Andre, der er frustrerede som mig?

Er jeg den eneste, som ikke kan fokusere på andet end at opnå graviditet? 
Har testet livet løs de sidste 7 mdr., og jeg kæmper om at blive gravid. Følelsen af at se den ensomme streg på teststregen, driver mig langsomt til vanvid. 
Alle omkring mig har børn eller er gravide, og jeg er den eneste, det ikke lykkedes for

Jeg har så stor en trang til et barn, jeg ønsker det så meget helt dybt fra mit hjerte, men min krop vil bare ikke samarbejde. Det er så vildt frustrerende…

Det lyder hårdt for dig Er det nødvendigt at teste så meget? Hvis du har en stabil cyklus og efterhånden kender din ÆL, så kunne du måske skrue ned for fokus og kun teste hvis mens udebliver?

For mig blev jeg gravid efter 11 måneder første gang (abort) og vellykket gravid efter i alt 13 måneder

Anden omgang blev jeg gravid efter 8 måneder (abort) og nu gravid igen efter 11 måneder (uge 10)

Du er langt fra alene om at det tager tid at opnå graviditet. Den der bliver hurtigt gravide tasker bare mere højt om det end dem som har sværere ved det. Det er i hvert fald min oplevelse

Held og lykke. Det skal nok komme. For 80-85% lykkes det inden for ét år og for 95% inden for 2år. Så mon ikke der snart sker noget godt��

Jeg følte tiden gik hurtigt fordi jeg ikke brugte så meget energi på tests og dage på måneden i det meste af tiden. De måneder jeg var utålmodig gik tiden mega langsomt.....

Charl90 skriver:

Det lyder hårdt for dig Er det nødvendigt at teste så meget? Hvis du har en stabil cyklus og efterhånden kender din ÆL, så kunne du måske skrue ned for fokus og kun teste hvis mens udebliver?

For mig blev jeg gravid efter 11 måneder første gang (abort) og vellykket gravid efter i alt 13 måneder

Anden omgang blev jeg gravid efter 8 måneder (abort) og nu gravid igen efter 11 måneder (uge 10)

Du er langt fra alene om at det tager tid at opnå graviditet. Den der bliver hurtigt gravide tasker bare mere højt om det end dem som har sværere ved det. Det er i hvert fald min oplevelse

Held og lykke. Det skal nok komme. For 80-85% lykkes det inden for ét år og for 95% inden for 2år. Så mon ikke der snart sker noget godt��

Jeg følte tiden gik hurtigt fordi jeg ikke brugte så meget energi på tests og dage på måneden i det meste af tiden. De måneder jeg var utålmodig gik tiden mega langsomt.....

Mange tak for din kommentar. 
Den gav mig et smil på læberne, selvom jeg har haft triste tanker i dag

Jeg har desværre PCO, og jeg kan slet ikke regne med min cyklus. Det piner mig Jeg har opstartet et fertilitetsforløb, men hvor ville jeg ønske, at det bare kunne ske naturligt… Jeg har aldrig ønsket børn, som jeg gør nu, og det er så typisk, at det bare ikke lige skal ske nu 

Anonym skriver:

Er jeg den eneste, som ikke kan fokusere på andet end at opnå graviditet? 
Har testet livet løs de sidste 7 mdr., og jeg kæmper om at blive gravid. Følelsen af at se den ensomme streg på teststregen, driver mig langsomt til vanvid. 
Alle omkring mig har børn eller er gravide, og jeg er den eneste, det ikke lykkedes for

Jeg har så stor en trang til et barn, jeg ønsker det så meget helt dybt fra mit hjerte, men min krop vil bare ikke samarbejde. Det er så vildt frustrerende…

Nej, du er bestemt ikke alene om det

Vi har prøvet i 15 mdr nu, og hver måned rammer det hårdt når testene er negativ. Synes dog at følelsen er blevet lidt nemmere at håndtere som månederne går, selvom det er mega frustrerende! Alle omkring os bliver også gravide, og en del har fået børn imens vi har kæmpet. Jeg havde meget svært ved at acceptere det i starten, men nu nyder jeg at kunne få lov til at få stillet lidt skrukhed med alle de dejlige børn

Kender godt følelsen af det brændende ønske, og frustrationen over kroppen ikke vil samarbejde

Kram til dig!

