Erfaringer med kræftens bekæmpelse efter tab?

Hej med jer.. vil høre om nogle af jer måske har erfaringer med at få hjælp hos kræftens bekæmpelse når man har været pårørende og har mistet en man elsker?

Jeg ved de har noget tilbud om psykolog samtaler, og måske pårørende samtaler, hvilket måske er i grupper? Jeg er ikke sikker.. Jeg har været igennem et svært forløb de sidste par måneder, hvor jeg var hos min mor 24/7, har ikke været hjemme i 1,5 måned, og har heller ikke sovet lige så længe. Jeg er nu sygemeldt i de næste 4 uger, og lægen har sagt, at jeg bare skal sige til hvis jeg skal henvises til psykolog. Men han pressede heller ikke på, for det føles ikke helt så relevant lige nu. Primær mål er, at lære at sove igen, har fået sovemedicin, og ellers finde tilbage til livet og hvad der er vigtigt. Det er som om jeg på en måde er mere gået i stykker fysisk, selvfølgelig sammen med det psykiske. Ved ikke om det giver mening.

Men føler lidt at jeg har brug for at tale med nogen om selve forløbet, altså ikke så meget med målet om at fikse noget, men mere at have nogen der forstår de mærkelige ting man siger og fokuserer på ift. detaljer og ting der skete i løbet af dagene. At fortælle det til nogen der måske vil forstå hvordan og hvorfor det har været så svært, for det tror jeg ikke rigtig mange kan medmindre man har stået i det. Det lyder lidt som at beklage sig og få et klap på skulderen.. Men på en måde er det nok en stor del af det lige nu, at nogen forstår hvad man har oplevet og været igennem. Det blev langt.. Men er det noget man kan få hos kræftens bekæmpelse?

Jeg ved ikke så meget om hvilke tilbud kræftens bekæmpelse har. 
Hvis du har brug for en at snakke med, så synes jeg du skal overveje at kontakte en præst. De (fleste) er rigtig gode til at håndtere den slags samtaler. Det er i hvert fald en mulighed for at få en uforpligtende samtale. 
Jeg er hverken religiøs eller fortaler for den danske folkekirke, men de kan altså noget med samtaler, de (fleste) præster. 

Du skal også tjekke op på din et inboforsikring! I mange kan man få et begrænset antal psykologtimer igennem helt uden egen betaling. Og da forsikringsselskabet betaler så tæller man ikke med i overenskomst med regionerne, så jeg kunne komme til en med 24 timers varsel, hvis jeg ikke ønskede en bestemt.

Jeg fik selv tid da min far begik selvmord og da du snakker om kræftens bekæmpelse så tænker at du falder ind under både for kritisk sygdom ved pårørende og dødsfald. Og vi snakkede  om mine følelser i forbindelse med det. Ikke om alle mulige detaljer. Jeg talte meget og de følelser jeg havde svært ved at slippe talte vi ekstra om og psykologen kom med gode råd omkring hvordan jeg kunne få dem på plads. 

Jeg sad faktisk også og tænkte på en præst, og jeg er heller ikke religiøs overhovedet.

Da min bonusfar døde efter et langt og uretfærdigt forløb, talte min (heller ikke spor religiøse) mor meget med den lokale præst. De er vant til at tale med mennesker i sorg, og som har det svært og som kæmper med forskellige ting, og min mor havde vildt meget gavn af det.

Tænk over det ��

Jeg kender ikke de tilbud kræftens bekæmpelse har  jeg brugte en gsng deres telefonlinje i forbindelse med min fars sygdom, men brugte det ikke efter hans død.

Men jeg genkendte noget i dit skriv, nemlig det st have nogle at tale med som bare forstår, og kan genkende nogle af de mærkelige tanker, historier osv man har brug for at fortælle igen og igen.

Jeg har mistet min datter, og min vej tilbage til idet var uden tvivl de ligesindede jeg mødte både online og i to forskellige grupper (en kun for mødrene og en for forældrene). 

