Tanker om barn nummer to

Min mand og jeg overvejer barn nummer to. Vores ældste er 16 måneder gammel, og jeg hjemmepasser ham. Da vi skulle i gang med at lave ham, var jeg ekstatisk og udelukkende fyldt med lykke og spænding. Jeg synes ikke helt, at det er det samme denne gang, hvorfor jeg frygter, at det er for tidligt at gå i gang. Jeg føler mig skruk og klar, men glæden er ambivalent og blandet med frygt. Både frygt for, at der skulle gå noget galt under en ny graviditet, så jeg ikke kan være der for min søn og frygt for at skulle dele min opmærksomhed mellem flere børn. Hvad tænker I? Er det normale tanker, fordi jeg har et barn i forvejen nu og ikke havde det sidst?

Det skal lige siges, at der også er en stor del praktik, der passer rigtig godt ved at begynde på næste barn nu.

Jep helt normale tanker ..

Jeg havde dem også, og hørte flere sige, at de havde haft samme tanker 

Fuldkommen standard

Jeg har ingen børn, men har hørt præcis de tanker der fra flere af mine veninder. Det lyder som om I bare skal i gang - det er jo heller ikke til at vide hvor længe der vil gå før du bliver gravid. Håber I finder du af det

Anonym skriver:

Min mand og jeg overvejer barn nummer to. Vores ældste er 16 måneder gammel, og jeg hjemmepasser ham. Da vi skulle i gang med at lave ham, var jeg ekstatisk og udelukkende fyldt med lykke og spænding. Jeg synes ikke helt, at det er det samme denne gang, hvorfor jeg frygter, at det er for tidligt at gå i gang. Jeg føler mig skruk og klar, men glæden er ambivalent og blandet med frygt. Både frygt for, at der skulle gå noget galt under en ny graviditet, så jeg ikke kan være der for min søn og frygt for at skulle dele min opmærksomhed mellem flere børn. Hvad tænker I? Er det normale tanker, fordi jeg har et barn i forvejen nu og ikke havde det sidst?

Det skal lige siges, at der også er en stor del praktik, der passer rigtig godt ved at begynde på næste barn nu.

Har samme tanker. Blev gravid med nr 2, men mistede i uge 9. 
Ærligt har jeg nogen tanker omkring nu, at det måske ikke er helt skidt.. For nr. 1 er 19 måneder og kræver vildt meget, og kan slet ikke se hvordan der skulle være noget overskud tilbage til os som par, når der er 2. Og så skammer jeg mig over de tanker..

Hent normalt tanker især inden i er gået i gang. Glæden og spændingen syntes jeg først kom efter vi var begyndt at prøve. Det er ikke det samme at få første barn som andet og det er normalt også at tænke en masse om hvordan det bliver for første barn