Puha. Jeg har haft en skøn skøn ferie med mit barn, og holdt nytår. Jul blev holdt hos far
Mit barn er blevet hentet for en time siden af far, og blev så frustreret og ked af det. Jeg forberedte så godt jeg kunne, på at i dag skulle hjem til far.
Snart et år siden, vi blev skilt, men det er stadig lidt svært for mig. Det bliver det, når jeg ser vores barn blive ked af det.
jeg græder ikke foran vores barn i “overleverings situation. Da det handler om barnet og ikke at mor også er lidt ked af det., og anerkender barnets følelser, og sørger for en tryg og god “overlevering” men der bliver fældet nogle tårer, når de er kørt igen.
Vores barn kan slet ikke vente med at skulle hjem til mig igen, når er hos far.
Jeg har bare brug for at dele det her med nogle..
Jeg havde en fødsels depression, og fik en familie konsulent i et par mdr, til jeg fik det godt igen. Føler min x mand har stemplet mig som en “dårlig mor” på baggrund af depressionen. Jeg var naiv, og med tiden opdagede jeg at min mand var meget dominerende og egoistisk (ønsker ikke at uddybe) Gik til et par samtaler hos psykolog i ægteskabet, god effek. Jeg har det heldigvis godt, og skilsmissen var ikke svær for mig. Det var på nogle punkter en lettelse.
Er der nogle der kan genkende nogle af disse følelser?
Anmeld
Citér
