. Og nåh ja, jeg skulle lige huske at lukke mig ud af systemet. Hmm 

Fed julegave men passede heller ikke ind, så et eller andet sted er jeg lettet. Bare ked af måden det blev gjort på. Det ikke rart at vide de andre har vidst det inden jeg selv gjorde. 

Nu sidder jeg her og ved ikke hvad jeg skal stille op. Om jeg er ked af det eller ej. 

 

 

 

 

 

 

Det der er helt uacceptabelt ledelse - føj hvor usmageligt. Dels at gøre det til en joke og dels at dele viden med dine kollegaer før dig. Det er ikke dig, der er noget galt med. Det er arbejdspladsen! Navnlig ledelsen men det lyder heller ikke til, at kollegafællesskabet er gode til at lukke nye ind. 

Nemnere sagt end gjort: ryst det af dig. Hvis du fx har en forsikring med mulighed for psykologhjælp eller coach, så vil jeg anbefale, du gør brug af det. Simpelthen for at få oplevelsen isoleret som *noget der skete på en ærgerlig arbejdsplads* fremfor en følelse, der skal følge dig. 

Gennem livet er der stor mulighed for, at vi alle ender et sted med forkert kemi/forkerte opgaver. At vi siger hurtigt op eller bliver fyret. Det vigtige er, at det ikke sætter sig som andet end en læring (når du synes, noget føles forkert, så er det forkert) men ikke som en hæmsko for at komme videre. 

Hvis det hjælper dig, så skriv evt din oplevelse af forløbet ned. Enten i dagbogsform eller som en e-mail, du (SENERE - når du har forholdt dig konstruktivt til indholdet og selv er helet) sender til din nu tidligere arbejdsgiver. Det er bestemt fair at give en feedback til dem om hvordan du oplevede fyringen. Måske sætter det noget i perspektiv for ledelsen. Måske ikke. Men så har du gjort dit. 

Fat i din fagforening og a-kasse for at høre hvad de har af tilbud i den situation. Karriererådgivning, samtaler om forløbet eller noget tredje. Der er mange gode tilbud. 

Jeg håber, du kan være selvkærlig og få et blik for, at det måske var den bedste løsning. For det lød ikke til at være en rar arbejdsgiver. 

Vh.

Panther skriver:

Ej, stop hvor er det langt ude! Jeg fik skrevet på din sidste post og spurgt, om du generelt oplevede at have lidt dårlig selvtillid, fordi det virkede til at du vendte alt indad og blev ked af ikke at kunne alt den første dag, og at du ikke fik julegave.. i stedet for at stille krav til oplæring eller vende lidt øjne indvendigt af, at de ikke har styr på pli omkring julegaver.
Jeg håber, at du ved indeni, at den der opførsel, de lægger for dagen med din fyring er fuldstændig ude i hampen, og at det intet har med dig at gøre. Det virker helt sort at joke med “Kongens efterfølger”. At udvalgte medarbejdere har været med til at tage en beslutning kan være hensigtsmæssigt til en vis grad.

Jeg håber, du kan ryste denne her oplevelse af dig og komme ind i en ny virksomhed. Men du har ret til at stille krav til oplæring mv - ingen kan alting den første dag. 

Jeg har meget dårlig selvtillid, men følte faktisk lige det var begyndt at vende her. 

Føler mig en smule til grin, for sad lige her til morgen og sagde jeg var stolt af (her forleden) at have jongleret med tre kunder på samme tid, samt udleveret briller uden problemer. 

Men så blev jeg fyret lige efter. 

Hun sagde "når man dig med de børn som er i butikken, så tænker jeg EJ du skal da arbejde med børn." Føles underligt at hun siger. Jeg skal ikke arbejde med børn, det miljø som pædagog ville være for hårdt for mig. Har været der i tre uger.

Men sådan er det. Det værste er følelsen af at være blevet til grin og ydmyget (men måske er jeg også for nærtagende her, det ved jeg ikke). 

Har lidt svært ved at finde ud af hvad jeg nu skal. 

Hold fast, hvor er du heldig!

Selvom det er ubelejligt og gør ondt økonomisk, så slipper du for en umoden chef og dårlig arbejdsplads, som kunne have kostet dig langt mere på den lange bane. 

Så brug tiden på at passe på DIG og som en anden nævner, finde lidt tro på dig selv, før du får et nyt arbejde med skønne kolleger og en god chef, der støtter dig.

Lje skriver:

Det der er helt uacceptabelt ledelse - føj hvor usmageligt. Dels at gøre det til en joke og dels at dele viden med dine kollegaer før dig. Det er ikke dig, der er noget galt med. Det er arbejdspladsen! Navnlig ledelsen men det lyder heller ikke til, at kollegafællesskabet er gode til at lukke nye ind. 

Nemnere sagt end gjort: ryst det af dig. Hvis du fx har en forsikring med mulighed for psykologhjælp eller coach, så vil jeg anbefale, du gør brug af det. Simpelthen for at få oplevelsen isoleret som *noget der skete på en ærgerlig arbejdsplads* fremfor en følelse, der skal følge dig. 

Gennem livet er der stor mulighed for, at vi alle ender et sted med forkert kemi/forkerte opgaver. At vi siger hurtigt op eller bliver fyret. Det vigtige er, at det ikke sætter sig som andet end en læring (når du synes, noget føles forkert, så er det forkert) men ikke som en hæmsko for at komme videre. 

Hvis det hjælper dig, så skriv evt din oplevelse af forløbet ned. Enten i dagbogsform eller som en e-mail, du (SENERE - når du har forholdt dig konstruktivt til indholdet og selv er helet) sender til din nu tidligere arbejdsgiver. Det er bestemt fair at give en feedback til dem om hvordan du oplevede fyringen. Måske sætter det noget i perspektiv for ledelsen. Måske ikke. Men så har du gjort dit. 

Fat i din fagforening og a-kasse for at høre hvad de har af tilbud i den situation. Karriererådgivning, samtaler om forløbet eller noget tredje. Der er mange gode tilbud. 

Jeg håber, du kan være selvkærlig og få et blik for, at det måske var den bedste løsning. For det lød ikke til at være en rar arbejdsgiver. 

Vh.

Tak for dit skriv. Føler mig lidt gjort til grin derude når jeg ved de har gået og vidst det. Det ikke en rar følelse. 

Men kunne heller ikke rigtigt komme ind i fællesskabet derude. Det en stor kæde, med små butikker rundt omkring, og her hvor jeg blev ansat (nu fyret) var de syv sammentømret ansatte. De snakkede ikke med mig eller til mig når jeg var der. Så fik ikke rigtigt nogen chance. 

De praler af, at have et fantastisk onebording team... Men det oplevede jeg ikke rigtig noget til. Et stort pres mærkede jeg ift. deres forventninger til mig og min kunnen.  Kunne åbenbart ikke leve op til det.

Min nu tidligere chef mener jeg bør arbejde med børn... Ved ikke hvad hun mente med det. 

Anonym skriver:

Jeg har meget dårlig selvtillid, men følte faktisk lige det var begyndt at vende her. 

Føler mig en smule til grin, for sad lige her til morgen og sagde jeg var stolt af (her forleden) at have jongleret med tre kunder på samme tid, samt udleveret briller uden problemer. 

Men så blev jeg fyret lige efter. 

Hun sagde "når man dig med de børn som er i butikken, så tænker jeg EJ du skal da arbejde med børn." Føles underligt at hun siger. Jeg skal ikke arbejde med børn, det miljø som pædagog ville være for hårdt for mig. Har været der i tre uger.

Men sådan er det. Det værste er følelsen af at være blevet til grin og ydmyget (men måske er jeg også for nærtagende her, det ved jeg ikke). 

Har lidt svært ved at finde ud af hvad jeg nu skal. 

