Ro på - nyt forhold

Har i nogen tips til at få ro på sig selv, når man har mødt én der måske kunne være kærlighedén? 

Vi har begge børn - så det giver sig selv at det skal gå rimelig langsomt det hele. Men fuck det er svært. Svært at undvære ham i 1,5 uge ad gangen hvor vi begge har børn (det overlapper lidt da vi har forskellige skiftedage). Svært ikke at råbe til verden at ham her, han er min nu!! Ingen ved at vi ses, andet end nogen få venner, både af hans og mine.. Og så føles det som om vi har set hinanden længe fordi det er så intenst med kontakten og fordi vi bruger flere dage sammen så snart vi kan.. jeg får bare lyst til at gå til "næste step" NU. men sandheden er at det er virkelig nyt, så det skal vi på ingen måde! 

Men! Hvordan filan får man ro på det hele indeni, så det er til at være i?  

Du ved det heldigvis godt selv. I er forelskede, ikke jeres børn. Desuden bliver forhold bare hurtigt mindre rosenrøde af bonusbørn. 

Så hold fast i din fornuft og lyt til den, når den råber højt - og nyd ellers kærligheden.

Anonym skriver:

Du ved det heldigvis godt selv. I er forelskede, ikke jeres børn. Desuden bliver forhold bare hurtigt mindre rosenrøde af bonusbørn. 

Så hold fast i din fornuft og lyt til den, når den råber højt - og nyd ellers kærligheden.

Ja jeg ved udemærket hvordan det skal være. Og nej, ungerne har nemlig ikke valgt noget som helst - De skal ikke blandes ind i vores ting før om laaaang tid. Og hvordan den konstellation kunne se ud i fremtiden, er jeg heller ikke sikker på overhovedet. Det er nemlig ikke nemt med bonus, dine/mine og alt det hejs, under ét tag. 

Det er bare absurd frustrerende at være totalt ramt af Amor og ikke kunne få afløb for det  men du kan tro jeg nyder det