Når far svigter...

Af og til hører man om fædre der løber fra deres ansvar som forældre. Om det er fordi forholdet til moderen går i stykker eller om de ikke ved stå ved deres ansvar fra start af, er nogle af de ting man af og til hører om. Tit hører man også om fortvivlede mødre der prøver at få faderen til at tage et ansvar, men uden held.

I Marcus vuggestue er et barn hvor situationen er lidt anderledes. Her holdt forholdet mellem moderen og faderen ikke, og da det gik i stykker (kender ikke grunden) har moderen prøvet at holde faderen til barnet væk fra barnet. Nu kender jeg hverken moderen eller faderen så jeg skal passe på ikke at dømme. Men, når der er et arrangement i vuggestuen er det altid faderen der dukker op med barnet, og aldrig moderen. Jeg overhørte en samtale mellem en af pædagoerne og faderen, hvor pædagoen var nysgerrig efter at høre hvordan hans sag (for delt forældre myndighed) gik. Faderen fortalte at det gik fint, men at han var fortvivlet over at han skulle kæmpe så meget får at få lov til at se sit eget barn. I øvrigt har jeg jo set ham med barnet og han virker bestemt ikke som en dårlig far.

Her er det så jeg tænker at hvis mit forhold til Martin ikke holdt, så ville jeg da helt klart ønske at Marcus stadig så sin far. Ligegyldigt hvad det end ville ske mellem Martin og jeg, så skulle Marcus ikke straffes eller holdes som gidsel. Kærligheden kan jo briste og hvis faderen ønsker et forhold til barnet så syndes jeg bestemt man skal opfordre til dette og ikke kæmpe imod.

Bare en tanke herfra.

Ja det lyder mærkeligt, men det er detsvære efter min mening blevet normalt at forældre bruger børnene til at straffe hinanden med... Man hører så tit om at det sker...Min egen familie er en af dem, her er det min svigerinde (bror's kone) og hendes ex-mand der slås om børnene, men det er så faderen der er den stygge af dem...

Ja så længe faderen er en god far og er sit ansvar bevidst og kan tage vare på barnet på bedste vis er jeg også helt klart tilhænger af at faren skal have samvær med sit barn.

Det der handler helt sikkert ikke om barnet...men om nogle forældre som engang elskede hinanden og nu har en masse følelser i klemme...brudte løfter, skuffelser osv...og det gør jo desværre tit at man handler fuldstændig latterligt for at straffe den anden.

Knus Eva..

Karo skriver:

Af og til hører man om fædre der løber fra deres ansvar som forældre. Om det er fordi forholdet til moderen går i stykker eller om de ikke ved stå ved deres ansvar fra start af, er nogle af de ting man af og til hører om. Tit hører man også om fortvivlede mødre der prøver at få faderen til at tage et ansvar, men uden held.

I Marcus vuggestue er et barn hvor situationen er lidt anderledes. Her holdt forholdet mellem moderen og faderen ikke, og da det gik i stykker (kender ikke grunden) har moderen prøvet at holde faderen til barnet væk fra barnet. Nu kender jeg hverken moderen eller faderen så jeg skal passe på ikke at dømme. Men, når der er et arrangement i vuggestuen er det altid faderen der dukker op med barnet, og aldrig moderen. Jeg overhørte en samtale mellem en af pædagoerne og faderen, hvor pædagoen var nysgerrig efter at høre hvordan hans sag (for delt forældre myndighed) gik. Faderen fortalte at det gik fint, men at han var fortvivlet over at han skulle kæmpe så meget får at få lov til at se sit eget barn. I øvrigt har jeg jo set ham med barnet og han virker bestemt ikke som en dårlig far.

Her er det så jeg tænker at hvis mit forhold til Martin ikke holdt, så ville jeg da helt klart ønske at Marcus stadig så sin far. Ligegyldigt hvad det end ville ske mellem Martin og jeg, så skulle Marcus ikke straffes eller holdes som gidsel. Kærligheden kan jo briste og hvis faderen ønsker et forhold til barnet så syndes jeg bestemt man skal opfordre til dette og ikke kæmpe imod.

Bare en tanke herfra.

