Jeg har helt dårlig samvittighed over at have det sådan her, men nogle gange bliver jeg så træt af min veninde. Eller ikke af hende, men af nogle sider af hende, som hun viser, når vi er flere sammen til sammenkomster, fødselsdage osv. Jeg synes, hun kører op og “fører sig frem”, dominerer. Hun er ikke grov eller noget i den retning, men det irriterer mig sådan, at hun ikke kan falde ned og bare være den kloge, søde, modne kvinde, hun ellers er.
Mit problem er egentlig ikke så meget hendes opførsel, men at jeg lader mig irritere sådan af den. Jeg føler mig illoyal, indebrændt og smålig og som en dårlig veninde, fordi jeg ikke bare rummer det. Jeg tror, hun i de situationer minder mig om noget i mig selv, som jeg ikke kan lide, og som jeg gør mig umage for at holde nede.
Mit spørgsmål er mest: Er det normalt/okay at være så kritisk over for én, man virkelig holder af og sætter pris på? Jeg kunne ikke drømme om at konfrontere hende eller kritisere, men jeg tænker virkelig mit og vender øjne i smug.
Anmeld
Citér