Skifte karriere som voksen

Er der nogen af jer der har skiftet karriere som voksen og vil fortælle om det? 

Jeg gik direkte fra 9. klasse til gymnasiet og videre til en lang videregående uddannelse på uni uden pauser. Jeg har altid været en lille smule i tvivl om den uddannelse var den rigtige for mig. Der har været perioder hvor jeg var glad for det, men også perioder hvor jeg seriøst har overvejet at droppe ud. Efter jeg blev færdig på universitetet og er kommet i arbejde, har jeg stadig lange perioder hvor jeg ikke helt føler jeg gør det rigtige med mit liv. Det er svært at sætte ord på. 

Jeg er sundhedsvidenskabeligt uddannet, er i en meget priviligeret jobsituation uden risiko for ledighed de næste mange år, og jeg har en god løn. På papiret er der faktisk ingenting at klage over. 

Nu er jeg 30 år og det er fem år siden jeg forlod universitetet. Jeg har arbejdet flere forskellige steder i de år. Jeg har stadig den der nagende fornemmelse. Jeg føler bare tiden går og jeg falder ikke mere til ro med det, tværtimod bliver jeg bange for at der pludselig er gået fem eller ti år mere med en karriere jeg ikke helt er glad, og så vil jeg fortryde at jeg ikke tog chancen og prøvede noget andet.

Grunden til jeg aldrig for alvor har skiftet spor er at jeg aldrig har vidst hvad jeg så ville i stedet for. Og det er svært bare at sige sit job op uden en plan B. 

Nu er situationen den at jeg har fået en hobby som virkelig gør mig glad. Jeg kan være kreativ og fordybe mig på en helt anden måde, og jeg kan mærke det giver mig et sug i maven. Jeg drømmer pludselig om at blive selvstændig og starte en butik. Det er første gang i mit liv jeg har set et reelt alternativ til mit nuværende job. Men det er godt nok også et skift.

Er der nogen af jer der har prøvet at forlade alt det trygge og gået en helt anden vej? Hvordan tog i skridtet?

Jeg synes det er virkelig svært, og jeg er også lidt bange for hvad min omgangskreds ville sige hvis jeg pludselig sagde mit job op for at blive iværksætter.

Anonym skriver:

Er der nogen af jer der har skiftet karriere som voksen og vil fortælle om det? 

Jeg gik direkte fra 9. klasse til gymnasiet og videre til en lang videregående uddannelse på uni uden pauser. Jeg har altid været en lille smule i tvivl om den uddannelse var den rigtige for mig. Der har været perioder hvor jeg var glad for det, men også perioder hvor jeg seriøst har overvejet at droppe ud. Efter jeg blev færdig på universitetet og er kommet i arbejde, har jeg stadig lange perioder hvor jeg ikke helt føler jeg gør det rigtige med mit liv. Det er svært at sætte ord på. 

Jeg er sundhedsvidenskabeligt uddannet, er i en meget priviligeret jobsituation uden risiko for ledighed de næste mange år, og jeg har en god løn. På papiret er der faktisk ingenting at klage over. 

Nu er jeg 30 år og det er fem år siden jeg forlod universitetet. Jeg har arbejdet flere forskellige steder i de år. Jeg har stadig den der nagende fornemmelse. Jeg føler bare tiden går og jeg falder ikke mere til ro med det, tværtimod bliver jeg bange for at der pludselig er gået fem eller ti år mere med en karriere jeg ikke helt er glad, og så vil jeg fortryde at jeg ikke tog chancen og prøvede noget andet.

Grunden til jeg aldrig for alvor har skiftet spor er at jeg aldrig har vidst hvad jeg så ville i stedet for. Og det er svært bare at sige sit job op uden en plan B. 

Nu er situationen den at jeg har fået en hobby som virkelig gør mig glad. Jeg kan være kreativ og fordybe mig på en helt anden måde, og jeg kan mærke det giver mig et sug i maven. Jeg drømmer pludselig om at blive selvstændig og starte en butik. Det er første gang i mit liv jeg har set et reelt alternativ til mit nuværende job. Men det er godt nok også et skift.

Er der nogen af jer der har prøvet at forlade alt det trygge og gået en helt anden vej? Hvordan tog i skridtet?

Jeg synes det er virkelig svært, og jeg er også lidt bange for hvad min omgangskreds ville sige hvis jeg pludselig sagde mit job op for at blive iværksætter.

 

Kære du.

Det er jo altid svært at rådgive andre, men du kan få min historie og måske bruge den til noget.

Jeg blev for 10 år siden uddannet socialrådgiver og har i den periode arbejdet inden for to forskellige områder og fandt aldrig rigtig gnisten. Jeg havde brug for at der skete noget mere og jeg havde brug for flere gode historier end der er i det fag.

For et år siden startede jeg på pædagoguddannelsen, har været igennem én praktik og også fået studiejob indenfor faget.. og jeg elsker det. Både jobbet og studiet. Det føles (og har gjort det fra dag 1) helt rigtigt og jeg er sikker på at jeg er havnet det rigtige sted nu.

Det er surt at gå fra en egentlig ret god løn, flextid og mange års erfaring til SU og mange timers studie og arbejde. Men det er bestemt det hele værd.

Jeg håber at du finder din vej.. og 30 år er ingen alder!

Jeg er oprindeligt sundhedsuddannet professionsbachelor.