Jeg synes også det er rigtig synd at børn bliver gidsler mellem forældrene når de går fra hinanden. Jeg forstår ikke at forældrene IKKE kan sætte sig selv til side og tænke på hvad der er bedst for børnene.

 

Hvor ville jeg ønske at Nicolaj (Maluccas "far") ville sætte hende over sine egen behov, og ville ha´et forhold til hende. Istedet for fuldstændig at fornægte hende.-Også så hun kunnne få et forhold til sine farforældre, samt onkler og tanter på den side.

 

malucca09 skriver:

Jeg synes også det er rigtig synd at børn bliver gidsler mellem forældrene når de går fra hinanden. Jeg forstår ikke at forældrene IKKE kan sætte sig selv til side og tænke på hvad der er bedst for børnene.

 

Hvor ville jeg ønske at Nicolaj (Maluccas "far") ville sætte hende over sine egen behov, og ville ha´et forhold til hende. Istedet for fuldstændig at fornægte hende.-Også så hun kunnne få et forhold til sine farforældre, samt onkler og tanter på den side.

 

Det er netop jeg kan blive en smule gal indei. Jeg kan ikke forstå de kvinder der vælger at faren ikke skal have lov til at se sit barn. Det er da helt klart bedst for barnet også at have et forhold til faren, og så længe faren er i stand til at tage sig godt at barnet så syndes jeg det er MEGET forkert at holde faren på afstand.

Ja, ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg forstår det bare ikke.

I denne her forbindelse kommer jeg til at tænke på en kollega min far havde, han blev skilt fra sin kone, som han havde tre børn med....der kom som i så mange andre sager en masse ballade omkring det med børnene...i det her tilfælde kæmpede de om ikke at have dem...ingen af dem gad simpelthen have børnene boende fat. Komisk og jo helt vildt sørgeligt også...ved faktisk ikke hvad det endte med, men altså.,...der findes vidst alle konflikter.

Herhjemme ser min den store ikke sin far fordi han ikke vil ham og det får han altså lov til selv at bestemme..

 

Knus Eva...som bare sluger kameler og sender børnene afsted.

Karo skriver:

Det er netop jeg kan blive en smule gal indei. Jeg kan ikke forstå de kvinder der vælger at faren ikke skal have lov til at se sit barn. Det er da helt klart bedst for barnet også at have et forhold til faren, og så længe faren er i stand til at tage sig godt at barnet så syndes jeg det er MEGET forkert at holde faren på afstand.

Ja, ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg forstår det bare ikke.

Nej jeg forstår det heller ikke. Men tror det kan være af sårede følelser, og så bliver det til hævn. Det lyder skrækkeligt, men tror desværre det er det det drejer sig om.

jeg har heller aldrig forstået folk der gør dette...de kan åbenbart ikke sætte deres børns følelser i første række, for de vil jonok helst se begge deres forældre som de jo er vokset op med...

selv står jeg i den situation a felucas far ikke vil se hende.. har dog sagt han til en hver tid er velkommen i hendes liv..om det er om 2 år, 10 år eller 15 år det jo så op til ham... men ville aldrig nægte ham adgang til hende...

Jeg tror tit at lige efter en brud er der saa mange saarede foelelser og stor bitterhed at mange desvaerre ikke kan saette sig ud over deres egne foelelser. Men forhaabentlig, naar tingene falder lidt til ro, vender fornuften tilbage. Det er aergeligt at det skal vaere saadan, isaer naar det gaar ud over boernene. Men det er nok der man foeler man rammer den anden part haardest.

Da mine foraeldre blev skilt ville min far foerst ikke se os, for at straffe min mor. Min mor synes jo ikke ligefrem det var en straf (andet end for ham selv), men mest at det maaske var synd for os. Min far var dog samtidig ude at rejse, et par aar i udlandet, saa vi opdagede aldrig noget. Og vi fik de fedeste gaver fra de steder han var. Det allermest seje spil til fjernsynet med to pinde der kunne koere op og ned og man kunne spille tennis. Det vildeste i starten af 80'erne. Ha ha. Vi var vildt populaere paa vores vej.

Naa, men da han vendte tilbage fra sine rejser begyndte vi da at komme hos ham og der har aldrig vaeret noget siden.