Bange

om snart 2 mdr kommer vores lille pige til verden, men jeg er SÅ bange !

Det er min anden fødsel og første fødsel var ikke en drømme fødsel, jeg er så bange at hele min krop Snart slår fra føler jeg . 

har snakket med jordemoder og har hyret en jordemoder som udføre hypnose , men jeg vil simpelhen ikke igennem det her. 
kæmper hverdag med at ændre min tankegang . Men kan ikke overskue ikke at skulle have kontrollen og smerten . 
det skal lige siges at min første fødsel var lang og mere smertefuld end normalt da min søn lå skævt . 
vil så inderligt gerne have børn men den fødsel overskygger glæden. 

jeg søger råd og erfaring 

Jeg havde også fødselsangst efter første fødsel, og fik det meget bedre af at gå til fødselsforberedelse sammen med min mand. Vi gik til mamaprofylax. Det var i gruppe, men der var fint plads til at jeg lige fik lov til at have det svært når vi talte om de dele af fødslen som triggede mine minder.

Nu er to fødsler jo aldrig ens, så du kan meget nemt få en god oplevelse denne gang. 

Men når du er SÅ bange, har du så overvejet at bede om kejsersnit denne gang? Det kan sikkert bevilges med din historik og angst for fødsel. 

Jeg fik kejsersnit med min datter. Ikke fordi jeg var bange for fødslen, men fordi hun lå i en stilling, hvor det blev vurderet, at jeg ikke ville kunne føde vaginalt og vendingsforsøg mislykkedes. Men det var helt ukompliceret.  

Aalborgtøsen skriver:

Nu er to fødsler jo aldrig ens, så du kan meget nemt få en god oplevelse denne gang. 

Men når du er SÅ bange, har du så overvejet at bede om kejsersnit denne gang? Det kan sikkert bevilges med din historik og angst for fødsel. 

Jeg fik kejsersnit med min datter. Ikke fordi jeg var bange for fødslen, men fordi hun lå i en stilling, hvor det blev vurderet, at jeg ikke ville kunne føde vaginalt og vendingsforsøg mislykkedes. Men det var helt ukompliceret.  

Jeg kan læse ud fra andres erfaringer, at man ikke “bare lige” får et kejsersnit, da risikoen for komplikationer er væsentligt højere.

Jeg er dog sikker på, at andre kan byde ind med gode måder for OJ at takle sin angst. For selvfølgelig går det meget bedre denne gang

I Aalborg, hvor jeg er fra, fik jeg at vide, at muligheden for at vælge et kejsersnit er bedre, hvis man som TS (og jeg selv i øvrigt) har et kompliceret fødselsforløb bag sig. Nu ved jeg ikke, om TS overhovedet har lyst til at få kejsersnit.

Jeg har født for anden gang for 8 dage siden. Og jeg var også bange, da min første fødsel var frygtelig, og endte med voldsom blødning, operation og indlæggelse. Der var så mange ting der gik skævt - og jeg frygtede virkelig det værste.

Jeg hørte nogle meditationer/hypnoser i Hello Mind-appen. Det hjalp mig vildt meget til at få slapper af, og jeg kom til at stole mere på min krop. Jeg sagde fleste gang hed jordemoderen at jeg var bange. At jeg gerne ville føde selv, men at hvis der var optræk til noget der bare nærmede sig første gang, så ville jeg omlægges til KS. Hun var meget forstående og jeg fik det skrevet ind i mine papirer.

Da fødslen så kom, ja så var det bare en helt anden oplevelse! Det gik simpelthen totalt efter bogen. Jo, det gjorde rigtig ondt, og undervejs tænkte jeg sgu også "fuck helvede altså, jeg vil ikke!!!' - men jeg tror det er fuldstændig standart Min første fødsel varede 46 timer fra vandafgang; denne gang var jeg i aktiv fødsel i ca 4 timer, og pressede i under 10 minutter. Jordemoderen var fuldstændig rolig hele vejen igennem, og da jeg gik lidt i panik til sidst fordi den sidste del var godt så stærkt, der hjalp hun mig virkelig, og hun kunne fornemme min angst. Min anden fødsel var en god oplevelse; smerter, ja! Men slet ikke på sammen måde som første gang.

Vi har klar til at tage hjem igen små 5 timer efter fødslen, og alt er gået så godt. Tro på at du også kan få en god oplevelse denne gang, for det kan du!

Nu har jeg kun en fødsel bag, som heller ikke gik og endte i et akut kejsersnit - jeg ville fremadrettet fortsat forsøge mig vaginalt så frem det var muligt, for jeg synes godt nok ikke det har været sjovt med kejsersnit, jeg har været stærkt medtaget af det og ikke en drømmestart at starte et familieliv på.

Kejsersnit er absolut ikke "bare".