Jeres drengebørn på 2,5 år: hvad kan de?

Jeg kunne godt tænke mig at høre om jeg og min søn er helt normale, eller hvad Han er mit første barn, så har intet at sammenligne med.

Han er 2,5 og verdens dejligste; sjov og kærlig og virkelig kvik. Har et godt sprog og god motorik, er meget musikalsk og eftertænksom. Men... Han er VANVITTIGT fjollet. Som i, helt vildt fjollet. Og han virker ind imellem som om han er helt "på månen", hvor jeg slet ikke kan komme ind til ham. Fx når han skal have tøj på; han kan ikke hjælpe, sætte foden ned i skoen, lyne sin jakke... Når jeg beder ham om fx at lyne jakken, så bliver han helt fjern i blikket, og begynder så at fjolle, lægge sig ned på gulvet, synge, danse...

Jeg kan ofte blive lidt frustreret over det, men tænker også om jeg måske forventer for meget af ham? Jeg drømmer også om at have ham med i køkkenet og lave pandekager fx, men det kan han slet ikke - hans fokus er ikke eksisterende. Men kan man overhovedet forvente at en på 2,5 kan den slags? Og betyder det mon noget at han er en dreng? 

Det bliver lidt rodet; men min spørgsmål er nok til de af jer med (drenge)børn på 2,5: hvor selvstændige er de? Hvor meget kan I lave med dem som ikke decideret er leg? Jeg går og bekymrer mig om hvorvidt jeg gør for mange ting for ham, så han ikke lærer det selv...

Går han i institution, så du evt kan lure der hvad de andre kan? Min dreng er lige fyldt 3, og jeg kan huske at da han var 2,5 kunne han ikke nær så meget som han kan nu. Naturligt ja, men synes virkelig der er sket meget de sidste par mdr. Nu er han med i køkkenet og ja, det han hælder i skålen ryger lidt ved siden af, men omvendt spørger jeg han også kun om hjælp hvis jeg ved vi har tid og jeg selv har overskuddet. Der findes jo et trick til at de kan tage jakken på selv, hvor man ligger den på gulvet omvendt og de så stikker armene ind og svinger den over hovedet, hvis det giver mening? Det viste jeg min søn da han var 2,7 mdr og han fangede den første gang, så jeg tænkte jeg skulle ha lært ham det tidligere. Lyne kan han ikke selv endnu, men han kan lyne den ned (og også op, hvis jeg lige sætter den sammen og lyner 5 cm op) 

Mht fjollerier, så er min søn også fjollet, ikke ekstremt, men fjollet. Men det er ofte sådan vi får tingene gjort. "Tror du mor kan passe dit nattøj" "skal bamsen børste dine tænder" "skal du have mine sko på i dag" osv. Det bare sådan det fungerer bedst hos os ��

Altså en på 2,5 år kan godt tage tøj på osv selv. Hvis forældrene lader dem gøre det, for det er ofte det problem vi kan se i vuggestuen, at børnene er vant til at forældrene gør det fordi det er nemmere og hurtigere.

Ang. At være med i køkkenet, afhængig af hvad du forventer, kan han også begynde på det (hvis interessen er der), giv ham små overskuelige opgaver, såsom at hælde afmålt mel i en skål osv.

En på 2,5 år kan sagtens fjolle, drengene har ofte krudt i måsen og de vildere lege hitter. Generelt kommer de jo i selvstændighedsfasen som 2-2,5 år, så kan sagtens være at han egentlig tester dig lidt af når han ligger sig ned i stedet for at gøre hvad du beder om

Hej 

Jeg har en søn på 2,5 år. Han kan også fjolle rigtig meget, men det gør børn i den alder. Han kan selv hjælpe med tøj osv hvis han selv vil Han er virkelig I en meget stor "vil selv bestemme" alder. Han kan ikke selv få sine vinterstøvler på, men kan nemt hjælpe med at træde ned i den. Hvis man lige får lynlåsen sat på så kan ham også selv lyne op. 

Han elsker at være med i køkkenet, og vil gerne putte fx pasta i gryden, hjælpe med at skære grønt mm. Ham vil nogle gange tingene lidt for meget, så man skal holde godt øje med ham. 

Jeg tænkte på om det kan være en form for forsvarsmekanisme at fjolle sig ud af tingene? Er han for træt, sker der mange andre ting imens, har han ikke forstået hvad der skal ske? Så er det nemmere at fjolle/charme sig igennem det? Bare en tanke