Jeg sagde mit job op, da jeg var 30. Uden at have andet, og faktisk heller ikke en plan. 

Arbejdede som vikar et halvt års tid, og tog nogle fag. 

Tog så en kortorelevplads. 

Bedste. Beslutning. Ever!

Jeg er SÅ glad for, at jeg ikke ventede længere!

Du skal ikke tænke på hvad andre i din omgangskreds tænker, det er dit liv til at leve. 

Jeg gik selv igang med en erhvervs uddannelse lige efter folkeskolen. Derefter arbejde jeg inden for det i en år række. men blev bare mere og mere ulykkelig for at gå på arbejde, hvilket spredte sig til alle dele af mit liv. Jeg valgte derfor at starte helt frisk, jeg vidste ikke hvad jeg ville, men jeg vidste ville noget andet. 

Jeg startede derfor med at tage en gymnasial uddannelse, som tog mig 3 år. Derefter er jeg nu godt igang med længere videregående uddannelsen.  Dette valg har ikke været velset af alle i mine omgangs kreds og kan stadig få nogle stikkende kommentar. Da ikke alle kan forstå at gå igang med 8 års uddannelse, når jeg havde et godt job og var dygtig indenfor mit felt. Og blev efterfølgende tilbudt jobs jeg alle afslog.

Men alligevel kan jeg sige at det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Og at stå med usikkerhed omkring alt i ens liv, rykkede op dårlig adfærds mønster og gav mig muligheden for at ændrer de sider af mig selv jeg ikke brød mig om. Så mit råd er spring ud idet du gerne vil, ikke overtænk det for meget. 

Prøv det af. Hvad er det værste der kan ske….

Du kan altid søge tilbage til dit godt betalte job hvis det ikke fungerer

Gør det! Hvad skulle andre tænke? Du er 30 og har mange mange år på arbejdsmarkedet endnu. 

jeg skiftede retning efter 10år i samme job. Som 28 årig startede jeg ny uddannelse på su og hele svineriet. 100% det hele værd. Jeg har det bedste job nu! Og masser af muligheder hvis jeg skulle begynde at trænge til noget andet. 

Jeg kan godt følge dig og står i samme situation - nu får jeg lige en barsel at tænke længe over tingene i. Jeg er i tvivl om, hvilken uddannelse, det lige skal være, fordi jeg også er vild med kreative ting - men når jeg tænker over, hvad jeg kan få ud af jobbet bagefter, kommer jeg i tvivl om det er det rigtige - så jeg deler lige mine tanker med dig (måske du har tænkt noget lignende).

Baggrund:

Jeg er 34 år og cand.scient og den har jeg en overbygning på, så min SU er totalt opbrugt. Jeg har arbejdet samme sted i snart 10 år (jeg startede inden jeg var helt færdig, fordi der var mangel på mine fag). Jeg kan ikke få mere SU, så for mig betyder en omsadling, at vi skal leve af min mands løn med to børn (om lidt), hus og bil. Og det kan vi godt, men det bliver jo en del år, hvis man skal have 5 års uddannelse igen Omvendt ville jeg være færdig som 40-årig og skulle arbejde til jeg blev 73, så der er jo stadig mange år på arbejdsmarkedet med noget, som måske ikke helt er en selv.

Tanker:
- Butik: Har du stået i butik? For det har jeg faktisk prøvet og selvom det kreative måske kunne få plads, så er der også bare meget ventetid, få kollegaer, lav fleksibilitet (åbningstider hvor andre har fri og i weekender  - med små børn).
- Internetshop: Udover at producere ting, så skal der pakkes og sendes kasser og behandles ordre osv. En masse kedeligt.
- Måske kunne en deltidsordning være en idé - gå ned i tid og få tid til at udforske det kreative og finde sin egen vej og prøve det af.

Jeg er startet forfra i en alder af 40 år. Jeg er alderspræsident på mit studie, men det er OK - jeg er heldigvis ung af sind�� Til gengæld har jeg en masse livserfaring jeg kan byde ind med. Når jeg er færdig har jeg min. 20 år tilbage på arbejdsmarkedet, så på den måde er 40 jo ingen alder. Kan jeres økonomi bære at du skal tilbage på SU, synes jeg du skal følge dine drømme, vi lever kun en gang (formentlig).

Tak for alle jeres gode svar - virkelig dejligt at se at flere af jer har haft succes med at skifte spor senere i livet.

Som opfølgning på nogle af jeres spørgsmål vil jeg lige sige at deltid desværre ikke er en mulighed i den type stilling jeg er i. Jeg er i gang med en kombineret ansættelse med forskning og klinisk arbejde og har dermed kontrakt til de næste 6 år. Hvis jeg siger mit arbejde op, kan jeg ikke bare komme tilbage til det samme job hvis jeg fortryder, men skal selvfølgelig nok finde et arbejde i branchen.

Jeg har ikke mulighed for at tage en anden uddannelse idet jeg i forvejen har en kandidat - så skal det være en uddannelse hvor der er færre ansøgere end pladser, og det snævrer mulighederne en del ind.

Jeg skal snart på barsel, og den vil jeg bruge på at mærke efter hvad der kunne være det rigtige for mig. 

Kan du ikke bare starte op som selvstændig på deltid samtidig med at du beholder dit fuldtidsjob og på den måde se om det giver mening for dig at forlade dit job til fordel for din egen virksomhed?