Atomvåben

God eftermiddag��

Jeg har brugt for meget tid på at holde mig opdateret omkring situationen i Ukraine fra dag 1. Jeg er meget bevidst om at få slukket og lave noget andet når tankerne om at tænde begynder at melde sig. Jeg har tendens til at have svært ved at slukke for min frygt når forfærdentlige ting sker, fx når kendte får kræft eller selvfølgelig også andre som er tættere på mig - så sætter det sig i mig som en slags angst hvor jeg dog sagtens kan fungere og have et normalt liv. Jeg har tidligere besøgt en psykolog et par gange og fik gode redskaber og har haft det godt siden. Men denne her krig..... Og den risiko der er med atomvåben/biologiske våben... Ej, jeg er så påvirket af det. Jeg forestiller mig hele tiden de værste scenarier hvor jeg er med min familie og vi bare venter på at blive ramt��det er frygteligt!!! Jeg oplever desværre nok at jeg er så påvirket som dengang jeg havde brug for psykolog hjælp for flere år siden. Jeg ved ikke egentlig ikke hvad jeg vil med opslaget - måske bare høre hvad I tænker? Går I og er bange for at vi lige pludselig kan blive ramt af atomvåben? Eller har I nogle gode ord til mig så jeg lige kan få fokuseret lidt på det?

På forhånd tak, god søndag��

Anonym skriver:

God eftermiddag��

Jeg har brugt for meget tid på at holde mig opdateret omkring situationen i Ukraine fra dag 1. Jeg er meget bevidst om at få slukket og lave noget andet når tankerne om at tænde begynder at melde sig. Jeg har tendens til at have svært ved at slukke for min frygt når forfærdentlige ting sker, fx når kendte får kræft eller selvfølgelig også andre som er tættere på mig - så sætter det sig i mig som en slags angst hvor jeg dog sagtens kan fungere og have et normalt liv. Jeg har tidligere besøgt en psykolog et par gange og fik gode redskaber og har haft det godt siden. Men denne her krig..... Og den risiko der er med atomvåben/biologiske våben... Ej, jeg er så påvirket af det. Jeg forestiller mig hele tiden de værste scenarier hvor jeg er med min familie og vi bare venter på at blive ramt��det er frygteligt!!! Jeg oplever desværre nok at jeg er så påvirket som dengang jeg havde brug for psykolog hjælp for flere år siden. Jeg ved ikke egentlig ikke hvad jeg vil med opslaget - måske bare høre hvad I tænker? Går I og er bange for at vi lige pludselig kan blive ramt af atomvåben? Eller har I nogle gode ord til mig så jeg lige kan få fokuseret lidt på det?

På forhånd tak, god søndag��

Er det dig der tidligere har oprettet tråde omkring krigen og frygt? 

nå, for at svare ærligt. Nej, jeg er ikke bange. Jeg er ikke bange på den måde at jeg frygter for mit og min families liv. Men jeg synes det er forfærdeligt hvad der sker, og umådeligt trist. Jeg frygter mere en finanskrise hvor folk er stavnsbundet til deres boliger, arbejdsløsheden stiger, og diverse andre følger af økonomisk kollaps. Dette er også uden reelt at have nogen speciel viden på området, men mere med henblik på sen inflation vi ser nu. 

Måske det var en god idé at snakke med en psykolog igen, når nu det påvirker dig så meget? Jeg tænker ikke det må være rart at gå rundt i konstant alarmberedskab.. :-) 

Det er synd for dig, at du har det svært lige nu.

Jeg er ikke specielt bange for atomkrig - jeg har ikke hørt en eneste ekspert sige andet end at det er meget usandsynligt, at konflikten skulle munde ud i atomkrig i Danmark, og jeg kan heller ikke selv realistisk se, hvordan det skulle ende der. 
Og oven i, er der ikke en disse, jeg kan gøre ved konflikten, så alle mulige bekymringer om, hvad der evt kan ske er bare ubehagelige og spild af mit gode humør.

Måske kan du prøve at sige til dig selv: Come what may. Du har ikke noget ansvar for det her, du skal ikke løse det, eller kontrollere det, du skal bare leve dit liv. Og alle mulige katastrofer kan altid ramme os alle - men det kan også være de ikke gør. Sådan er livet nu engang.

Når det er sagt, så kender jeg selv til det der med at forestille sig worst case scenario i nogle sammenhænge, og jeg har tidligere nok haft det ret meget lige som dig.

Jeg vil anbefale dig at læse bogen ‘Grib livet, slip angsten’ - den har jeg lært meget af, så jeg nu er blevet bedre til ikke at lade frygt og bekymringer fylde det hele. Den tror jeg virkelig, du kan få noget ud af at læse. 

Jeg håber, du snart får det bedre. Det er tæskehårdt at gå og være bange.

Og lige et Ps: sluk for nyhederne og de sociale medier - de gør ikke noget godt for dig lige nu, hvor du er så belymret

Anonym skriver:

Det er synd for dig, at du har det svært lige nu.

Jeg er ikke specielt bange for atomkrig - jeg har ikke hørt en eneste ekspert sige andet end at det er meget usandsynligt, at konflikten skulle munde ud i atomkrig i Danmark, og jeg kan heller ikke selv realistisk se, hvordan det skulle ende der. 
Og oven i, er der ikke en disse, jeg kan gøre ved konflikten, så alle mulige bekymringer om, hvad der evt kan ske er bare ubehagelige og spild af mit gode humør.

