Ensom og hjertesorger

Jeg ved efterhånden ikke hvad jeg skal gøre. 
Min eks og jeg gik fra hinanden for små 2 uger siden efter langvarigt forhold. Han er allerede med en ny, og vi snakker slet ikke sammen. Men jeg har ingen at bare snakke med. Jeg har få veninder, men slet ikke nogle som jeg “kan bruge” til at græde ud ved og få støtte fra. Jeg føler mig virkelig alene og angst pga af det her, og tror næsten jeg er på vej til en nedsmeltning. Psykolog er der ventetider på indtil efter sommerferien, så professionel kan jeg heller ikke få hjælpen fra nu.. 

Tingene bliver ikke bedre af, at jeg har enormt stor traume ang svigt, og derfor reager min krop meget negativt. Kan ikke spise, sove eller bare tænke. Laver den samme handling 2-3 gange og glemmer alt. Føler hver eneste bevægelse er uoverskueligt, og alligevel kan jeg ikke bare sidde stille. Altså min krop er i en angsttilstsnd 24/7. 

hvad kan jeg gøre? Jeg ved man ikke bare lige får venner fra den ene dag til den anden, men jeg har bare akut brug for at snakke med en :-( Jeg har de sidste 2 uger søgt i slle mulige grupper efter selvskab, og var da også ude med nogle piger, men det har sådan bare døet lidt ud. Jeg har søgt på boblberg, lavet dating profiler og meget mere. 
hvilket ikke har ført noget med sig, udover liderlige mænd  

Jeg var ensom i forvejen. Nu føler jeg, at jeg er helt afskåret fra verden. 

Det er ikke rart at være eller føle sig alene. Hvad med at ringe til en af de hotlines der findes og få lettet hjertet lidt. Og har du talt med din læge, de kan også klare samtaler. 

når du er kommet ovenpå igen, så synes jeg du skal  opsøge en coach med henblik på at finde ud af hvordan du kan skabe det liv du gerne vil have. ❤️Finde ud af hvordan du kan ændre nogle mønstre og aktivt gøre nogle ting for at du finder livsglæde og finder fred med de svigt du har oplevet. 

Jeg kan i øvrigt anbefale at du hver aften skriver tre ting ned i en lille bog som du er taknemlig for eller anerkender dig selv for. Fx jeg lavede en god rugbrødsmad til aften, jeg har erkendt jeg ikke kan klare det her selv og er stolt over jeg tager vare på mig selv, jeg blev glad da solen skinnede ind af mit vindue… you name it.

Skriv små og store ting ned du er taknemlig for eller anerkender dig selv for. Det er en god start selvom det kan føles tosset, men pludselig kan du måske se flere og flere gode ting. Det handler ikke om at benægte din depression men at skabe balance.

Ved præcis hvordan du har det... Jeg er 6 måneder henne og for snart to måneder siden ville min mand ud af det blå skilles... To dage senere opdager jeg at han havde startet et forhold op flere uger før vi slår op... Har selv været nogle ting igennem i mit liv hvor at sådan nogle ting kan smadre alt inde i min krop. 

Har to børn i forvejen som skal igang med ny hverdag så jeg føler ikke at jeg selv har tid til at sørge over hvad vi havde en gang. 

Jeg har lagt en plan som starter når baby er 4 måneder. Der starter jeg et sundheds år.

Både mindre tid på skærm, sådan noget som at drikke 2 liter vand om dagen, har bestilt et forløb hos en træner, lukke negative mennesker ud af mit liv, få en god rytme i hverdagen og bare tage mig tid til at få det godt med mig selv indvendigt og udvendigt.

Og jeg ser såååå meget frem til det, det er hvad der holder mig oppe at jeg har planlagt at få det bedre

Kæmpe kram

Hvor bor du henne? Jeg kunne da godt trænge til flere venner i min omgangskreds

Hvor gamle er dine børn og hvordan tager de det? 

Det er så modbydelig hårdt at gå igennem alene

Hvad med at tale med den lokale præst? Det kan måske godt virke overskridende at henvende sig til kirken, men en præst er god til at lytte og få sat nogle ord på dine følelser. Også selvom du ikke er mere kristen end en gennemsnitsdansker.

Mere langsigtet så er foreningslivet også en god vej til nye venskaber. 

Kram til dig.