Er det normal adfærd for en på halvandet?

Vores søn på halvandet år har haft en virkelig hård start på livet. 

Først indlagt i lang tid grundet lille fødselsvægt og skæve værdier i blodprøver som man aldrig fandt årsagen til.

Da vi kom hjem ville han ikke spise og efter ti uger med konstant gråd og alle instanser sagde det skyldtes kolik og umodne tarme osv. Det viste sig at være isoleret ganespalte.

Derefter har vi haft et halvt år med lidt ro. Så blev han han opereret og har faktisk været mere eller mindre syg siden. 

Infektioner, forkølelser, mellemørebetændelse, halsbetændelse osv. Han lider af svær apnø som er et problem der opstod efter hans operation af ganen. Så søvn får vi forældre ikke meget af, da især ut. Er rædselsslagen for han på et tidspunkt glemmer helt at trække vejret.

Han snorker også helt afsindigt i perioder. 

Men ovenstående skal vi til Riget om nogle dage og snakke om. 

Derudover har han altid været meget stille og hans sprog ser ud til at stå stille. Han taler faktisk slet ikke, kommunikere med at pege og blive hysterisk. Han kan godt sige "ned" og "hej hej" men det faktisk det. 

Han kan på ingen måde lide at få beskidte hænder, bare han får lidt morgenmad på fingrene så han helt hysterisk og han vil f.eks. ikke spise en banan uden at der er skrællen han kan holde på (det vil sige det sidste af en banan skal skæres ud og tages med gaffel, ellers rør han det ikke). Sand kan han nogle gange godt lege lidt med, men sidder det fast på fingrene så er der garanteret gråd. 

Det undre mig meget, for husker ikke vores store børn nogensinde har haft det problem da de var så små, tværtimod.

Men hvad tænker i?

Er simpelthen så bange for jeg et begyndt at se spøgelser og han nu "fejler" alt muligt i mit hoved, pga. Vores start med han.

Han har været startet i vuggestue i snart tre måneder, men pga. Sygdomme/infektioner, har han været mere hjemme end i vuggestuen.

Puha synes det har været lidt op ad bakke at få et barn mere, og føler mig ikke rustet til mere. synes godt nok jeg/vi har skulle klare meget og egentlig også "bare" gjort det man skal og skulle selvfølgelig. Men har åbenbart nået et punkt jeg ikke vidste jeg kunne ramme. Hvis han græder om natten går jeg fuldstændig i panik og må overlade det til manden at trøste imens jeg flygter ud og gå en tur. Jeg er træt. 

Kære du, 

Det lyder helt afsindig hårdt. Jeg kan godt forstå, at du er udmattet. 

Mht de ting du nævner lyder det som om, at der er noget sanseintegration der ikke er helt på plads. Jeg har også et barn der afskyr vådt sand på hænderne, syninger i tøj, strømper der ikke sidder HELT lige på osv. hun siger det klør. Vi har fået det råd at vi skal give hende trykmassage dagligt samt et fodbad der kan lave bobler under hendes fødder. Vi har ikke set mirakler endnu, men det er da lidt bedre end da hun var helt lille.

jeg har oplevet noget af det samme som dig (bare med noget andet end ganespalte). Jeg udviklede en depression og fik angst. Faktisk så meget at jeg stadig får angstanfald når hun vågner om natten, til trods for at hun i dag de fleste dage sover fint. 

Du har nu brugt 1,5 år på at være bekymret for et barn. Det er benhårdt. Hvis du skal hjælpe ham fremadrettet bliver du også nødt til at hjælpe dig selv. Kan far tage nætterne? Eller kan i dele dem i mellem jer? Du skal først og fremmest få sovet. Derudover skal du prioritere lidt mig-tid og gøre noget hvor du kan mærke din egen krop, så du kommer ud af dit hoved og alle bekymringerne. Det kan være yoga, massage, svømning/sport osv.

Jeg gik faktisk også til en hypnotisør for at lære at slippe bekymringerne lidt. Disse ting fik tilsammen mig ud på den anden side. Om de hjælper dig, ved jeg selvfølgelig ikke. 

om du ser spøgelser eller der er mere ved jeg heller ikke, men det kan du heller ikke selv vurdere og slet ikke når du er så udmattet og bekymret. Så selv hvis der er mere galt med ham, ville mit råd til dig stadig være at hjælpe dig selv først, så du kan se på ham med lidt mere friske øjne. 

stort kram.

mvh mig

Min dreng havde også det med beskidte fingre som barn - ikke på vilkår om han skulle røre mad med fingrene og fik han noget på fingrene brød verden sammen Men det er han altså vokset fra.. eller ja han er 11 år og meget renlig, han bryder sig ikke om beskidte fingre men han vasker bare sine hænder så.. jeg vænnede mig simpelthen til altid at have en pakke vådservietter inden for rækkevidde.. 

og så lavede vi en masse ting der netop krævede berøring af ting som måske føltes mærkeligt eller man blev beskidt af. Fx fingermaling, spiseligt slim man ku sidde og lege med, modeller voks, trylledej, lave snobrød hvor fingrene jo også bliver beskidte mm. 

om du ser spøgelser kan jeg ikke sige, det lyder som en rigtig hård tid i har haft både for jer og for jeres dreng hvor i virkelig gør jeres bedste. 
hvis du er i tvivl om der er yderligere diagnoser så kontakt sp og bed hende komme på besøg og få en snak med hende

Bløpsmor skriver:

Kære du, 

Det lyder helt afsindig hårdt. Jeg kan godt forstå, at du er udmattet. 

