Manglende interesse fra far

Jeg blev skilt fra mine børns far for 3 år siden. Børnene var dengang 4 og 7 år og de bor fast hos mig. Han ønsker ikke nogen fast aftale omkring samvær så aftalen er at han siger til når han ønsker at se børnene. Problemet er at det ikke er ret ofte. I år har de indtil nu været hos ham 4 gange og der er ikke aftalt nyt besøg. Det er altid kun fra lørdag til søndag og de har aldrig været der i ferier. Der er stort set ingen kontakt mellem dem imellem besøgene. Jeg har prøvet at tale med ham om det ..sagt at børnene savner ham. Børnene fortæller at når de er der gider han ikke rigtigt lave noget med dem og sidder mest og ser på sin tlf. Andre der har oplevet lignende? Hvad søren gør man for at få ham til at interessere sig for sine børn?

Hvor gør det ondt i hjertet, når ens børn svigtes og man ikke har magten til at ændre det. Sagen er jo den, at du ikke kan tvinge ham til at mande sig op og tage ansvar og udvise kærlighed. Og det er gigantisk svigt som dine børn kommer til at bære med sig og skal støttes i og rummes. Deres far magter ikke opgaven. Det er ikke deres skyld. De har ikke valgt ham og det er okay at de tilbagevendende vil være kede af det og skuffede. Støt dem i at de på den ene side gerne må have den lille relation der trods alt er, eller at de måske en dag selv vælger ham fra. Og giv dem så dobbelt så mange kys som de fortjener  Godt at de har deres mor! 

Jeg er meget enige med ovenstående. Men måske ved han heller ikke hvad han skal lave med sine børn. Når han ser den så sjældent, kender ham dem heller ikke så godt. Hvis du har en nogenlunde dialog med ham kan du jo foreslå en aktivitet de kan lave samme. Gerne noget han selv vil synes er sjovt og derfor engage sig lidt i. Fx en tur i svømmehallen, zoo, museum om biler eller hvad der er i lokalområdet. Så får han noget at snakke med dem om. 

Men der vigtigste er at du er der for dem Så skal de nok danne andre gode relationer til venner og familie.

Jeg kan selvfølgelig ikke gøre mig klog på din eksmand, men tror du ikke, at der er et eller andet galt i hans liv pt? Stress? Depression? Jeg har svært ved at tro, at han simpelthen bare ikke er interesseret i sine børn. Kan du prøve at tale med ham? Min eksmand er selv en stor støtte i forhold til, at jeg stadig ser min søn. Jeg er ikke uinteresseret men synes, at det er virkelig hårdt at være forælder (på grund af psykose). Kunne det virke for din eksmand at være sammen med børnene i kortere tid, men hyppigere? Altså så det ikke bliver så hårdt for ham? Jeg har haft en ordning engang, hvor jeg så Disney med min søn hver fredag og gik i svømmehallen hver mandag, simpelthen fordi det var alt jeg kunne dengang.

Det er også muligt, at din eksmand kunne have børnene på skift (det giver selvfølgelig mindre frihed for dig, men så ser de ham i det mindste)

Hvordan tackler dine børn i øvrigt, at der ikke er en fast ordning? 

Hvis du gerne vil have ham på banen og være med så tænker at invitere ham med når i skal noget. En tur i skoven eller ligende. Hvor dine børn ved at han kun er der også køre han til sig selv derefter. 

Også stille byg på. 

Eller at dine børn går til sport hvor han er den der skal være der imens. 

Tror det er svært at vide hvor meget man skal være der. De telefoner er en dårlig vane /flugt. 

Men begynd i det små. 

Ala lørdag tager vi en tur i skoven vil du med. Hvis det et nej jamen så forslå en anden dag. Og invi først børnene når i står i skoven og han er der. 

Men hånden på hjertet, så forstår jeg godt din eksmand. Jeg ville også synes, at det var tusind gange lettere, hvis jeg bare kunne ringe efter min søn, når jeg havde overskud, men min eksmand, kæreste og jeg har (åbenbart) valgt at min søns behov er vigtigere. Altså ud fra den tanke, at vi  voksne har valgt situationen, men det har min søn ikke. Men jeg glæder mig da til, at han bliver stor og lever sit eget liv mere.

trine987 skriver:

Jeg blev skilt fra mine børns far for 3 år siden. Børnene var dengang 4 og 7 år og de bor fast hos mig. Han ønsker ikke nogen fast aftale omkring samvær så aftalen er at han siger til når han ønsker at se børnene. Problemet er at det ikke er ret ofte. I år har de indtil nu været hos ham 4 gange og der er ikke aftalt nyt besøg. Det er altid kun fra lørdag til søndag og de har aldrig været der i ferier. Der er stort set ingen kontakt mellem dem imellem besøgene. Jeg har prøvet at tale med ham om det ..sagt at børnene savner ham. Børnene fortæller at når de er der gider han ikke rigtigt lave noget med dem og sidder mest og ser på sin tlf. Andre der har oplevet lignende? Hvad søren gør man for at få ham til at interessere sig for sine børn?

 

Du kan ikke rigtig gøre mere end det du gør. Det gør ondt inde i hjertet i de her situationer.

Jeg kan selvfølgelig ikke gøre mig klog på din eksmand, men tror du ikke, at der er et eller andet galt i hans liv pt? Stress? Depression? Jeg har svært ved at tro, at han simpelthen bare ikke er interesseret i sine børn. Kan du prøve at tale med ham? Min eksmand er selv en stor støtte i forhold til, at jeg stadig ser min søn. Jeg er ikke uinteresseret men synes, at det er virkelig hårdt at være forælder (på grund af psykose). Kunne det virke for din eksmand at være sammen med børnene i kortere tid, men hyppigere? Altså så det ikke bliver så hårdt for ham? Jeg har haft en ordning engang, hvor jeg så Disney med min søn hver fredag og gik i svømmehallen hver mandag, simpelthen fordi det var alt jeg kunne dengang.

Det er også muligt, at din eksmand kunne have børnene på skift (det giver selvfølgelig mindre frihed for dig, men så ser de ham i det mindste)

Hvordan tackler dine børn i øvrigt, at der ikke er en 

 

Har du skizofreni?

Men hånden på hjertet, så forstår jeg godt din eksmand. Jeg ville også synes, at det var tusind gange lettere, hvis jeg bare kunne ringe efter min søn, når jeg havde overskud, men min eksmand, kæreste og jeg har (åbenbart) valgt at min søns behov er vigtigere. Altså ud fra den tanke, at vi  voksne har valgt situationen, men det har min søn ikke. Men jeg glæder mig da til, at han bliver stor og lever sit eget liv mere.

Jeg tror at du er nødt til at skrive lidt mere for at situationen kan forstås:

1) hvordan var hans forhold til børnene da I blev skilt? Hvordan endte ægteskabet? 

2) hvorfor bor de hos dig altid og ikke i en deleordning? - har han tidligere vist interesse for børnene, da I var sammen.

3) hvad var hans tanker i forhold til at blive far? Han har vel ikke altid være uinteresseret?

4) hvordan er jeres forhold i dag?

Hvis han har været engageret tidligere, vil jeg tro at han fejler noget psykisk nu.