Hvordan holder man humøret oppe?

Er der nogen der har et råd til hvordan man holder humøret oppe,mens "alle andre" bliver gravide,undtagen mig?

Jeg syntes det er rigtig svært at blive skuffet måned efter måned. Og jeg syntes det er rigtig svært at blive ved at være positiv når man skal ønske andre tillykke hele tiden.

Det er svært at finde ud af at man er misundelig på at andre mennesker har fået deres største ønske opfyldt, i stedet for at kunne glæde sig på deres vegne.

Ved overhovedet ikke hvad jeg vil med det her indlæg, andet end at sige det er skide svært at vente på noget man ikke ved om kommer!!

Knus til alle jer der prøver.

Miss.Sunshine skriver:

Er der nogen der har et råd til hvordan man holder humøret oppe,mens "alle andre" bliver gravide,undtagen mig?

Jeg syntes det er rigtig svært at blive skuffet måned efter måned. Og jeg syntes det er rigtig svært at blive ved at være positiv når man skal ønske andre tillykke hele tiden.

Det er svært at finde ud af at man er misundelig på at andre mennesker har fået deres største ønske opfyldt, i stedet for at kunne glæde sig på deres vegne.

Ved overhovedet ikke hvad jeg vil med det her indlæg, andet end at sige det er skide svært at vente på noget man ikke ved om kommer!!

Knus til alle jer der prøver.

Altså kender 100% fuldt ud hva du mener og jeg lytter også lige med, men jeg har fået nogen gode råd herinde b.la. fra Caroline86 om at man skal bare prøve og lade være med at tænke på det (ved godt det er mega svært), dyrke nogle hobbyer og lade være med at tænke baby, baby, baby, men istedet tænke kærester.. <3 det har hjulpet lidt på mig..

Ved ikke om det kunne hjælpe, men prøv..

Kh. Malene

Åh jo... prøv at se tråden om "dumme fler-gangs-gravide", så skal du se nogle historier om grimme, grimme tanker. Alle der ikke bliver gravide straks de ønsker det, kender til uroen og skuffelsen og misundelsen... Det er helt naturligt og slet ikke til at undgå 

Jeg kender følelsen. Jeg har prøvet i 5 mdr. nu. har haft ÆL for en uge siden, men tror desværre heller ikke den er der denne gang. Kan jeg bare mærke. Synes det er svært at bevare håbet om at der en dag kommer en lille. Har flere veninder og bekendte der er gravide eller lige har fået barn. Elsker at være sammen med dem, men ønsker også bare så brændende at det bliver min tur snart.

Man ter sig også helt tosset. Har en veninde der lige er blevet gravid og jeg snakker til hende som om jeg også er gravid. Så når hun fortæller et eller andet siger jeg ja sådan har vi også tænkt os at gøre. Men jeg er jo ikke gravid. nogle gange vil min hjerne bare ikke fatte det. Mig og min kæreste siger også ja når så den lille kommer så.... eller ja nu når jeg snart bliver gravid.... Og hvordan gør vi med det og det når den lille kommer. Men hvad nu hvis jeg ikke bliver gravid... Ja skal bare prøve at lade være at tænke over det og tage det stille og roligt så kommer det nok på et tidspunkt