Det super kedelige svar: sådan er det når det er barn nummer 2,3,4,5 osv.
Med barn nummer 1 så har man alt tid i verden man kan blive i sengen hele dagen, man kan komme til alle legegrupper når man har lyst, man kan springe aftensmaden over og ja bare nyde baby og det at være mor.
Med barn nummer 2, 3,4,5 osv. Så skal man finde glæden ved at være mor til en lille flok, pakke "det er synd" væk, for det er ikke synd at ligge og tulle i barnevognen, mens man skal hente sin højtelskede bror. Det er heller ikke synd for bror lige at vente, fordi der kom en lorte ble.
Og faktum er, at tiden med baby er mindre, for hverdagen for de andre børn skal fungere. Tilgengæld får baby så meget af at sine store søskende, drømmen om den tætte øjenkontakt med baby forstyrres gang på gang af babys nysgerrighed over for de store søskende, det første smil og grin bliver formodentlig sendt til en søskende. Og det er der, hvor man som forælder skal finde glæden ved det, ved at være mor til søskende.
Nå det blev en lang snøre, men det var egentlig bare for at sige, at det er ikke er synd at tulle i barnevognen og hente bror. Og forskellen på et barn og flere, et at med barn indretter man dagen efter baby, med flere børn får man indrettet babys rytme efter de andre børn.
Anmeld
Citér