Jeg ved ikke om jeg søger råd eller om jeg bare har brug for at sige det “højt”.
Sidste sommer døde min morfar pludseligt, han havde sine helbredsudfordringer, men var ikke decideret syg og hans død kom også bag på hans læge. Allerede i tiden efter tænkte jeg på alle de ting i mit liv, som han nu ikke kommer til at opleve og det skal jeg leve med. Han mødte aldrig min kæreste, fordi vi ikke slog et smut forbi min mormor og morfar, da vi kunne i vores sommerferie. Han kommer aldrig til at se mig blive gift, hvis det nogensinde kommer til at ske. Og den ting, som nu har mig i tårer igen, han kommer aldrig til at møde mine børn.
Jeg ved at jeg har været heldig at have haft alle mine bedsteforældre indtil jeg var 15, hvor min farfar desværre gik bort, også pludseligt. Men jeg anerkender også at min sorg åbenbart ikke er slut endnu.
Det som mindede mig om det faktum at han ikke vil møde mine børn, var en TikTok, og det ramte mig lige pludselig igen. Jeg vil rigtig gerne skyde skylden på hormoner, der er kun få dage til forventet menstruation, som forhåbenligt udebliver pga graviditet, men det er jo også muligt at det bare er sorg.
Tak til hvem end der har lyttet.
Anmeld
Citér