Jeg havde tiltagende smerter i underlivet over en periode, hvor det også gjorde ondt ved samleje. Det stod på i nogle uger, hvorefter jeg vågnede en morgen og havde rigtig ondt og var øm i maven. Jeg tænkte først, jeg var forstoppet, men det hjalp ikke, da jeg kom på toilettet. Det gjorde ondt hele tiden, men blev værre ved bevægelse.
Da jeg blev indlagt med smerter, opdagede lægen, at jeg også havde feber. Først mistænkte de blindtarmsbetændelse, men efter nærmere undersøgelse konkluderede de underlivsbetændelse. Jeg var også meget rød og irriteret ved livmoderhalsen. Jeg kom på penicillin og fik det bedre allerede næste dag.
Anmeld
Citér