Hej piger..
Jeg har brug for at skrive herinde og høre nogle gode råd/erfaringer.
Min mand og jeg har været i gang med PB siden august 21. Jeg lider af vaginisme, og i starten af projektet kunne jeg ikke gennemføre samlejet helt, altså det var ikke det hele der kom ind men noget af det. Vi prøvede alligevel og stod hver måned med en negativ test, har også prøvet med ægløsningstest og har en meget stabil cyklus, AMH FSH og andre blodprøver så rigtig fine ud .
Jeg var til gynækolog hvor hun ville scanne mig, men kunne ikke komme ind da jeg spændte. Hun kunne lige lave en celleskrab, hvor røven var i vejret og jeg nærmest skreg af smerte. 
jeg tog mig endelig sammen, og har været i behandling hos en terapeut. Det har ført til, at jeg nu kan have normalt samleje. Spændingerne er der, men jeg kan godt holde det ud. Jeg sagde til min mand, at jeg synes han skulle aflevere en sædprøve (privat hospital, da lægen mente det var for tidligt) denne viste at han havde årebrok og kun 4 mio sædceller. Han blev derfor opereret og en ny test viste 125 mio sædceller. Så det er jo rigtig dejligt. Alt dette skete i april 2022 og vi havde først samleje i juni igen, pga operationen.
vi er nu henvist til fertilitetsbehandling fordi der er gået 1 år. Og jeg har en tid på mandag. Men jeg er SÅ nervøs. Har aldrig fået lavet en ultralydsscanning eller HSU. Vaginismen er ikke væk og synes det er så pinligt hvis jeg begynder at lukke benene eller tude af smerte. Min mand har virkelig været tålmodig, taget mod operationen med det samme, og jeg føler mig som en KÆMPE egoist fordi jeg har det som jeg har det.
Selv en undersøgelse skræmmer mig, hvordan skal jeg holde behandlingen ud.
Vil I komme med nogle opmuntrende ord
Anmeld
Citér