Skoleskift ? Nogen med erfaring

Jeg gør det ganske kort. 
For et par måneder siden tog jeg min datter ud af skolen. Den primære årsag var at der var SÅ mange konflikter og uro i klasen, hvilket påvirkede hende negativt. Der er andre grunde også, dem undlader jeg. 
På den nye skole blev jeg hurtigt overbevist om at det var det helt rette. Desværre viste det sig kort efter at der er en pige i klassen der udadtil virker som den søde og gode pige, men som i virkeligheden er alt andet. Hun bruger folk, vender alle mod hinanden og gør det ubehageligt for dem hun ikke bryder sig om. Deriblandt min datter. 
Her i eftermiddags efter en stor konflikt hvor pigen her gik til yderlighederne, der kom min datter og sagde “jeg vil tilbage til min gamle klasse” 

Jeg ved hun til hver en tid ville kunne Komme tilbage, da det er hendes distrikt skole. 

men er der nogen der har erfaring med det? Eller er der nogen der vil sætte ord på tankerne om ovenstående?

Hvor mange år er hun?

Tænker der kommer mange konflikter i fremtiden og løsningen er ikke at skifte skole så snart man oplever modgang, man er nødt til at forsøge at løse tingene først og det lyder lidt som om I er hurtige på aftrækkeren til at skifte skole, og det tænker jeg kommer til at give bagslag på sigt, for det er bestemt ikke nemt at skifte skole og værre jo ældre de bliver 

Anonym skriver:

Jeg gør det ganske kort. 
For et par måneder siden tog jeg min datter ud af skolen. Den primære årsag var at der var SÅ mange konflikter og uro i klasen, hvilket påvirkede hende negativt. Der er andre grunde også, dem undlader jeg. 
På den nye skole blev jeg hurtigt overbevist om at det var det helt rette. Desværre viste det sig kort efter at der er en pige i klassen der udadtil virker som den søde og gode pige, men som i virkeligheden er alt andet. Hun bruger folk, vender alle mod hinanden og gør det ubehageligt for dem hun ikke bryder sig om. Deriblandt min datter. 
Her i eftermiddags efter en stor konflikt hvor pigen her gik til yderlighederne, der kom min datter og sagde “jeg vil tilbage til min gamle klasse” 

Jeg ved hun til hver en tid ville kunne Komme tilbage, da det er hendes distrikt skole. 

men er der nogen der har erfaring med det? Eller er der nogen der vil sætte ord på tankerne om ovenstående?

 

Hvad så hvis det ikke er blevet bedre i den gamle klasse, skal hun så til en ny skole? Du skriver det er et par måneder siden hun flyttet, skoleåret har været i 3 måneder. Så alt er nyt. 

I stedet for at tænke på skoleskift, så tal med læreren, forældre, forældrene til pigen. Prøv at find en anden tilgang end bare at flytte skole.

Lær din datter, nej man skal ikke stå model til alt, men man skal heller ikke opgive med det samme. 

Anonym skriver:

Jeg gør det ganske kort. 
For et par måneder siden tog jeg min datter ud af skolen. Den primære årsag var at der var SÅ mange konflikter og uro i klasen, hvilket påvirkede hende negativt. Der er andre grunde også, dem undlader jeg. 
På den nye skole blev jeg hurtigt overbevist om at det var det helt rette. Desværre viste det sig kort efter at der er en pige i klassen der udadtil virker som den søde og gode pige, men som i virkeligheden er alt andet. Hun bruger folk, vender alle mod hinanden og gør det ubehageligt for dem hun ikke bryder sig om. Deriblandt min datter. 
Her i eftermiddags efter en stor konflikt hvor pigen her gik til yderlighederne, der kom min datter og sagde “jeg vil tilbage til min gamle klasse” 

Jeg ved hun til hver en tid ville kunne Komme tilbage, da det er hendes distrikt skole. 

men er der nogen der har erfaring med det? Eller er der nogen der vil sætte ord på tankerne om ovenstående?

 

At skifte skole er en alvorlig sag. Der vil altid være problemer uanset hvilken skole og klasse du vælger. Selvfølgelig kan der være udfordringer som er for store til at løses. Men synes det er en vigtig lære, at man ikke bare giver op og skifter så snart noget er svært. Det kan blive til mange skoleskift i løbet af 9 år.

Jeg plejer at se på konflikter som en god anledning til at lære mit barn noget om problemløsning og værdier. Det kan ikke undgås at man møder den slags mennesker. Lær hende at håndtere det og at passe på sig selv. Det vil styrke hende meget til voksenlivet  

Anonym skriver:

Jeg gør det ganske kort. 
For et par måneder siden tog jeg min datter ud af skolen. Den primære årsag var at der var SÅ mange konflikter og uro i klasen, hvilket påvirkede hende negativt. Der er andre grunde også, dem undlader jeg. 
På den nye skole blev jeg hurtigt overbevist om at det var det helt rette. Desværre viste det sig kort efter at der er en pige i klassen der udadtil virker som den søde og gode pige, men som i virkeligheden er alt andet. Hun bruger folk, vender alle mod hinanden og gør det ubehageligt for dem hun ikke bryder sig om. Deriblandt min datter. 
Her i eftermiddags efter en stor konflikt hvor pigen her gik til yderlighederne, der kom min datter og sagde “jeg vil tilbage til min gamle klasse” 

Jeg ved hun til hver en tid ville kunne Komme tilbage, da det er hendes distrikt skole. 

men er der nogen der har erfaring med det? Eller er der nogen der vil sætte ord på tankerne om ovenstående?

 

Først jeg synes skoleskift kan være en løsning nogen gange, men et skoleskift som ikke er begrundet i geografisk flytning eller fx linjeskoler, bør være overvejet grundigt og man skal have tænkt argumenterne igennem - kommer man derefter frem til  det eneste rigtige er at flytte skole, så skal man selvsagt ikke vælge at komme tilbage fordi man oplever et par bump på vejen, man går jo ikke tilbage til en fuser.

Det sker nogle gange, at man måske ikke havde overvejet det grundigt, og man bare gik ud fra græsset var grønnere hos naboen, og man opdager hovsa der er også bump på den nye skole, mpake endda nogle endnu større og så flytter man tilbage  som lærer har jeg oplevet de lykkelige og de ulykkelige retur til skolen forløb - meget afhænger også af om man smækkede med døren eller man blot lukkede den stille efter sig (og faktisk kan skolen sige nej selvom det er distriktsskolen, hvis samarbejdet har været og man vurderer vil blive meget svært efter det skift).

I dit skriv var min første tanke: du skal anerkende din datters følelse, men du skal også fortælle hende at skoleskift ikke er noget man vælger her og der og i tude og utide, og ikke mindst at skoleskift er en voksenbeslutning, og du og hendes far har vægt der er bedst, at hun ikke er på den gamle skole.

Og så skal I forældre også huske på, at skolen er et tvungent fællesskab, der vil være klassekammerater hun vil falde naturligt i hak med og andre som hun kommer på kant med, og om 2 måneder kan det være nogle nye som er bedste veninder. Mandag kan hun have en kæmpe konflikt med Pia, pg fredag plager hun om at Pia må sove hos hende hele weekenden. I skal selvsagt anerkende alle de svære følelser, men I skal også lave en boksen vurdering af, hvilke følelser skal hen i pytkassen og hvilken skal der reageres på. Og I skal overveje, hvordan  kan I hjælpe på venskaber og fællesskaber, hvordan  taler I om de andre børn og klassen der hjemme? Kan I opmuntre til legeaftaler med nogle af dem, som jeres datter har svært ved at falde I hak med (mange gange så kan de sagtens finde hinanden to og to) osv. 

Og når I har forsøgt stort set ALT, har haft kontakt med lærer, lavet legeaftaler, været til forældremøder osv. Og det stadig er helt og aldeles uudholdeligt, så er endnu et skift måske det rigtige. Men 3 måneder inde i skoleåret, det er ingen tid. Jeg havde en dreng i min klasse en gang so  skiftede skole pga flytning, det tog et helt skoleår før han ikke mindst en gang om dagen sagde: min gamle skole var bedre. Han endte med at elske sin klasse. Et skoleskift er en STOR ting og det vil være svært i et stykke tid.

