Raserianfald om natten

Hej, 

Jeg søger lidt sparring. Har en dejlig datter på 2 år og 5 måneder. Hun trives og er super godt med på alle punkter. 
Vi er nået til den tid, hvor der ikke skal så meget til før verden ramler for hende og man bliver ked og vred, hvilket jeg jo godt ved er helt normalt for den alder. 
Vi har kun få gange om dagen hvor der er nedsmeltninger og de er ovre på få minutter. Nogle dage er der ingen. Problemer er, at de helt store ture kommer om natten. Som I at hun kan være vred og ked i langt over en time. Nogle dage har vi meget dumme putninger, hvor det så er stensikkert vreden fortsætter om natten. 
Hun er svær at trøste om natten og vi må næsten ikke nærme os hende men heller ikke gå. 

jeg ved godt det er normalt for alderen og at alting er en fase og udviking, men er der andre der prøvet det sådan om natten? 
Vi er helt ødelagt psykisk og fysisk og er i tvivl om om der mon er noget helt galt. 

håber du har nogle råd eller lignende. 

vh 

den trætte mor

Vi oplevede det samme med vores datter. Det var dog både dag og dag. Det gik først helt væk da var omkring 5 år. Så det var mega hårdt og vi har været så frustreret. 
Vi fandt ud af, at det hedder fortvivelsesanfald. Hvor en del af hjernen ikke kan finde ud af følelserne. Det hjalp at læse om det, hvorfor det sker og hvad man selv kan  gøre. 
Det værste tidspunkt er selvfølgelig om natten, når man også selv har brug for søvn. Vi har prøvet at se på stjerner, forskrække, tilbyde is, alt hvad man lige kan gøre for, at få dem ud af “trancen”. Altså efter 2 timer, så prøver man alt ��

Min søn havde sådanne anfald da han var 2-3 år, primært sent på aftnen (putning og så vågnede han ved 22-23 tiden og var helt umulig) 

det hjalp ham at jeg simpelthen satte mig med ham og holdte rundt om ham - selvom han ikke ville have det. Han var hysterisk! Men holdte om ham, talte stille og rolig til ham og sagde alt bliver okay, og efter lidt tid slappede han af og faldt til sidst i søvn i mine arme og han kunne bæres i seng. 

efter en periode med de hysteri anfald på 5 måneder, snakkede jeg med dagplejemoren om dem, og fortalte hvad jeg oplevede hjalp. Hun foreslog en tyngdedyne til ham, så han kunne mærke sig selv, da det jo lidt er det samme jeg gjorde for ham ved at holde om ham. 
det hjalp OMGÅENDE, fra dag til dag stoppede det fuldstændig. Han er 11 år i dag, og sover stadig med tyngdedyne. Hvis han sover med en almindelig dyne sover han uroligt og står op 4-5 gange i løbet af en nat, der er intet når han sover med sin tyngdedyne. 
fik forklaret af dagplejemor dengang at nogen børn har svært ved at mærke sig selv og koble fra i søvnen, så det kan hjælpe dem til at finde den ro. 

måske det virker for jeres pige

Konjac skriver:

Vi oplevede det samme med vores datter. Det var dog både dag og dag. Det gik først helt væk da var omkring 5 år. Så det var mega hårdt og vi har været så frustreret. 
Vi fandt ud af, at det hedder fortvivelsesanfald. Hvor en del af hjernen ikke kan finde ud af følelserne. Det hjalp at læse om det, hvorfor det sker og hvad man selv kan  gøre. 
Det værste tidspunkt er selvfølgelig om natten, når man også selv har brug for søvn. Vi har prøvet at se på stjerner, forskrække, tilbyde is, alt hvad man lige kan gøre for, at få dem ud af “trancen”. Altså efter 2 timer, så prøver man alt ��

5 år, fuck �� 

men tak for dit svar. Jeg oplever det også som en form for trance, og jeg ved godt hvordan jeg løser den, men nogle nætter kammer det helt over for hende, fordi hun kan begynde at bede om alt muligt hele tiden, hun så får nej til. Og så kører det i ring. 

Skabte det en dårlig vane feks at tilbyde is eller “lave” noget? 

