"FERIE UDEN DE SMÅ BØRN"
Hej lisbeth
Vi skal efter store overvejelser ud og rejse en uge uden vores datter, hun skal være ved mormor og morfar som er meget tryg ved og hvor vi ved hun kommer til at have det rigitg godt... De glæder sig så meget til at skulle have hende, og den blir en uge med ren forkælelse.
Det er selvfølgelig svært at skulle undvære hende en hel uge, men tror det blir rigtig godt for vores parforhold at få lidt tid sammen og alene.
Men har du nogen gode råd til hvordan vi kan gøre det så nemt som overhovedet muligt for vores datter, hun får selvfølgelig ting med hjemmefra som hun er tryg ved og kender. + jeg har skrevet alt om hendes faste rutiner og hvordan vi plejer at gøre til mine forældre. Selvom de godt ved det, har jeg det bedst med også at have skrevet det ned.
Men hvordan har børn det på den alder med tidsfornemmelse og hvordan med at undvære sine forældre i så mange dage? Håber det er den rigtige beslutning vi har truffet, fordi vi jo aldrig har været væk en mere end et døgn fra hende og det har vi også kun prøvet et par gange..
mvh mor22.
Lisbeths svar
Kære Mor 22!
Hvor vidunderligt I skal på ferie, nyde hinanden,og pleje parforholdet, mens I ved jeres datter er i gode kærlige hænder.
Hun har prøvet at være uden mor og far et døgn, så hun kan klare det.
Et så lile barn har ikke den tidsfornemmelse vi voksne har, hun vil savne jer og alligvel være tryg i kendte omgivelser.Når bare hendes dage bliver så kendte som muligt.d.v.s. de samme rutiner.jEG FORMODER HUN SKAL AFSTED I DAGPLJE ELLER VUGGESTUE SOM HUN PLEJER. i kan hjælpe hende ved at lave en A 4 side med 2 store billeder af jer . hvor I smiler kærligt til hende, så hun ser mor og far., give hende de trygge sovedyr, sutter, bøger eller hvad der nu er et hit hos hende.
I skal være forberedt på , det bliver jer,der savner mest, sørg for at nyde ferien, ring hjem og check at alt er vel, så I ikke bekymrer jer unødigt.
Selvom hun har sprog, så forstår hun ikke,at I skal være væk i lang tid, så sig farvel til hende, rum at hun måske græder, og tag afsted med god samvittighed.I har valgt en ferie uden hende, for ihar brug for at lade op,så i KAN være endnu bedre forældre.år I kommer hjem, så mød hende der ,hvor hun er blevet passet, hun skal ikke med i en lufthavn.Vær beredt på at hun evt vil afvise jer i starten, lad det bare ske hun forstår ikke hvor i har været, hun skal måske vænne sig til at I er der igen.
I får sikkert en reaktion, og tag det roligt og rum hende, elsk hende og sig at alt er o.k-
Husk gaven til bedsteforældre, som tak for pasning.
nU ØNSKER JEG JER EN RIGTIG DEJLIG FERIE.
vARME HILSNER
lISBETH JESS
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk