Sexlyst fuldstændig væk

Jeg har været sammen med min kæreste i knap 5 år. Vi har en datter på 3, og så er jeg gravid i uge 16 med vores nr 2. 
Jeg har aldrig haft et stort behov for sex, tværtimod faktisk. Tror godt jeg kunne leve uden det, for at være ærlig. Min kæreste her derimod et meget større behov, men til trods for dette har vi fundet et nogenlunde leje for det.

Vi har dog kun haft sex to gange siden jeg blev gravid, og jeg ved at det går min kæreste på. Jeg har selv absolut ingen lyst eller overskud til det. Jeg er konstant utilpas i min krop, og bare det at han eks nusser mig på låret og gør seksuelle tilnærmelser, kan gøre at min krop spænder helt op.

Den dårlige samvittighed er ved at æde mig op indvendig, og jeg overvejer hele tiden bare at gøre det, selvom jeg ikke har lyst overhovedet. Det sker jævnligt at vi har sex, selvom jeg ikke har lyst, for jeg gør det 7/10 gange for hans skyld. 

Er der nogen som helst der sidder med samme dilemma? Eller har gjort, og har fundet en løsning på det? Eller hvad skal jeg gøre. Jeg vil heller ikke gøre min kæreste ked af det, ved at sige at jeg nærmest aldrig har lyst til sex med ham. Ikke at jeg har lyst til sex med andre! 

Jeg har stået i det samme. Og gør til dels stadigvæk. 
Da jeg blev gravid med nr. 2 oplevede jeg at min lyst fuldstændig forsvandt. I min første graviditet havde jeg stort behov for nærvær og intimitet og vi havde derfor masser af sex. Her 2. Gang kunne jeg i perioder nærmest ikke klare hans berøring! Vi havde sex ind i mellem (nok 1 gang om uge), men det var ikke af lyst de fleste gange. Efter jeg havde født håbede jeg at det ville komme tilbage. Det gjorde det desværre ikke! Det førte til nogle konflikter, fordi min mand synes det var sindsygt hårdt at blive afvist gang på gang (det kan man jo godt forstå). Jeg kunne ikke have “pligt sex” mere. Jeg var totalt opfyldt af berøring pga amning og jeg kunne simpelthen ikke have sex! Der gik flere uger imellem at lysten tittede frem og det var svært for os begge. Det hjalp at vi var helt ærlige om hvad vi følte. At hvis han tog initiativ til sex og jeg ikke havde lyst, fortalt jeg helt ærligt: det hsr jeg ikke lyst til lige nu, men hvis du har lyst, kan vi godt ligge og holde om hinanden. Og når jeg så indimellem kunne mærke en snært sf lyst, tog jeg selv initiativ og fik det til at ske. 
nu ammer jeg ikke mere (8 mrd siden fødsel) og jeg kan mærke min krop igen. Når har røre ved mig mærker jeg lysten som den føltes før. Men vi skal starte forfra. Hvornår kan det rent praktisk lade sig gøre at have sex med 2 små unger? Er det stadig det samme vi nyder, for min krop har ændret sig noget… osv osv… 

Så mit råd! Vær ærlig! Ikke gør noget der føles forkert for dig og giv ham intimitet på en måde der føles okay for dig uden at du overskrider dine grænser. Det råd ville jeg havd givet mig selv

Jeg er gravid i uge 35 med tredje barn. Jeg tror, vi har haft sex 3-4 gange i den her graviditet. De to andre gange har været noget af det samme.

Jeg har det ligesom dig, jeg har ikke overskud eller lyst særlig tit når jeg er gravid - slet ikke nu, hvor jeg er stor og tung og træt. Kan slet ikke forbinde min gravide krop med sex, for at være ærlig. Jeg tror,det er rimeligt normalt at have det sådan. Efter fødslerne er der også gået et godt stykke tid, før det er kommet op at køre nogenlunde igen - uden dog at vi på noget tidspunkt har været oppe på et ‘før-børn-niveau’.

Min mand accepterer det fint nok.

Så det er såmænd ikke fordi jeg har nogle specielt gode råd, men vil bare fortælle dig, at du ikke er alene om at have mindre sexlyst i graviditeten. 

Jeg oplevede et par måneder uden sexlyst i min graviditet for 12 år siden. Det var nærmest som om, at min krop bare tænkte , at nu hvor den havde undfanget var der ingen grund til det mere. Jeg var super ked af det, for jeg var ung og nygift og blev bange for, at det ville være permanent, men for mig gik det over igen. Hvis du ikke har så stort et behov i forvejen, får du det nok ikke senere, men ville bare sige, at graviditeten kan gøre meget 

Jeg er gravid i uge 37 i med vores andet barn. Vi har haft sex en gang under graviditeten. Med vores første barn havde vi sex et par gange kun. 

Min kæreste har også et langt større sexdrive end mig, men accepterer det. Jeg har haft svær bækkenløsning tidligt begge gange og kastet meget op de første uger. Her må han klare det selv

Anonym skriver:

Jeg har stået i det samme. Og gør til dels stadigvæk. 
Da jeg blev gravid med nr. 2 oplevede jeg at min lyst fuldstændig forsvandt. I min første graviditet havde jeg stort behov for nærvær og intimitet og vi havde derfor masser af sex. Her 2. Gang kunne jeg i perioder nærmest ikke klare hans berøring! Vi havde sex ind i mellem (nok 1 gang om uge), men det var ikke af lyst de fleste gange. Efter jeg havde født håbede jeg at det ville komme tilbage. Det gjorde det desværre ikke! Det førte til nogle konflikter, fordi min mand synes det var sindsygt hårdt at blive afvist gang på gang (det kan man jo godt forstå). Jeg kunne ikke have “pligt sex” mere. Jeg var totalt opfyldt af berøring pga amning og jeg kunne simpelthen ikke have sex! Der gik flere uger imellem at lysten tittede frem og det var svært for os begge. Det hjalp at vi var helt ærlige om hvad vi følte. At hvis han tog initiativ til sex og jeg ikke havde lyst, fortalt jeg helt ærligt: det hsr jeg ikke lyst til lige nu, men hvis du har lyst, kan vi godt ligge og holde om hinanden. Og når jeg så indimellem kunne mærke en snært sf lyst, tog jeg selv initiativ og fik det til at ske. 
nu ammer jeg ikke mere (8 mrd siden fødsel) og jeg kan mærke min krop igen. Når har røre ved mig mærker jeg lysten som den føltes før. Men vi skal starte forfra. Hvornår kan det rent praktisk lade sig gøre at have sex med 2 små unger? Er det stadig det samme vi nyder, for min krop har ændret sig noget… osv osv… 

Så mit råd! Vær ærlig! Ikke gør noget der føles forkert for dig og giv ham intimitet på en måde der føles okay for dig uden at du overskrider dine grænser. Det råd ville jeg havd givet mig selv

Ja okay - det er rart at høre jeg ikke er alene om at have det sådan. Ja min kæreste bliver nemlig også (selvfølgelig) ked af det når jeg afviser. Det kan jeg virkelig godt forstå. Måske jeg må forsøge at snakke med ham om det. Jeg ville nok bare ønske at jeg et eller andet sted bare kunne slå hjernen (og til dels også kroppen) fra, og bare have sex, for jeg ved hvor meget bedre humør min kæreste kommer i, efterfølgende. Hvilket jo også lyder helt skørt! Altså igen ryger jeg tilbage til det med at have sex udelukkende for hans skyld..

Anonym skriver:

Jeg er gravid i uge 37 i med vores andet barn. Vi har haft sex en gang under graviditeten. Med vores første barn havde vi sex et par gange kun. 

Min kæreste har også et langt større sexdrive end mig, men accepterer det. Jeg har haft svær bækkenløsning tidligt begge gange og kastet meget op de første uger. Her må han klare det selv

Jeg har nemlig også kastet meget op her i de første 10-12 uger, men nu har kvalmen så småt lagt sig - så jeg føler ikke helt at jeg kan hive den op som “undskyldning” mere.. synes det er svært at forklare min kæreste, at min krop simpelthen bare ikke har lyst/kan holde det ud. Det er så svært at forklare til én som kunne være klar på sex flere gange dagligt, uden at blinke!

Anonym skriver:

Jeg har nemlig også kastet meget op her i de første 10-12 uger, men nu har kvalmen så småt lagt sig - så jeg føler ikke helt at jeg kan hive den op som “undskyldning” mere.. synes det er svært at forklare min kæreste, at min krop simpelthen bare ikke har lyst/kan holde det ud. Det er så svært at forklare til én som kunne være klar på sex flere gange dagligt, uden at blinke!

Jeg synes ikke rigtig, at der er noget at forklare. Manglende lyst bør være forklaring nok i sig selv