Far rejser

Min mand skal rejse i over en uge på mandag på ferie uden min datter og mig.

Har I oplevet en reaktion fra jeres børn, hvis I har prøvet det?

Hun er 1,5 så jeg kan desværre ikke forklare hende det.... og hun er meget knyttet til sin far. 

Jeg tror ikke hun vil forstå hvis du prøver forklare. Vi plejer, når far skal på rejse ikke gøre et stort nummer ud af det Han har været væk 3 gange: 5 uger gammel, 1,5 år og 3 år.. På dagen siger han, nu skal far på arbejde et andet sted nogle dage, og jeg kommer hjem igen. Og så ikke så meget snak og ikke for mange forklaringer. Og Det hedder arbejde uanset om det er business eller pleasure for de forstår ikke forskellen og har intet begreb om tid i den alder så det kan gøre meres skade end gavn at forklare/fortælle for meget..

vores barn tænker slet ikke over far er væk når han er, ude af øje ude af sind.

Så, mindst muligt postyr og vis ro. Og spørger dit barn hvor far er, så svar kort med få ord, at far er på tur og kommer hjem om nogle dage. 

Minime2018 skriver:

Jeg tror ikke hun vil forstå hvis du prøver forklare. Vi plejer, når far skal på rejse ikke gøre et stort nummer ud af det Han har været væk 3 gange: 5 uger gammel, 1,5 år og 3 år.. På dagen siger han, nu skal far på arbejde et andet sted nogle dage, og jeg kommer hjem igen. Og så ikke så meget snak og ikke for mange forklaringer. Og Det hedder arbejde uanset om det er business eller pleasure for de forstår ikke forskellen og har intet begreb om tid i den alder så det kan gøre meres skade end gavn at forklare/fortælle for meget..

vores barn tænker slet ikke over far er væk når han er, ude af øje ude af sind.

Så, mindst muligt postyr og vis ro. Og spørger dit barn hvor far er, så svar kort med få ord, at far er på tur og kommer hjem om nogle dage. 

Tusind tak for svar - min datter spørger hele tiden efter far når han ikke er der... men vil helt sikkert bruge dine råd omkring arbejde, det forstår hun heldigvis

Min mand har altid rejst meget - det er bare blevet en: “hvor mange dag denne gang” fra mine børn. Og særligt i halvanden års alderen tænker jeg, man ikke har den store tidsfornemmelse. Så hvis man ikke selv taler meget om det eller virker nedtrykt så tror jeg slet ikke det bliver er problem

Da mine var små var det intet problem, de har som skrevet ingen tidsfornemmelse. En overgang var de faktisk lettere at have med at gøre når jeg var alene, de var indstillede på at hjælpe lidt mere og opførte sig loge en my sødere end en normal dag.

Der har jo så været en lang overgang uden rejseri, nu er mine 7 & 10, og sidste tur synes jeg var strid - de savner tydeligt og højlydt deres far, og så skændes/mundhugges en del, og det er godt nok drænende. Al respekt for dem der er alene med deres unger i dagligdagen!

Lomm skriver:

Da mine var små var det intet problem, de har som skrevet ingen tidsfornemmelse. En overgang var de faktisk lettere at have med at gøre når jeg var alene, de var indstillede på at hjælpe lidt mere og opførte sig loge en my sødere end en normal dag.

Der har jo så været en lang overgang uden rejseri, nu er mine 7 & 10, og sidste tur synes jeg var strid - de savner tydeligt og højlydt deres far, og så skændes/mundhugges en del, og det er godt nok drænende. Al respekt for dem der er alene med deres unger i dagligdagen!

Er SÅ enige i det med de er lettere at have når man er alene med dem. Nok fordi de ikke skal slås om opmærksomheden. ��