Vi bor i et nybygget kvarter. Vi har dog ikke selv bygget det, men købte huset da det var nogle år gammelt. Vi er rigtig glade for det. Før boede vi i et klassisk ældre villakvarter, der var et rigtigt sølvbryllupskvarter. Der var ingen legekammerater på vejen, og børnene kunne ikke bare løbe ud og lege på vejen. Der var en stor vej, der skulle krydses for at komme til skolen.
I vores nye område er der masser af børn, og de løber ind og ud ved hinanden og hygger sig. Der er stisystem til skolen, hallen og fodboldklubben, så vores ældste på snart 7, cykler rundt til det meste.
Vi kommer naboerne meget mere ved, da vores børn jo ses med hinanden. Vi har vejfest og en facebookside hvor vi hjælper hinanden med alverdens ting.
Jeg kan dog ikke hjælpe dig med, hvordan det er at bo op mod en legeplads, men da jeg selv er meget støjsensitiv, havde det været et no-go for mig. Jeg kan forestille mig at det er et sted områdets unge mennesker sidder og hører musik om aftenen. Fred være med det, men jeg skal bare ikke selv bo lige op ad.
Man bestemmer jo selv hvor høj ens nye hæk skal være. Jo mere udvokset, jo dyrere bliver det selvfølgelig.
Anmeld
Citér