Bekymret mor

Dét mange år siden jeg har haft små børn, og kan ikke længere helt huske hvad der er "normalt" de gør.

Vores søn blev født med en lav fødselsvægt (2400g), manglede en arterie i navlesnoren og havde/har isoleret ganespalte. Derudover har han haft mange øre infektioner og en gang lungebetændelse.

Han bliver to år til august.

Men nu til det som bekymrer mig. Han søger ofte væk fra os (forældre) og er meget ked af det. Han har i en periode har tildens til at rulle med øjnene og inden forbindelse blev vi henvist fra egen læge til en børnelæge som kunne tjekke vores søn. Vi blev bedt om at føre dagbog og bede vuggestuen om det samme. Men nu det selvfølgelig blev meget mindre og de tegn vi skulle holde øje med (om han blev stiv i kroppen eller ukontaktbar) har der ikke været noget med.

Men nu han begyndt på det her med at søge væk, han er (efter min mening) meget blegere end han burde altid og ofte virker han træt. 

Han har også en ting med at ligge sig på gulvet, med benene trukket op under sig og hovedet mod gulvet. Han siger ofte av og tager sig til hovedet, men det meget svært at vurdere om det fordi han faktisk har ondt. 

Jeg er bekymret for ham. Men føler ikke andre tager min bekymring alvorligt. 

I vuggestuen beskriver de ham som glad og aktiv om formiddagen. Men når han har sovet middagslur er han ofte meget træt og hænget efterfølgende. 

Det samme oplever jeg når han er kommet hjem.

Hvad tænker i ?

Det er jo svært at sige noget om den konkrete situation, men min opfordring er at du tager din bekymring alvorligt. Du er ekspert på dit barn og du ved bedst - kontakt læge eller sundhedsplejerske og ved om en snak om din bekymring. 

Anonym skriver:

Dét mange år siden jeg har haft små børn, og kan ikke længere helt huske hvad der er "normalt" de gør.

Vores søn blev født med en lav fødselsvægt (2400g), manglede en arterie i navlesnoren og havde/har isoleret ganespalte. Derudover har han haft mange øre infektioner og en gang lungebetændelse.

Han bliver to år til august.

Men nu til det som bekymrer mig. Han søger ofte væk fra os (forældre) og er meget ked af det. Han har i en periode har tildens til at rulle med øjnene og inden forbindelse blev vi henvist fra egen læge til en børnelæge som kunne tjekke vores søn. Vi blev bedt om at føre dagbog og bede vuggestuen om det samme. Men nu det selvfølgelig blev meget mindre og de tegn vi skulle holde øje med (om han blev stiv i kroppen eller ukontaktbar) har der ikke været noget med.

Men nu han begyndt på det her med at søge væk, han er (efter min mening) meget blegere end han burde altid og ofte virker han træt. 

Han har også en ting med at ligge sig på gulvet, med benene trukket op under sig og hovedet mod gulvet. Han siger ofte av og tager sig til hovedet, men det meget svært at vurdere om det fordi han faktisk har ondt. 

Jeg er bekymret for ham. Men føler ikke andre tager min bekymring alvorligt. 

I vuggestuen beskriver de ham som glad og aktiv om formiddagen. Men når han har sovet middagslur er han ofte meget træt og hænget efterfølgende. 

Det samme oplever jeg når han er kommet hjem.

Hvad tænker i ?

 

Ja, husk at du kender dit barn bedst. Bliv ved med at kræve en undersøgelse. Det er ikke normalt at børn ligger på gulvet med hovedet mod jorden og siger av. Jeg synes, du skulle tage det alvorligt og få ham undersøgt grundigt. Kræv evt. en henvisning til en børnelæge med speciale i noget med hovedet. Det er kun dig, der kæmper for din søn. 

God bedring til ham.