Måske kan du prøve at sige til dig selv: Come what may. Du har ikke noget ansvar for det her, du skal ikke løse det, eller kontrollere det, du skal bare leve dit liv. Og alle mulige katastrofer kan altid ramme os alle - men det kan også være de ikke gør. Sådan er livet nu engang.

Når det er sagt, så kender jeg selv til det der med at forestille sig worst case scenario i nogle sammenhænge, og jeg har tidligere nok haft det ret meget lige som dig.

Jeg vil anbefale dig at læse bogen ‘Grib livet, slip angsten’ - den har jeg lært meget af, så jeg nu er blevet bedre til ikke at lade frygt og bekymringer fylde det hele. Den tror jeg virkelig, du kan få noget ud af at læse. 

Jeg håber, du snart får det bedre. Det er tæskehårdt at gå og være bange.

Og lige et Ps: sluk for nyhederne og de sociale medier - de gør ikke noget godt for dig lige nu, hvor du er så belymret

Tusind tak for dit fine svar��

Jeg har faktisk hørt om bogen - det kunne nok være et fint tidspunkt at læse den nu!

Helt logisk kan jeg jo heller ikke forestille mig det værste - men det er det med når tankerne løber løbsk og konstant arbejder, det er nemlig ultra hårdt og mega ødelæggende for både min trivsel og livskvalitet.

Tak��

Anonym skriver:

Er det dig der tidligere har oprettet tråde omkring krigen og frygt? 

nå, for at svare ærligt. Nej, jeg er ikke bange. Jeg er ikke bange på den måde at jeg frygter for mit og min families liv. Men jeg synes det er forfærdeligt hvad der sker, og umådeligt trist. Jeg frygter mere en finanskrise hvor folk er stavnsbundet til deres boliger, arbejdsløsheden stiger, og diverse andre følger af økonomisk kollaps. Dette er også uden reelt at have nogen speciel viden på området, men mere med henblik på sen inflation vi ser nu. 

Måske det var en god idé at snakke med en psykolog igen, når nu det påvirker dig så meget? Jeg tænker ikke det må være rart at gå rundt i konstant alarmberedskab.. :-) 

Nej, jeg har ikke tidligere oprettet en tråd omkring dette? Er det relevant for dit svar, tænker jeg lige?

Men tak for din respons, jeg har overvejet at tage kontakt til hende der hjalp mig for år tilbage. Håber måske bare lige at jeg kan tøjle det selv nu hvor jeg er mere bevidst om det 

Selvfølgelig er der mange dybt alvorlige konsekvenser som du jo også nævner- det er godt nok tragisk��

Nej jeg er ikke bange. Risikoen for en atombombe i Danmark er ret ikke eksisterende lille. 

Men det lyder som en ide med professionel hjælp. 

Tanken har da strejfet mig, men jeg kan alligevel intet gøre og det er ude af min kontrol, så det vil jeg ikke spilde min energi på at bekymre mig om.

desuden er jeg ligeglad hvis jeg alligevel dør.

Måske du kan fange dig selv når de her tanker begynder og skifte fokus? Lav noget andet, vær taknemlig for noget, gør en god gerning for en.. hvad som helst der kan distrahere dig fra de tanker inden de slipper løs.

også vil jeg også anbefale en psykolog. 

Jeg er heller ikke bange. Jeg tænker altid, hvad betyder det for mig personlig lige nu?

også tænker jeg på hvad min mormor har fortalt mig om 2 verdens krig. Hun boede på landet og det eneste hun så til krigen, var en enkelt gang hvor der kørte et par soldaterbiler forbi hendes gård, også synes hun at det var irriterende at der var rationerings mærker  så på det personlige plan var der også mange der slet ikke mærkede noget særligt til krigen dengang.

jeg synes at det er frygteligt det der sker i Ukraine og man kan jo aldrig vide hvad der kommer til at ske, men lige nu må man se på hvad der er at være bange for. 
når jeg mærker min frygt, tvinger jeg mig selv til at være i nuet, for hvad er der lige nu at være bange for - heldigvis ingenting

Jeg er ikke bange for atomkrig. Jeg kan være bekymret for om de dog får beskadiget et kraftværk, med tilhørende forurening -- det ville ikke være livsfarlig for os, men ville selvfølgelig være rigtig skidt i det lange løb.

Men vi kan ikke gøre så meget ved det, ud over at prøve at ikke lade frykten  stikke af.

Anonym skriver:

Er det dig der tidligere har oprettet tråde omkring krigen og frygt? 

nå, for at svare ærligt. Nej, jeg er ikke bange. Jeg er ikke bange på den måde at jeg frygter for mit og min families liv. Men jeg synes det er forfærdeligt hvad der sker, og umådeligt trist. Jeg frygter mere en finanskrise hvor folk er stavnsbundet til deres boliger, arbejdsløsheden stiger, og diverse andre følger af økonomisk kollaps. Dette er også uden reelt at have nogen speciel viden på området, men mere med henblik på sen inflation vi ser nu. 

Måske det var en god idé at snakke med en psykolog igen, når nu det påvirker dig så meget? Jeg tænker ikke det må være rart at gå rundt i konstant alarmberedskab.. :-) 

Nej, det var mig, der oprettede den med pas, ikke trådstarter