Kan fornemme på de forskellige svar at jeg er gal på den, set med jeres øjne.

• Den nye klasselærer er ekstremt streng; råber og skriger af eleverne. Hun taler ned til dem og hun er ikke bleg for at ydmyge, gerne foran en hel klasse. Størstedelen af eleverne i klassen er direkte bange for hende (og ja det ved jeg fordi jeg efter lidt søgen frem og tilbage, fandt frem til at hun er politianmeldt, faktisk flere gange) 

• I klassen er der 27 elevernes. Hvoraf den ene så er min. De resterende 26 elever har ALLE givet udtryk for at de ikke ønsker “y” (mit barn) i klassen. Ikke en eneste vil tale med hende, være sammen i frikvartererne eller arbejde i gruppe med hende.

• når der er frikvarter griner, leger og hygger alle i fælleskab. Imens mit barn står helt alene og græder fordi de igen og igen fortæller hende at hun er dum og at de ikke ønsker hende i klassen. Klasselæreren?? Hun kan ikke helt se problemet. 

• de andre i klassen holder døre for hinanden, så snart min pige skal ind smækker de døren lige i hovedet af hende. De griner og ruller øjne når hun fremlægger. 

DESUDEN: jeg har faktisk kontaktet alle forældre med henblik på at lave aftaler. 4 svarede ikke, resten vendte tilbage med noget ala “x føler ikke lige for at have en legeaftale med “y”, beklager”

Så umiddelbart har jeg sku godt nok gjort hvad jeg kunne, synes jeg. Det er muligt i ser anderledes på det. Fred være med det. 

skolelederen mm har jeg talt med flere gange nu, hver gang lyder det “de skal lige lære hinanden at kende” og “vi er kede af “y” har følelsen af at være alene”

Om det ændre jeres syn ved jeg ikke, det er for så vidt også ligegyldigt nu. Jeg har drøftet sagen med rette personer og vi er kommet frem til en god løsning. 

Så tak for svar. Jeg kommer ikke til at svare mere i denne tråd. 

Anonym skriver:

Kan fornemme på de forskellige svar at jeg er gal på den, set med jeres øjne.

• Den nye klasselærer er ekstremt streng; råber og skriger af eleverne. Hun taler ned til dem og hun er ikke bleg for at ydmyge, gerne foran en hel klasse. Størstedelen af eleverne i klassen er direkte bange for hende (og ja det ved jeg fordi jeg efter lidt søgen frem og tilbage, fandt frem til at hun er politianmeldt, faktisk flere gange) 

• I klassen er der 27 elevernes. Hvoraf den ene så er min. De resterende 26 elever har ALLE givet udtryk for at de ikke ønsker “y” (mit barn) i klassen. Ikke en eneste vil tale med hende, være sammen i frikvartererne eller arbejde i gruppe med hende.

• når der er frikvarter griner, leger og hygger alle i fælleskab. Imens mit barn står helt alene og græder fordi de igen og igen fortæller hende at hun er dum og at de ikke ønsker hende i klassen. Klasselæreren?? Hun kan ikke helt se problemet. 

• de andre i klassen holder døre for hinanden, så snart min pige skal ind smækker de døren lige i hovedet af hende. De griner og ruller øjne når hun fremlægger. 

DESUDEN: jeg har faktisk kontaktet alle forældre med henblik på at lave aftaler. 4 svarede ikke, resten vendte tilbage med noget ala “x føler ikke lige for at have en legeaftale med “y”, beklager”

Så umiddelbart har jeg sku godt nok gjort hvad jeg kunne, synes jeg. Det er muligt i ser anderledes på det. Fred være med det. 

skolelederen mm har jeg talt med flere gange nu, hver gang lyder det “de skal lige lære hinanden at kende” og “vi er kede af “y” har følelsen af at være alene”

Om det ændre jeres syn ved jeg ikke, det er for så vidt også ligegyldigt nu. Jeg har drøftet sagen med rette personer og vi er kommet frem til en god løsning. 

