Nyt job og fertilitetsbehandling

Hej de damer 

Jeg står I den situation at jeg startede i nyt job d.1 juli og vi skal starte i fertilitetsbehandling til september. 

Jeg har lidt svært ved at skulle fortælle min chef om det, da jeg synes at det er så privat.

Jeg har så fundet ud af at en kollega er igang med et forløb og nu kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad chefen vil tænke om en mere

Hvad havde i gjort? Jeg vil jo nok komme til at skulle gå i arbejdstiden. 

Jeg valgte at fortælle det allerede da jeg fik tilbudt ansættelse. Mest for at have rene linjer. På en måde er jeg glad for det, men må også sige at jeg i dag har fortrudt lidt. Det har nemlig gjort det sværere at holde graviditeten hemmelig og jeg havde ikke lyst til at dele det for tidligt. Og føler lidt at mit privatliv er blevet krænket idet der er blevet sladret en del om det. Du skal gøre op med dig selv hvor vigtigt det er for dig at fortælle det. Vi var så heldige at flere af vores aftaler var i weekenden. Men hvis ikke arbejdsgiver har vidst at du skal i fertilitetsbehandling ved ansættelsen eller problemet skyldes sygdom hos dig, kan de ikke få dit fravær refunderet alligevel og så har det ingen økonomisk betydning for dem. Du vil jo så selv komme til at betale dit fravær. Og de har ikke krav på at få det at vide.  Tror meget det er en individuel sag. Men som min chef sagde, da jeg fortalte det, så er det jo en del af gamet og man ved jo at det er en risiko/mulighed når man ansætter kvinder I den fødedygtige alder. 

Anonym skriver:

Jeg valgte at fortælle det allerede da jeg fik tilbudt ansættelse. Mest for at have rene linjer. På en måde er jeg glad for det, men må også sige at jeg i dag har fortrudt lidt. Det har nemlig gjort det sværere at holde graviditeten hemmelig og jeg havde ikke lyst til at dele det for tidligt. Og føler lidt at mit privatliv er blevet krænket idet der er blevet sladret en del om det. Du skal gøre op med dig selv hvor vigtigt det er for dig at fortælle det. Vi var så heldige at flere af vores aftaler var i weekenden. Men hvis ikke arbejdsgiver har vidst at du skal i fertilitetsbehandling ved ansættelsen eller problemet skyldes sygdom hos dig, kan de ikke få dit fravær refunderet alligevel og så har det ingen økonomisk betydning for dem. Du vil jo så selv komme til at betale dit fravær. Og de har ikke krav på at få det at vide.  Tror meget det er en individuel sag. Men som min chef sagde, da jeg fortalte det, så er det jo en del af gamet og man ved jo at det er en risiko/mulighed når man ansætter kvinder I den fødedygtige alder. 

Det at ens kollegaer ved det og snakken går, det har jeg nemlig heller ikke lyst til og ja, selvfølgelig have graviditeten for os selv når det så endelig lykkedes. 

Men jeg ved også bare at hvis jeg er ærlig, så gør det hele processen nemmere. Men det gør mig også nervøs når først lige er blevet ansat.

Fortæl det, det gjorde jeg. Jeg startede nyt job i  januar i år og skulle starte i marts med fertilitetsbehandling. det er meget nemmere når det er ude plus du har krav på at få fri de dage du skal afsted hvilket også gør det nemmere når de ved hvorfor.

Jeg havde dog haft mit job i et år, havde planlagt ikke at sige noget men da det var barn nr2 vidste jeg godt fra sidst at det bliver bøvlet at sige man skal til kiropraktor eller sådan noget, så jeg lagde kortene på bordet og heldigvis for det, der var så meget forståelse for at jeg mødte en time efter de andre eller gik før, ingen sagde noget andet end pøj pøj, det var så rart ikke at skulle finde på undskyldninger eller få blikke,  min chef tog det så pænt og ønskede bare det lykkedes for mig

Anonym skriver:

Fortæl det, det gjorde jeg. Jeg startede nyt job i  januar i år og skulle starte i marts med fertilitetsbehandling. det er meget nemmere når det er ude plus du har krav på at få fri de dage du skal afsted hvilket også gør det nemmere når de ved hvorfor.

Ja, jeg må nok bare stramme ballerne sammen og fortælle dem det. Så bliver det heller ikke stress faktor for mig

Anonym skriver:

Jeg havde dog haft mit job i et år, havde planlagt ikke at sige noget men da det var barn nr2 vidste jeg godt fra sidst at det bliver bøvlet at sige man skal til kiropraktor eller sådan noget, så jeg lagde kortene på bordet og heldigvis for det, der var så meget forståelse for at jeg mødte en time efter de andre eller gik før, ingen sagde noget andet end pøj pøj, det var så rart ikke at skulle finde på undskyldninger eller få blikke,  min chef tog det så pænt og ønskede bare det lykkedes for mig

Jeg må vidst bare fortælle dem hvad jeg skal igang med

Håber hun tager det lige så pænt som din