Bange for at gå i mørke alene.

Hej alle.

Er jeg den eneste som også er bange for at gå udenfor i mørke alene - hvor der ingen mennesker går? 
Jeg vender mig konstant om og kigger om der går nogle bag mig hvis jeg går et ødet sted eller tæt op skovområde. Jeg er endda mere bange hvis jeg går med barnevognen og min lille søn er med.
Jeg beundre bare de løbere, der træner i skoven tidligt om morgnen hvor det stadig er mørkt eller sent på aftenen og ingen frygt har….

Nope, sådan har jeg det også. Vi bor lige op ad den smukkeste skov, men der bryder jeg mig faktisk heller ikke om at gå alene selv ved højlys dag  Mega irriterende, men har altid haft det sådan. 

Jeg tror vi er mange der har det sådan. Jeg tør heller ikke og jeg bryder mig heller ikke om at være i en skov alene. 

Hvor er det befriende at høre at andre også har det sådan.. Jeg bor et sted med fantastisk natur, men jeg har så svært ved at slappe af og nyde at gå der alene.

Helt rationelt set ved jeg jo godt der nok ikke ligger nogen på lur, og bare venter på at kidnappe mig og begrave mig et sted..

Men frygt er jo selvfølgelig heller ikke rationelt

Jeg havde det sådan da jeg var yngre.. og så begyndte jeg at gå ture om aftnen og ned i skoven og gå tur om natten, simpelthen tvang mig selv til at se den frygt i øjnene. Det tog tid - og mange ture! Men den dag i dag generer det mig overhovedet ikke, og en tur i en mørk skov er så beroligende