Nåh... Men alt det med julegave og følelsen af ikke at passe ind på jobbet (efter tre uger)... Det løste sig så idag.
Jeg blev fyret. Er underligt nok lidt i chok.
Er mest ked måden chefen gjorde det på. Grine og sige xxx kom lige med med, så leger vi kongens efterfølger... For så at bede mig sætte mig og sige at det dur ikke og der bliver for lang vej med mig.
Okay fair nok. Men så jeg så dum at spørge om de andre ansatte vidste det, for føler mig jo en smule til grin.
svaret var "ja nogle få har vidst det i nogle dage".
Føler mig virkelig latterliggjort. Og er så ked af det. Så sender hun mig hjem med det samme og minder mig om at melde mig ud af diverse grupper hun bad mig være med i, i tidernes morgen. Og nåh ja, jeg skulle lige huske at lukke mig ud af systemet. Hmm
Fed julegave
men passede heller ikke ind, så et eller andet sted er jeg lettet. Bare ked af måden det blev gjort på. Det ikke rart at vide de andre har vidst det inden jeg selv gjorde.
Nu sidder jeg her og ved ikke hvad jeg skal stille op. Om jeg er ked af det eller ej.
Det der er helt uacceptabelt ledelse - føj hvor usmageligt. Dels at gøre det til en joke og dels at dele viden med dine kollegaer før dig. Det er ikke dig, der er noget galt med. Det er arbejdspladsen! Navnlig ledelsen men det lyder heller ikke til, at kollegafællesskabet er gode til at lukke nye ind.
Nemnere sagt end gjort: ryst det af dig. Hvis du fx har en forsikring med mulighed for psykologhjælp eller coach, så vil jeg anbefale, du gør brug af det. Simpelthen for at få oplevelsen isoleret som *noget der skete på en ærgerlig arbejdsplads* fremfor en følelse, der skal følge dig.
Gennem livet er der stor mulighed for, at vi alle ender et sted med forkert kemi/forkerte opgaver. At vi siger hurtigt op eller bliver fyret. Det vigtige er, at det ikke sætter sig som andet end en læring (når du synes, noget føles forkert, så er det forkert) men ikke som en hæmsko for at komme videre.
Hvis det hjælper dig, så skriv evt din oplevelse af forløbet ned. Enten i dagbogsform eller som en e-mail, du (SENERE - når du har forholdt dig konstruktivt til indholdet og selv er helet) sender til din nu tidligere arbejdsgiver. Det er bestemt fair at give en feedback til dem om hvordan du oplevede fyringen. Måske sætter det noget i perspektiv for ledelsen. Måske ikke. Men så har du gjort dit.
Fat i din fagforening og a-kasse for at høre hvad de har af tilbud i den situation. Karriererådgivning, samtaler om forløbet eller noget tredje. Der er mange gode tilbud.
Jeg håber, du kan være selvkærlig og få et blik for, at det måske var den bedste løsning. For det lød ikke til at være en rar arbejdsgiver.
Vh.