Arbejds træt

Ja arbejdstræt det er hvad jeg er.

Er et sted med fantastiske kollegaer og høj faglighed.

MEN VI ER UNDERBEMANDET OG OVERARBEJDE OG TRÆTTE!

Vi er flyttet arbejdsplads, fået mange flere opgaver, som kunne være mega spændene, hvis ellers bare vi var nok personaler.

Vi møder ind til underbemandet vagter, hvor vi lige selv må finde ud af, hvem der har lyst til at blive 30 min længer, hvem der tager extra borger, og nåår ja hvem har lige lyst til at møde extra ind på ens fridage?

Der er lange udsigter til at det bliver bedre, på trods af at vi får hele 3 nye kollegaer på fredag, for vi har i forvejen 3 langtidssygemeldinger, 1 deltidsygemelding, mangel på vikar, 1 som stopper på fredag og 1 som har sagt op fra dags dato, da hun er blevet tilbudt nyt job. Og vi får en helt ny afdelingsleder på fredag, efter vores gamle stoppede i maj.. 

Det virker på en måde bare helt uoverskueligt pt! ER SÅ TRÆTTT

Tror desværre det er hverdagen mange steder 

Jeg har det på nøjagtig samme måde. Vi mangler konstant folk og kan ikke få vikarer, vi er nødt til at rykker rundt på vores egne tider og blive længere/møde før ind for det kan hænge sammen 

Jeg er lige gået på barsel, leder har endnu ikke fundet nogen til min stilling (ikke engang slået den op), jeg har så ondt af mine kollegaer og af børnene og er spændt på, hvor mange der reelt er tilbage når jeg kommer tilbage fra barsel og overvejer da også selv mine muligheder, der er noget alvorlig galt med systemet

Jeg vil sige det er en slags forstadie til stress, så min mening er, at er man først nået dertil, så skal man skifte inden det bliver værre og man ender med en sygemelding.

Jeg har selv netop sagt op et sted med underbemanding, 4 sygemeldinger og en femte på vej - jeg havde da mega dårlig samvittighed, for er godt klar over jeg måske bidrager til at de andre får det værre, men jeg er bare først og fremmest nødt til at være loyal overfor mig selv og min familie.

Problemet med den branche du lyder til at være i kan selvfølgelig være at der måske ikke findes bedre steder - hvis manglen på personale er generel over hele linien?

Jeg arbejder (også) inden for det offentlige, hvor jeg er en af de såkaldte kolde hænder på handicap- og psykiatriområdet. Jeg kan se det samme billede ude i driften, som du beskriver. Men det så sandelig også i mit team. Der er blevet skåret 3 stillinger hos os det sidste år og vi er 2 tilbage. Min kollega gik ned med stress i januar, så jeg sidder ene kvinde tilbage og har har siden januar arbejdet 50-70 timer  om ugen. Jeg får ikke betalig for overarbejdstimer. Jeg er arbejdstræt helt ud i mine hårspidser.

Jeg har taget konsekvensen og skal til jobsamtale fredag i denne og tirsdag i næste uge. Begge stillinger er noget helt andet end det jeg helst vil arbejde med. 

Anonym skriver:

Tror desværre det er hverdagen mange steder 

Jeg har det på nøjagtig samme måde. Vi mangler konstant folk og kan ikke få vikarer, vi er nødt til at rykker rundt på vores egne tider og blive længere/møde før ind for det kan hænge sammen 

Jeg er lige gået på barsel, leder har endnu ikke fundet nogen til min stilling (ikke engang slået den op), jeg har så ondt af mine kollegaer og af børnene og er spændt på, hvor mange der reelt er tilbage når jeg kommer tilbage fra barsel og overvejer da også selv mine muligheder, der er noget alvorlig galt med systemet

Og ja den dårlige samvittighed over for borger og kollegaer, når man er nød til at sige nej, til at blive extra, eller møde extra ind. For så skal de løbe dobbelt så hurtigt. 

Arbejder et sted, hvor vi er 1 til 1 med borgerne, fordi de er så voldsomt udfordret og ikke kan være sammen med andre borger.

De er helt afhængige af his, for at kunne noget som helst.

Og når det ikke køre, kan de blive voldsomt udreagerende, både på os, sig selv eller ting omkring dem osv. Så vi kan jo tydeligt se, når de ikke trives.

Det er da heller ikke i orden, at de ikke engang har slået din stilling op!! 

Anonym skriver:

Jeg vil sige det er en slags forstadie til stress, så min mening er, at er man først nået dertil, så skal man skifte inden det bliver værre og man ender med en sygemelding.

Jeg har selv netop sagt op et sted med underbemanding, 4 sygemeldinger og en femte på vej - jeg havde da mega dårlig samvittighed, for er godt klar over jeg måske bidrager til at de andre får det værre, men jeg er bare først og fremmest nødt til at være loyal overfor mig selv og min familie.

Problemet med den branche du lyder til at være i kan selvfølgelig være at der måske ikke findes bedre steder - hvis manglen på personale er generel over hele linien?

Vi har før i tiden aldrig haft problemer med at finde personale, men efter vi er flyttet, plus fået nye borger, har svært ved at finde folk, med den rette erfaring, eller som når de har været til samtale og tilbudt jobbet, har valgt at takke nej, fordi de jo har fået mere info omkring vores borger gruppe, som har nogen meget store udfordringer, og som kan blive voldsomt udreagerende osv. 

