Hvornår ?

Vi venter os  Efter et år i fertilitetsbehandling er den positiv Juleaften er vi 9 + 3. 
hvornår fortæller i eller har i fortalt at i venter jer? ingen ved hvad vi har været igennem og kan mærke den glæde vi har nu har vi lyst til at håbe ud til hele verden, men er også nervøs

Og har i nogen gode ideer til at afsløre det

Vi fortalte det til familien med det samme, alle tre gange. Vi mistede de første to og vores søn var 2 år under vejs. Vi havde bare brug for at fortælle det hvis nu det gik galt så havde vi støtte også havde vi også bare svært ved at holde mund  

Darling skriver:

Vi fortalte det til familien med det samme, alle tre gange. Vi mistede de første to og vores søn var 2 år under vejs. Vi havde bare brug for at fortælle det hvis nu det gik galt så havde vi støtte også havde vi også bare svært ved at holde mund  

Det er mega svært for vi er jo lykkelig og ingen har en ide om at det her ville ske, så gør det endnu mere svær at gå med ��

I kan jo få lavet en tidlig scanning og få billeder af babyen, som de kommende bedsteforældre kan få i julegave

Vi fortalte det til familie og nærmeste venner efter trygheds scanning 6+1 hvor vi så hjertet slå :-) jeg er 14+1 i dag og har slet ikke fortrudt vores valg. 

Nybruger2021 skriver:

I kan jo få lavet en tidlig scanning og få billeder af babyen, som de kommende bedsteforældre kan få i julegave

Vi har en tid på klinikken den 14 december også har vi snakket om at bestille en tid dagen før jul at bestille en ekstra. Aner ikke hvor meget forskel der er på 9 dage på en scanning

MorJ skriver:

Vi venter os  Efter et år i fertilitetsbehandling er den positiv Juleaften er vi 9 + 3. 
hvornår fortæller i eller har i fortalt at i venter jer? ingen ved hvad vi har været igennem og kan mærke den glæde vi har nu har vi lyst til at håbe ud til hele verden, men er også nervøs

Og har i nogen gode ideer til at afsløre det

begge gange har vi fortalt det inden nf. Men vi købte en privat scanning inden. Første gang blev det til omkring 10+. Anden gang 7+. Alt så fint ud ved scanningerne. Og jo det kan godt gå galt, som man siger.
Men omkring nr 2 mistede min veninde halvvejs, så vi blev enige om at fortælle det alligevel, for i mit hoved betød det derefter at intet var sikkert. Min mor mistede deres få dage før termin, så for os var frygten der helt frem til fødsel.

 Tillykke med graviditeten  jeg synes personligt at det ville være helt igennem fantastisk at kunne give sådan et julemirakel til andre den dag

1. Gang ventede vi til 12+0 

2. Og 3. Gang har vi fortalt det omkring 6+0. Grunden til vi ventede første gang, var fordi alt hvad vi kunne høre var at man skulle vente til de 12 uger. Jeg er meget uforstående overfor hvorfor man skal vente. Det er en stor sorg at miste - hvorfor skal det være tabu? Når man netop har brug for trøst og forståelse. 

3. Gang fortalte jeg det der ved 6 eller 7 uger og blev overraskende mødt af mange Dee sagde "det var tidligt du fortalte det - det kan jo sagtens nå at gå galt endnu" og folk var afventende med at sige tillykke. 

Har I lyst til at fortælle det  så gør det! Måske bare til nærmeste familie? Eller en god veninde. 

Vi fortalte det til min søster samme dag som blodprøven var positiv. Hun ved hvad vi har været i gennem de sidste 4 år og hun er min bedste ven og jeg kan ikke skjule noget for hende Hun har, udover min mand selvfølgelig, været den største støtte og da jeg så 3 gange fra positiv blodprøve til NF styrtblødte var det ekstra godt at have hende at dele det med også. Min svigerforældre fik det af vide efter tryghedsscanning i uge 10 og resten efter NF. 
Jeg har ikke haft et behov for at dele det med andre end de tætteste fordi jeg har været så bange for at miste. Jeg er dog begyndt at tro på det nu i uge 29 men det er så ikke nødvendigt at fortælle mere for nu kan det så småt ses

Der er altså ikke noget rigtigt eller forkert, sig det når i føler for det og hvis noget bliver svært eller man mister er det altså også rart at ens tætteste ved det og kan være der for en

Vi er i behandling nu, og har været det i 5 mdr ish. Vi har fortalt vores forældre og nære venner det helt fra start. Allerede før første inseminerings forsøg. Her under IVF/ICSI har vi også fortalt alt, både hvor langt vi er og hvordan det går. 

Jeg skal have lagt æg op på mandag (forhåbentlig!) og det ved gruppen af “følgere” godt. Også hvornår der er blodprøve dag, så det bliver ikke nogen “big reveal”. Det har bare været så rart at tale om undervejs, og jeg fortryder ikke ét sekund. Det har givet ro og folk har ikke spurgt ind til alkohol, tidlige sengetider, afbud pga hormonbehandling osv.

Så ja, var jeg dig, så ville jeg bare fortælle med det samme. Glæden er der uanset om det er nu eller om 5 uger, men støtten, forståelsen og hjælpen vil kunne komme øjeblikkeligt også Giver det mening?