Mht de ting du nævner lyder det som om, at der er noget sanseintegration der ikke er helt på plads. Jeg har også et barn der afskyr vådt sand på hænderne, syninger i tøj, strømper der ikke sidder HELT lige på osv. hun siger det klør. Vi har fået det råd at vi skal give hende trykmassage dagligt samt et fodbad der kan lave bobler under hendes fødder. Vi har ikke set mirakler endnu, men det er da lidt bedre end da hun var helt lille.

jeg har oplevet noget af det samme som dig (bare med noget andet end ganespalte). Jeg udviklede en depression og fik angst. Faktisk så meget at jeg stadig får angstanfald når hun vågner om natten, til trods for at hun i dag de fleste dage sover fint. 

Du har nu brugt 1,5 år på at være bekymret for et barn. Det er benhårdt. Hvis du skal hjælpe ham fremadrettet bliver du også nødt til at hjælpe dig selv. Kan far tage nætterne? Eller kan i dele dem i mellem jer? Du skal først og fremmest få sovet. Derudover skal du prioritere lidt mig-tid og gøre noget hvor du kan mærke din egen krop, så du kommer ud af dit hoved og alle bekymringerne. Det kan være yoga, massage, svømning/sport osv.

Jeg gik faktisk også til en hypnotisør for at lære at slippe bekymringerne lidt. Disse ting fik tilsammen mig ud på den anden side. Om de hjælper dig, ved jeg selvfølgelig ikke. 

om du ser spøgelser eller der er mere ved jeg heller ikke, men det kan du heller ikke selv vurdere og slet ikke når du er så udmattet og bekymret. Så selv hvis der er mere galt med ham, ville mit råd til dig stadig være at hjælpe dig selv først, så du kan se på ham med lidt mere friske øjne. 

stort kram.

 

mvh mig

Tusind tak for dit svar. Begyndte at græde da jeg læste det. Har vist manglet nogen som kan/kunne relatere til det.

Vores søn bliver også hurtigt frustreret om natten, har mistænkt at det skyldes hans tøj genere ham. Men har ikke kunne vurdere det, for det for koldt at sove uden Body endnu. 

Tror du har ret i noget sanse motorisk stimulerende måske kan hjælpe. Det er et forsøg værd.

Vil forsøge at få noget psykolog hjælp gennem egen læge. For kan godt mærke det ved at vælte lidt for mig pt. 

Har Ppr inde over? Der er flere muligheder der kan være årsagen til hans udfordringer, de kan hjælpe jer med at afdække den. Og måske skal du kigge på muligheden for tabt arbejdsfortjeneste 

Anonym skriver:

Tusind tak for dit svar. Begyndte at græde da jeg læste det. Har vist manglet nogen som kan/kunne relatere til det.

Vores søn bliver også hurtigt frustreret om natten, har mistænkt at det skyldes hans tøj genere ham. Men har ikke kunne vurdere det, for det for koldt at sove uden Body endnu. 

Tror du har ret i noget sanse motorisk stimulerende måske kan hjælpe. Det er et forsøg værd.

Vil forsøge at få noget psykolog hjælp gennem egen læge. For kan godt mærke det ved at vælte lidt for mig pt. 

Du er bestemt ikke alene - vi er flere end man tror, jeg tror bare det er lidt tabubelagt slå sig lidt på sine børn 

jeg er glad for at læse, at du opsøger en psykolog. Det er vigtigt, at du passer godt på dog selv. Også for din søns skyld. 

Kram til dig, det er rigtig hårdt det du/I går igennem.  

Min ældste har også sansemotoriske udfordringer plus lidt ekstra. Han ville heller ikke røre ved ting som gjorde fingrene beskidte. Med rette hjælp er han godt på vej i den rigtige retning. Vi har både fys, ergo, talepædagog og psyk på ham, da han er meget udfordret med at mærke sin krop.

Jeg vil bare tilføje om I har fået undersøgt ørerne mht søvn. Måske der er noget,  måske ikke.. Men det er da værd at tage et smut forbi en ørelæge HVIS nu. Hos os var det faktisk ørerne der var problemet om natten. Det kan også forklare sproget. 

Kram herfra