 

Åh gud- det der lyder som en oplevelse jeg havde som nyudlært. Jeg havde ENDELIG fået job efter jeg var udlært. Det var under krisen, så jeg havde søgt en masse uden held fordi arbejdsløsheden var høj. Jeg kom fra en læreplads med en meget fri tone og havde (set i bakspejlets lys) nok fået taget lidt for meget at den kultur med mig. Jeg blev også opsagt efter knap 14 dage med begrundelsen "du er skide sød, men du passer ikke ind- men du er meget kreativ, måske du skal lave noget kreativt i stedet". Jeg nærmest tiggede og bad om en ordentlig forklaring, men det nægtede de at give mig. Nogle eksempler på hvad jeg havde gjort eller hvad der gjorde jeg ikke passede ind. For jeg følte faktisk at jeg havde det super godt med kollegaerne. Der var en del andre der var ansat samtidig med mig og de var alle fuldstændig målløse. Nå men det endte med jeg kom tilbage til min læreplads og senere har jeg været andre steder og brugt min uddannelse. Jeg har aldrig siden fået besked på at jeg ikke passede ind, tværtimod har jeg haft chefer som har rost mig til skyerne og endda prøvet to gange, at jeg er blevet tilbudt en masse for at få mig til at blive, når jeg har sagt op. Men på trods af det, sidder oplevelsen stadig i mig og jeg kan stadig tænke over hvad jeg mon gjorde galt. Faktisk skrev jeg et brev til mig selv, da jeg startede på mit nuværende arbejde (hvor oplæringen i dén grad også har været mangelfuld) hvor jeg skriver til mig selv, at hvis jeg blev fyret, så skulle jeg huske det ikke var fordi jeg ikke var god nok, men fordi jeg ikke kunne præstere pga x,x,x. Og at der i øvrigt havde været meget udskiftning, så det var ikke mig den var gal med. 

Det jeg prøver at sige med dette er, at du ikke er den eneste som har prøvet det. Og det skal ikke tage modet fra dig. Du skal ikke til at overveje at skifte felt ( ikke pga. Dem i hvert tilfælde) eller føle dig dum eller lign. Det er dem, der er helt gal på den og du har bare været uheldig at lande der. 

Heldigvis slipper du nu for karantæne i a-kassen og for at ødelægge dig selv ved at blive der. 

Pøj pøj med at finde et job et bedre sted.

Anonym skriver:

Nåh... Men alt det med julegave og følelsen af ikke at passe ind på jobbet (efter tre uger)... Det løste sig så idag.

Jeg blev fyret. Er underligt nok lidt i chok. 

Er mest ked måden chefen gjorde det på. Grine og sige xxx kom lige med med, så leger vi kongens efterfølger... For så at bede mig sætte mig og sige at det dur ikke og der bliver for lang vej med mig. 

Okay fair nok. Men så jeg så dum at spørge om de andre ansatte vidste det, for føler mig jo en smule til grin. svaret var "ja nogle få har vidst det i nogle dage". 

Føler mig virkelig latterliggjort. Og er så ked af det. Så sender hun mig hjem med det samme og minder mig om at melde mig ud af diverse grupper hun bad mig være med i, i tidernes morgen. Og nåh ja, jeg skulle lige huske at lukke mig ud af systemet. Hmm 

Fed julegave men passede heller ikke ind, så et eller andet sted er jeg lettet. Bare ked af måden det blev gjort på. Det ikke rart at vide de andre har vidst det inden jeg selv gjorde. 

Nu sidder jeg her og ved ikke hvad jeg skal stille op. Om jeg er ked af det eller ej. 

 

 

 

 

 

 

Shit, hvor uprofessionelt gjort. Det er da slet ikke et sted du skal være, sådan som det har forløbet.

Rigtig god vind til dig fremover. 

Jeg blev fyret til en MUS (medarbejderudviklingssamtale)

Anonym skriver:

Jeg blev fyret til en MUS (medarbejderudviklingssamtale)

Åh det jeg ked af. 

Jeg undre mig vildt over, at i forrige uge havde jeg 1:1 samtale med chefen. Her fik jeg ros og hun sagde jeg var hård ved mig selv osv. og at en anden medarbejder havde rost mig.

Men en uge og nogle dage efter står jeg her og er fyret. forstår ikke helt hvordan det skete.

Kører det igen og igen i mit hoved for at finde ud af hvad jeg kunne havde gjort anderledes. Men kunne jo ikke rigtig snakke med de andre og selvfølgelig er man usikker på det hele i starten. 

Følte mig dum når når jeg stod sammen med de andre, men alene med kunderne gik det faktisk okay følte jeg. Var lige ved at knække koden til det hele derude, men nu jeg jo så fyret. Men tre-fire uger er dælme heller ikke lang tid at give folk en chance.