Så tak for svar. Jeg kommer ikke til at svare mere i denne tråd. 

Du spurgte om erfaringer - og de vil jo være forskellige.

Lyder til din datter har en hård skolestart (kan dog ikke lade være at tænke, at der er lidt overdrivelse fremmer forståelsen, for har da til dato ikke hørt om en lærer som bliver i sit job som er blevet politianmeldt flere gange af elever og forældre - det vil betyde en øjeblikkelig fritstillelse mens sagen løber, da man jo ikke kan politianmelde for skæld ud  men for fx vold, seksuelkrænkelse og så er reglerne meget klare = fritstillelse mens sagen kører). 

Men I og skolen er helt klart kommet skævt ind på hinanden, og I har ikke tillid til skolen. Hvis tilliden er væk, så er det egentlig bedst at skifte. Men I mistede jo også tilliden til den forrige skole, så ville ikke råde til at vende tilbage der til, men tage på besøg på alle de skoler der er mulige, få en fornemmelse af skolen, værdierne, antallet af elever i klassen, det pædagogiskw grundlag osv. Og så træffe et oplyst valg, så det bliver absolut sidste gsng jeres datter skal skifte skole i de næste mange år. 

Held og lykke i jagten på den skole, hvor bpde I voksne og din datter føler tryghed, den skal nok være derude.

Udfra din egen måde at håndtere "modgang" som eksempelvis i denne tråd. Du bliver vrissen og vil ikke længere deltage i den. Fordi du fik andre svar end du håbede på. Kunne det tænkes dit barn, måske bare er påvirker af miljø (mor og far)  og derved agere og føler verden som hun gør?

Anonym skriver:

Kan fornemme på de forskellige svar at jeg er gal på den, set med jeres øjne.

• Den nye klasselærer er ekstremt streng; råber og skriger af eleverne. Hun taler ned til dem og hun er ikke bleg for at ydmyge, gerne foran en hel klasse. Størstedelen af eleverne i klassen er direkte bange for hende (og ja det ved jeg fordi jeg efter lidt søgen frem og tilbage, fandt frem til at hun er politianmeldt, faktisk flere gange) 

• I klassen er der 27 elevernes. Hvoraf den ene så er min. De resterende 26 elever har ALLE givet udtryk for at de ikke ønsker “y” (mit barn) i klassen. Ikke en eneste vil tale med hende, være sammen i frikvartererne eller arbejde i gruppe med hende.

• når der er frikvarter griner, leger og hygger alle i fælleskab. Imens mit barn står helt alene og græder fordi de igen og igen fortæller hende at hun er dum og at de ikke ønsker hende i klassen. Klasselæreren?? Hun kan ikke helt se problemet. 

• de andre i klassen holder døre for hinanden, så snart min pige skal ind smækker de døren lige i hovedet af hende. De griner og ruller øjne når hun fremlægger. 

DESUDEN: jeg har faktisk kontaktet alle forældre med henblik på at lave aftaler. 4 svarede ikke, resten vendte tilbage med noget ala “x føler ikke lige for at have en legeaftale med “y”, beklager”

Så umiddelbart har jeg sku godt nok gjort hvad jeg kunne, synes jeg. Det er muligt i ser anderledes på det. Fred være med det. 

skolelederen mm har jeg talt med flere gange nu, hver gang lyder det “de skal lige lære hinanden at kende” og “vi er kede af “y” har følelsen af at være alene”

Om det ændre jeres syn ved jeg ikke, det er for så vidt også ligegyldigt nu. Jeg har drøftet sagen med rette personer og vi er kommet frem til en god løsning. 

Så tak for svar. Jeg kommer ikke til at svare mere i denne tråd. 

Folk på det her forum har det med at vende og dreje andres ord og hakke ned på andre, så tag det ikke personligt.

Det lyder forfærdeligt, det du beskriver, og hvis hun var mit barn, ville jeg enten flytte hende tilbage til hendes gamle skole eller til en ny skole.