Mrs. skriver:

Min søn havde sådanne anfald da han var 2-3 år, primært sent på aftnen (putning og så vågnede han ved 22-23 tiden og var helt umulig) 

det hjalp ham at jeg simpelthen satte mig med ham og holdte rundt om ham - selvom han ikke ville have det. Han var hysterisk! Men holdte om ham, talte stille og rolig til ham og sagde alt bliver okay, og efter lidt tid slappede han af og faldt til sidst i søvn i mine arme og han kunne bæres i seng. 

efter en periode med de hysteri anfald på 5 måneder, snakkede jeg med dagplejemoren om dem, og fortalte hvad jeg oplevede hjalp. Hun foreslog en tyngdedyne til ham, så han kunne mærke sig selv, da det jo lidt er det samme jeg gjorde for ham ved at holde om ham. 
det hjalp OMGÅENDE, fra dag til dag stoppede det fuldstændig. Han er 11 år i dag, og sover stadig med tyngdedyne. Hvis han sover med en almindelig dyne sover han uroligt og står op 4-5 gange i løbet af en nat, der er intet når han sover med sin tyngdedyne. 
fik forklaret af dagplejemor dengang at nogen børn har svært ved at mærke sig selv og koble fra i søvnen, så det kan hjælpe dem til at finde den ro. 

måske det virker for jeres pige

Det er et godt råd, mange tak. 
Jeg har ikke forsøgt at blive ved at holde om hende, da hun bliver mere sur af det. Men måske jeg skal blive ved. 
hun har sjældent haft problemer med søvn og putning før, så vi har ingen redskaber. Men dynen lyder god. Har han tidligere problemer med søvn? 

hun vil forresten ikke have dyne på lige nu, den er nogle gange med til at gøre det værre…

Prøv at Google “night terrors” og se, om det er det, du vurderer, sker.

Anonym skriver:

5 år, fuck �� 

men tak for dit svar. Jeg oplever det også som en form for trance, og jeg ved godt hvordan jeg løser den, men nogle nætter kammer det helt over for hende, fordi hun kan begynde at bede om alt muligt hele tiden, hun så får nej til. Og så kører det i ring. 

Skabte det en dårlig vane feks at tilbyde is eller “lave” noget? 

Overhovedet ikke. Tror det lykkedes med is 2 gange i alt

Anonym skriver:

Det er et godt råd, mange tak. 
Jeg har ikke forsøgt at blive ved at holde om hende, da hun bliver mere sur af det. Men måske jeg skal blive ved. 
hun har sjældent haft problemer med søvn og putning før, så vi har ingen redskaber. Men dynen lyder god. Har han tidligere problemer med søvn? 

hun vil forresten ikke have dyne på lige nu, den er nogle gange med til at gøre det værre…

Han blev også gal - gudskelov var han så lille at jeg kunne holde om ham alligevel  

han har altid sovet uroligt fra helt spæd, haft svært ved at falde i søvn igen hvis han vågnede osv. På alle andre punkter STOR trives han, han var langt foran i sin udvikling, nysgerrig og lærenem, og bare en super glad dreng altid i børnehaven havde han svært ved de der stille aktiviteter som fx lave perler. Han ville rigtig gerne, men at sidde stille længe var svært for ham og han tabte fokus, men det hjalp at han lige strakte benene og så kom tilbage til det. 

han fik som 9 årig konstateret ADD - hvilket jo gør det hele giver god mening i forhold til den uro han har haft i kroppen.

De her tyngdedyner kan jeg kraftigt anbefale! De er lidt dyre men hver en krone værd! 
https://hushlittleone.dk/products/weighted-blanket-junior-moon?_pos=3&_fid=ae967e3bf&_ss=c

Vi oplevede det samme med bores datter. Intet hjalp. Vi holdt også om hende og talte beroligende indtil det gik over. Der gik som regel 1-1,5 time. I den alder havde vi det hver nat. Ved 3-3,5 år blev det lidt mindre hyppigt og svandt helt da hin var 4,5. Det er super hårdt. Jeg messede inde i mit hoved: “det er en fase, det holder op”. 

Anonym skriver:

Hej, 

Jeg søger lidt sparring. Har en dejlig datter på 2 år og 5 måneder. Hun trives og er super godt med på alle punkter. 
Vi er nået til den tid, hvor der ikke skal så meget til før verden ramler for hende og man bliver ked og vred, hvilket jeg jo godt ved er helt normalt for den alder. 
Vi har kun få gange om dagen hvor der er nedsmeltninger og de er ovre på få minutter. Nogle dage er der ingen. Problemer er, at de helt store ture kommer om natten. Som I at hun kan være vred og ked i langt over en time. Nogle dage har vi meget dumme putninger, hvor det så er stensikkert vreden fortsætter om natten. 
Hun er svær at trøste om natten og vi må næsten ikke nærme os hende men heller ikke gå. 

jeg ved godt det er normalt for alderen og at alting er en fase og udviking, men er der andre der prøvet det sådan om natten? 
Vi er helt ødelagt psykisk og fysisk og er i tvivl om om der mon er noget helt galt. 

håber du har nogle råd eller lignende. 

vh 

den trætte mor

Min ældste og yngste har også haft sådan nogle anfald om natten - her hjalp det at få dem ud af det ved afledning. Jeg har nogle gange tændt en sang på YouTube på mobilen, andre gange taget barnet op og gået udenfor på terrassen, hvorefter det stoppede med det samme. 
Det er lidt som om de er vågne men ikke helt vågne - når de kommer ud af det, har de været helt klar til at sove videre.