Ja kan udmærket forstå det også. Vi har forsøgt 6 år uden der sker noget, på nær en enkelt gang for nogle år siden som endte i en ma. Er i fertilitet behandling og få lagt æg op men altid kun en skide streg på den pind. Men noget i mig vil ikke give op endnu. Og vi fejler intet. 

Haab skriver:

Nej, du er bestemt ikke alene om det

Vi har prøvet i 15 mdr nu, og hver måned rammer det hårdt når testene er negativ. Synes dog at følelsen er blevet lidt nemmere at håndtere som månederne går, selvom det er mega frustrerende! Alle omkring os bliver også gravide, og en del har fået børn imens vi har kæmpet. Jeg havde meget svært ved at acceptere det i starten, men nu nyder jeg at kunne få lov til at få stillet lidt skrukhed med alle de dejlige børn

Kender godt følelsen af det brændende ønske, og frustrationen over kroppen ikke vil samarbejde

 

Kram til dig!

Årh, det er også virkelig lang tid…  Håber snart, at det lykkedes for jer!  Men dejligt at du har “accepteret” det, og ligesom lever dit liv uden at det hele skal handle om graviditet, teste mm.. Det synes jeg virkelig er stærkt! Det kræver sit at kunne holde det lidt på afstand

kram tilbage!

Anonym skriver:

Ja kan udmærket forstå det også. Vi har forsøgt 6 år uden der sker noget, på nær en enkelt gang for nogle år siden som endte i en ma. Er i fertilitet behandling og få lagt æg op men altid kun en skide streg på den pind. Men noget i mig vil ikke give op endnu. Og vi fejler intet. 

Wauw, 6 år! Så har du også været tålmodig længe…  Jeg håber inderligt, at det snart lykkedes for jer… 

Må jeg spørge om, du først er kommet i fertilitetsbehandling for nyligt, eller har du været i forløbet igennem flere år?

Anonym skriver:

Årh, det er også virkelig lang tid…  Håber snart, at det lykkedes for jer!  Men dejligt at du har “accepteret” det, og ligesom lever dit liv uden at det hele skal handle om graviditet, teste mm.. Det synes jeg virkelig er stærkt! Det kræver sit at kunne holde det lidt på afstand

 

kram tilbage!

 

Tusinde tak! Og i lige måde

Ja, det er også mega svært, nogle måneder er meget værre end andre, men det kender du sikkert

Vi skal heldigvis starte i fertilitetsbehandling om et par uger, så jeg krydser for at der snart sker noget

Du er slet ikke den eneste. 
Vi blev gravide i første forsøg for præcis et år siden, men det endte desværre i en MA kort tid efter. Vi har siden da kæmpet for at opnå graviditet og kører nu på 10. cyklus. Jeg begriber heller ikke at det ikke vil lykkes. Min cyklus er fuldstændig regelmæssig. Nu er vi kommet i fertilitetsbehandling ved en gynækolog i vores by, hvor vi om lidt skal insemineres (IUI) for 2. gang. Vi har også flere vennepar der har været gravide i den periode vi har forsøgt. Det har været enormt hårdt, da de lige nu sidder med en baby på armen, som kunne have været vores. Jeg har 2 børn fra et tidligere forhold. Min kæreste har ingen, men alligevel er det jo lykkes os 1 gang, så jeg er også sikker på det nok skal ske igen. Vi har begge accepteret at vi skal have lidt hjælp til det. 

Anonym skriver:

Wauw, 6 år! Så har du også været tålmodig længe…  Jeg håber inderligt, at det snart lykkedes for jer… 

Må jeg spørge om, du først er kommet i fertilitetsbehandling for nyligt, eller har du været i forløbet igennem flere år?

Jeg har været i fertilitetsbehandling i 5 år og er startet på ny privat klinik, det er 3 sted nu i håb om at prøve noget anderledes der virker. Det er desværre uforklarlig barnløshed, da alt ser fint ud men lægerne stadigvæk har håb om at det kan lykkedes. Måske bliver det her også det sidste men håber virkelig det lykkedes denne gang.

held og lykke til dig