Og oveni i alt det her corona nedlukningen, har det været umuligt at få vikar, fordi de alle kan tjene mere som poder. Forhåbenlig er det så snart slut.. 

Jeg er så småt begyndt at kigge efter andet arbejde, men må bare indrømme at jeg ikke syntes der er noget i vores område, der er nær så spændene, som det jeg har nu (fagligt) 

Hvad laver du så nu?

Jeg har overvejet at melde mig ind i et vikar bureau, bare for at prøve noget andet. 

Anonym skriver:

Jeg arbejder (også) inden for det offentlige, hvor jeg er en af de såkaldte kolde hænder på handicap- og psykiatriområdet. Jeg kan se det samme billede ude i driften, som du beskriver. Men det så sandelig også i mit team. Der er blevet skåret 3 stillinger hos os det sidste år og vi er 2 tilbage. Min kollega gik ned med stress i januar, så jeg sidder ene kvinde tilbage og har har siden januar arbejdet 50-70 timer  om ugen. Jeg får ikke betalig for overarbejdstimer. Jeg er arbejdstræt helt ud i mine hårspidser.

Jeg har taget konsekvensen og skal til jobsamtale fredag i denne og tirsdag i næste uge. Begge stillinger er noget helt andet end det jeg helst vil arbejde med. 

Uha spændene, med samtalerne! Krydser så meget finger for dig��

Kunne du ikke vælge at sig nej, til overarbejdet, også "bare" tage din del af opgaverne? Det andet lyder jo helt sindsygt og ja slet ikke holdbart! 

Anonym skriver:

Jeg arbejder (også) inden for det offentlige, hvor jeg er en af de såkaldte kolde hænder på handicap- og psykiatriområdet. Jeg kan se det samme billede ude i driften, som du beskriver. Men det så sandelig også i mit team. Der er blevet skåret 3 stillinger hos os det sidste år og vi er 2 tilbage. Min kollega gik ned med stress i januar, så jeg sidder ene kvinde tilbage og har har siden januar arbejdet 50-70 timer  om ugen. Jeg får ikke betalig for overarbejdstimer. Jeg er arbejdstræt helt ud i mine hårspidser.

Jeg har taget konsekvensen og skal til jobsamtale fredag i denne og tirsdag i næste uge. Begge stillinger er noget helt andet end det jeg helst vil arbejde med. 

Uha spændene, med samtalerne! Krydser så meget finger for dig��

Kunne du ikke vælge at sig nej, til overarbejdet, også "bare" tage din del af opgaverne? Det andet lyder jo helt sindsygt og ja slet ikke holdbart! 

Anonym skriver:

Vi har før i tiden aldrig haft problemer med at finde personale, men efter vi er flyttet, plus fået nye borger, har svært ved at finde folk, med den rette erfaring, eller som når de har været til samtale og tilbudt jobbet, har valgt at takke nej, fordi de jo har fået mere info omkring vores borger gruppe, som har nogen meget store udfordringer, og som kan blive voldsomt udreagerende osv. 

Og oveni i alt det her corona nedlukningen, har det været umuligt at få vikar, fordi de alle kan tjene mere som poder. Forhåbenlig er det så snart slut.. 

Jeg er så småt begyndt at kigge efter andet arbejde, men må bare indrømme at jeg ikke syntes der er noget i vores område, der er nær så spændene, som det jeg har nu (fagligt) 

Hvad laver du så nu?

Jeg har overvejet at melde mig ind i et vikar bureau, bare for at prøve noget andet. 

Jeg skal i det nye job lave det samme som jeg har gjort hele tiden, men forhåbentlig uden 40-50% overarbejde som jeg havde hele sidste vinter (hos os er overarbejde periodisk og i vinterhalvåret).

Mit nuværende firma prioriterer efter min mening forkert på rigtig mange områder. Da vi nåede frem til april og jeg endelig havde udsigt til at kunne afspadsere lidt, så blev jeg “tilbudt” en ny opgave. Jeg kunne selvfølgelig have sagt nej, men der blev ligesom lagt op til at hvis jeg ikke sagde ja, så ville vi opgaven falde til jorden, og det var skidt for virksomheden. Så de lagde psykisk pres på mig, selvom jeg allerede havde udtrykt klart at jeg var arbejdstræt. Jeg sagde så ja på en række betingelser, men dem har de så heller ikke kunnet overholde.

Jeg får klart også travlt i mit nye job fordi vi går vinteren i møde, men der har jeg blod på tanden fordi det er nyt, og jeg ved med sikkerhed at det kun er vinteren over, da der samlet set er færre opgaver.

Anonym skriver:

Uha spændene, med samtalerne! Krydser så meget finger for dig��

Kunne du ikke vælge at sig nej, til overarbejdet, også "bare" tage din del af opgaverne? Det andet lyder jo helt sindsygt og ja slet ikke holdbart! 

Jeg har ikke følt, at jeg har været i en position, hvor jeg har kunnet sige nej. Jeg ved godt man altid kan sige nej, men det har bare ikke været nemt for mig, når der har stået en direktør i den anden ende. 

Jeg fik desværre ikke stillingen i dag. Jeg har erfaring fra studiejobs, men de synes jeg var for overkvalificeret. Håber næste uge går bedre