Jeg tror simpelthen du/I må må mærke efter hvornår I selv er klar og ikke gå efter en specifikt aldersforskel. Det er så forskelligt i hver familie og med de børn man har og deres personlighed. Vi har lige kan 2 år mellem vores drenge, og jeg må indrømme det første år var et af værste år nogensinde. Den lille græd rigtig meget og sov 20 min. af gangen (hele døgnet) jeg var fuldstændig ødelagt både af søvnmangel og savn efter den store. Heldigvis er/var storebror en virkelig rolig og mild dreng, som ikke lod sig påvirke og elskede sin lillebror uanset hvad. Efter det første hårde år, har det bare været fantastisk. Lillebror blev også en utrolig mild og sød dreng ( der nu sov ) og drengene er allerbedste venner. i dag er de 13 og 15 og er stadig helt vildt tætte. De dyrker de samme interesser og i weekender og på ferier osv. er de altid sammen og elsker hinanden utrolig højt. Den korte aldersforskel gør måske noget, men deres personligheder passer også godt sammen, og ja deres interesser og evner går også så fint i spænd. Det første år ville jeg sige aldrig aldrig få børn så tæt på hinanden, men i dag er jeg utrolig taknemmlig for det, men det kan jo sagtens være, fordi drengene er så fantastiske sammen, og det havde de måske også været, hvis der havde været længere mellem dem, netop pga. deres personligheder. Men i bund og grund ved man jo ikke hvilke barn/børn man får, så det vigtigste er at man har overskuddet i familien.
Anmeld
Citér