Jeg mødte selvsagt sindsyg meget forståelse og runmelighed blandt min omgangskreds og familie  men de kunne ikke give mig det jeg havde behov for  nemlig spejlingen. Jeg vidste jeg skulle forklare mere, forsøge at lægge låg på osv. Mens jeg, når jeg var sammen med billeder som have prøvet noget af det samme, bare kunne tale uden at tænke på at forklare, eller sige av det er nok lidt hårdt. 

Jeg kunne også i de grupper tillade mig at grine, smile og være glad for de vidste jo godt, at jeg to sekunder efter havde et kæmpe hul og en kæmpe smerte.

Nå nok om mig Men det var egentlig for at skrive, at det ja læste din tekst tænkte jeg, ja en psykolog kan vlre super god, men jeg læser også om behovet for at møde bogen der forstår  fordi de bare forstår og ikke fordi de har taget en uddannelse på universitet, men fordi livet har uddannet dem. Og så at fortælle det netop var de mennesker der hjalp mig tilbage og ikke de professionelle.

Anonym skriver:

Hej med jer.. vil høre om nogle af jer måske har erfaringer med at få hjælp hos kræftens bekæmpelse når man har været pårørende og har mistet en man elsker?

Jeg ved de har noget tilbud om psykolog samtaler, og måske pårørende samtaler, hvilket måske er i grupper? Jeg er ikke sikker.. Jeg har været igennem et svært forløb de sidste par måneder, hvor jeg var hos min mor 24/7, har ikke været hjemme i 1,5 måned, og har heller ikke sovet lige så længe. Jeg er nu sygemeldt i de næste 4 uger, og lægen har sagt, at jeg bare skal sige til hvis jeg skal henvises til psykolog. Men han pressede heller ikke på, for det føles ikke helt så relevant lige nu. Primær mål er, at lære at sove igen, har fået sovemedicin, og ellers finde tilbage til livet og hvad der er vigtigt. Det er som om jeg på en måde er mere gået i stykker fysisk, selvfølgelig sammen med det psykiske. Ved ikke om det giver mening.

Men føler lidt at jeg har brug for at tale med nogen om selve forløbet, altså ikke så meget med målet om at fikse noget, men mere at have nogen der forstår de mærkelige ting man siger og fokuserer på ift. detaljer og ting der skete i løbet af dagene. At fortælle det til nogen der måske vil forstå hvordan og hvorfor det har været så svært, for det tror jeg ikke rigtig mange kan medmindre man har stået i det. Det lyder lidt som at beklage sig og få et klap på skulderen.. Men på en måde er det nok en stor del af det lige nu, at nogen forstår hvad man har oplevet og været igennem. Det blev langt.. Men er det noget man kan få hos kræftens bekæmpelse?

Har du søgt på Facebook ? Tænker der må være nogen sorggrupper for efterladte. Der er sikkert nogen som har stået i samme situation som dig, som kan fortælle hvad der er af muligheder.

Da jeg var 16 mistede jeg desværre min mor.

Både før og efter gik vi i en "unge gruppe" hos kræftens bekæmpelse, og efterfølgende fik vi også individuelle samtaler med en psykolog derigennem.. 

Det var vidst min mor der fik forbindelse til det igennem sygehuset. Ellers tænker jeg, at man enten via deres hjemmeside eller ved at ringe til dem kan få oplysende om hvornår og hvor der evt er sådanne gruppe man kan komme med i - og jeg vil virkelig anbefale de grupper der.. Det sidder så mange derude der har været en svær kamp igennem, og kan bidrage med både erfaringer og forståelse.. Det hjalp meget for mig at vide, at vi ikke var de eneste i verden der havde været et kræft forløb igennem på nærmeste hold, og med væreste resultat.. og at man på en eller anden måde, over tid, kunne komme ud på den anden side af det..

Jeg skal dog sige, at alt efter hvad alder du har, så ved jeg ikke om grupperne findes fra 25+, men de har nogle virkelig dygtige psykologer man i såfald kan snakke med.. 

Men jeg håber meget du finder en gruppe..  som sagt en meget varm anbefaling herfra !

Kæmpe knus til dig!