"Går mit barn for sent."
Hej Lisbeth
min datter på 16½ måned kan stadig ikke gå selv, hun kan gå med os i hænderne og med sin gåvogn.. Hun kan stå lidt selv uden at holde i noget og hun rejser sig op af alting og går rundt om sofabordet konstant
Men det er som om hun ikke helt har balancen eller modet til at prøve og slippe og gå, og da hun jo nu er 16 mdr, tænker jeg om vi skal være bektýmret? Hun har generelt været lidt sent motorisk, men tilgengæld er hun rigtig dygtig til at snakke og kan sige en masse ord rigtigt..
synes du at vi skal gå til lægen og få hende tjekket?
mvh louise
Lisbeths svar
Kære Louise?
Du er bekymret for om din datter, som nu er 16, 5 måneder er for længe om at lære at gå.
Jeg tror, det er lige før hun tør give slip, hun rejser sig op, går rundt om ting og går med sin gåvogn.
Når du skriver gå vogn, så er det vel en skubbevogn, du mener? Hvis det er den hun sidder i, så skal den væk. Skubbevognen er en god ting.
Derer nogen børn, der er længe om at lære at gå, har hun mon kravlet?Er hendes vægt normal.
Indtil 18 måneder er det indenfor normalområdet.
Og de børn der er lidt sene motorisk, de er så kvikke til andre ting, du siger hun taler fint.
Så lige nu vil jeg foreslå at træne lidt med hende, giv hende noget i hænderne, det hjælper balancen, så hun får tryghed til at gå.og tænk på om hun skal have nogle sko der støtter hendes fod.
Jeg håber du kan bruge noget af det her,hvis ikke det hjælper og du fortsat er bekymret, så er det en god ide at checke det med din egen læge.
Fortsat held og lykke og god træning.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk