Hej derude
Jeg blev adopteret i 1989. Hvad jeg kan læse mig til i mine adoptionspapirer og hvad jeg har fået besked på fra mine adoptivforældre, er jeg blevet afleveret anonymt på et børnehjem.
Ifølge cirkaberegningerne har jeg formentlig været ved min biologiske mor de første 9 måneder af min levetid og var efterfølgende 9 måneder på børnehjem indtil jeg blev adopteret af en dansk familie.
Egentlig har jeg altid tænkt at min biologiske familie ikke betød noget, da jeg valgte at tro på og leve med at den beslutning min biologiske mor tog, om anbringelse på et børnehjem, var for at give mig de bedste vilkår og en god fremtid. Men det er som om at jeg alligevel ind i mellem bliver konfronteret med en følelse af at jeg mangler det svar, som sikkert rigtig mange adoptivbørn gør, på hvad den helt præcise grund er til at jeg blev afleveret på et børnehjem. Udover det kommer der også ind i mellem nogle tanker og spørgsmål om jeg er fuldblods og om jeg kan identificere mig selv med min biologiske familie.
Jeg har aldrig haft lyst til at skulle melde mig til fx sporløs, da det vil være alt for grænseoverskridende for mig. Men jeg har da ind i mellem tænkt om jeg har overhovedet har en chance for at finde noget biologisk - jeg har jo virkelig INTET at spore med. Kun det børnehjem jeg har været på.
Jeg har også sommetider savnet at tale med nogle der har været/er i samme situation som mig, men jeg har aldrig mødt eller talt med nogen adoptionsbørn som jeg har været så tæt med at jeg kunne dele stort og småt.
Tak, hvis du læste med så langt - det blev lidt rodet og jeg er ikke helt sikker på hvad jeg egentlig vil med min indlæg. Men giv gerne et input, del din historie eller noget helt andet.
Anmeld
Citér