Hold kæft en forfærdelig oplevelse

Ja puha sikke en aften vi har haft. Min lille søn op 14 måneder sad og legede på gulvet, da min mand vil tage ham op og give ham mad inden sengetid. Knægten vil ikke op, så han forsøger at stikke af og da han bliver fanget så bliver han simpelthen så arrig. Normalt trækker han så vejret uden lyd, men begynder så at skrige men her til aften blev han istedet bare mere og mere blå i hovedet uden at min mand kunne få ham ud af tilstanden. Jeg tog ham og så klaskede han bare sammen i mine arme - tror simpelthen han besvimede af iltmangel. Shot jeg troede han var død, men så tog han en ordentlig indånding og virkede lidt flad i et par minutter - men så var han ellers videre. Seriøst jeg var bange og kan slet ikke sove af frygt for at han skal stoppe med at trække vejret igen.

Har læst mig frem til at det nok har været affektkramper - er der nogen der har erfaring med det fænomen?

Holder godt øje med ham, og hvis der bliver noget som helst så kører vi til lægen, men eftersom han har været helt frisk og sig selv siden, så virkede det som overkill at rende til lægevagten 

Puha, det lyder også som en voldsom oplevelse.  

Jeg har ikke selv erfaring med affektkramper, men min lillebror gjorde noget lignende som barn. Han stoppede med at “trække vejret “, og blev også blå om munden specielt i situationer hvor han enten slog sig, F.eks blev trådt over tæerne, løb ind i en karm, faldt eller ved voldsom gråd og “vrede”. Han voksede dog fra det lige omkring skolealderen, og selvom det i situationerne virker meget voldsomt, så har det aldrig været noget der har ført til alvorlige tilstande.  Det er selvfølgelig ikke sikkert at det er det samme, men det lyder meget ens. Håber det var et enkeltstående tilfælde for jer, og god vind fremover :-)

Puha det lyder virkelig ubehageligt.. Min kæreste gjorde det samme, da han var helt lille.. Mener at mine svigerforældre vendte ham på hovedet eller sprøjtede koldt vand i hovedet på ham, for ligesom at få ham til at "vågne op til virkeligheden" og stoppe kramperne.. Om det var det rigtige at gøre, ved jeg ikke, men det fik ham til at trække vejret.. 

Han voksede vist nok fra det, da han var 1,5-2 år

Kender to børn med effektkramper og de reagerer forskelligt.. Man skal ikke begynde vende dem på hovedet eller andet før man lige har talt med en læge om strategien for hvordan I skal agere når der er affektkramper. Vigtigst er at sørge for de ikke slår sig hvis de besvimer eller noget, så vær der og pas på ham.

men i skal tale med jeres læge om situationen for at få afklaret om det er det. Og jeg ville ringe med det samme.

Min lillebror havde det også sådan men voksede fra det. Jeg synes helt klart også at i skal ringe til lægen idag for at være sikker på at det ikke er noget andet. Og så fortælle det i hans institution så det ikke er helt uforberedte for de ville sikkert blive ligeså chokerede som jer. 

Affektkramper, som flere skriver. Jeg havde noget lignende som barn, når jeg blev tilpas arrig. Mine forældre blev selvfølgelig ret forskrækkede, indtil de vidste hvad det var, og at det var relativt ufarligt. Jeg voksede fra det omkring 4-års alderen. Mine børn har endnu ikke haft det, men min ældste er en enkelt gang besvimet efter et fald (uden at have slået hovedet), formentlig på grund af forskrækkelsen. 

Har ringet til lægen som på baggrund af beskrivelsen var sikker på det netop var affektkramper. Sker det ind imellem er det ok, så længe han er sig selv igen lige bagefter. Sker det flere gange ugentligt, eller skulle han virke ved siden af sig selv bagefter så vil lægen gerne se ham.

Det viser sig at min mand og hans storebror begge har gjort det som barn også, så det er nok dér det kommer fra.

Har ikke været noget med ham siden, men jeg må da indrømme at jeg ikke sover så roligt om natten, må se til ham flere gange end normalt. Var sku bange for om min lille mand skulle dø lige dér i mine arme.