Mor datter forhold

Hej. Puh jeg synes det er hårdt til tider. 
Min mor, som jeg tror jeg kan snakke med i tide og utide, snakker ikke særlig pænt til mig Og det som om jeg glemmer det hver eneste gang jeg taler med hende og inddrager hende. Men så kommer jeg pludselig i tanke om det når vi snakker,

 da det udspiller sig som det gang på gang gør.  Javel hun har mere livserfaring end jeg, så synes jeg bestemt ikke det er rart på nogen måde at alt jeg bliver sagt bliver vendt og drejet og så kommer hun med sine belæringer. Det er ikke alt jeg inddrager hende i, men nogle gange savner jeg at snakke med nogle. Er blevet skilt for et års tid siden, og stadig den dag i dag hører jeg på, hvordan jeg skal opføre mig osv osv i forhold til min eksmand. Får afvide jeg ikke gør det godt nok, at jeg har for meget kontakt med min x og generel er hun utilfreds med vores deleordning. Hun sender  mig opslag om hvordan man opdrager sine børn og opslag om at man ikke skal sidde på mobilen foran sine børn. Jeg bliver faktisk lidt ked af, at hun sender de opslag, da jeg slet ikke har et problem med mit mobil forbrug i forhold til mit barn Og jeg har godt styr på livet og mit barn har det fantastisk. Så jeg forstår virkelig ikke hvad meningen er.. Ja, det gør mig lidt trist, at vores forhold skal være præget af, at hun ikke kan lade mig leve mit liv som jeg vil, men at jeg altid skal høre på et eller andet eller kritiseres for hvad jeg gør. Måske føler hun skyld, fordi hun ved at jeg i min barndom har oplevet at blive slået indimellem og fået rigtig rigtig meget skældud?

Det skal lige siges at mens jeg skriver dette opslag, så er min søn hjemme hos sin far

Jeg skrev mest det her opslag, for at komme ud med det. Er der andre der har haft et til tider anstrengende forhold til sin mor?

Du er virkelig ikke alene, men for pokker hvor lyder det hårdt at hun kommer med sådanne irriterende stikpiller til dig, som rammer hvor det gør mest ondt. 

Mit forhold til mine forældre er heller ikke særligt godt, men alligevel kan jeg ikke lade være med at ringe til min mor - lidt Stockholmssyndrom-agtigt. 
Men hvis du savner et fællesskab ift det svære forhold til dine forældre/mor/far, så kan jeg på det varmeste anbefale gruppen "Kærlighedshæren: fællesskab omkring svære forældrerelationer

Justthinking skriver:

Du er virkelig ikke alene, men for pokker hvor lyder det hårdt at hun kommer med sådanne irriterende stikpiller til dig, som rammer hvor det gør mest ondt. 

Mit forhold til mine forældre er heller ikke særligt godt, men alligevel kan jeg ikke lade være med at ringe til min mor - lidt Stockholmssyndrom-agtigt. 
Men hvis du savner et fællesskab ift det svære forhold til dine forældre/mor/far, så kan jeg på det varmeste anbefale gruppen "Kærlighedshæren: fællesskab omkring svære forældrerelationer

Rart at høre man ikke er den eneste.

Tak, jeg vil tjekke den gruppe ud.

Sig til hende at hun skal stoppe med at blande sig og kritisere dig - du er et vokset menneske, og at hun ikke kan lide måden, du gør tingene på, er hendes problem ikke dit! 

Hvis hun ikke kan respektere det, så ville jeg personligt holde hende på afstand og ikke tale om personlige ting med hende. 

amma33 skriver:

Sig til hende at hun skal stoppe med at blande sig og kritisere dig - du er et vokset menneske, og at hun ikke kan lide måden, du gør tingene på, er hendes problem ikke dit! 

Hvis hun ikke kan respektere det, så ville jeg personligt holde hende på afstand og ikke tale om personlige ting med hende. 

Ja. Men lige nu bor vi sammen med hende.. Så det er lidt svært at holde hende på afstand. Men jeg skal have taget snakken med hende, det er bare svært for mig . Men jeg kan efterhånden mærke at det er noget jeg er nødt til at gøre.

Anonym skriver:

Ja. Men lige nu bor vi sammen med hende.. Så det er lidt svært at holde hende på afstand. Men jeg skal have taget snakken med hende, det er bare svært for mig . Men jeg kan efterhånden mærke at det er noget jeg er nødt til at gøre.

Det er en kompliceret situation at stå i, når I bor sammen, men du bør have samtalen med hende før dit bærer flyder over. Held og lykke. 

Sådan er mit forhold til min far. Elsker ham møg højt, og vi kan snakke om alt. Han ved ting, ingen andre ved. Så han er både min tætteste, men samtidig også den, som kan være hårdest. Han har det med at få presset personlige informationer ud af mig. Det kan være om forhold, økonomi, en regning eller andet. Jeg kan ikke finde ud af at sige fra, og pludselig er fanden løs, og han vender og drejer alt, bruger information imod mig på en negativ måde, og kan gør mig SÅ ked af det. Han er virkelig min største kritiker og samtidig en af dem, jeg aldrig ville kunne undvære. 

Jeg burde ikke tilgive flere af de ting, han har sagt. Hans onde ord kommer sig ofte af, at han selv har det af h til og retter sin vrede/frustration/livskrise imod mig. Helt uretfærdigt.

Man kan starte en samtale op med ham, og 20 minutter inde så kommer fanden op i ham. Men jeg har vænnet mig til det, for uanset hvad jeg har sagt og hvor pædagogisk jeg som datter gar været i min forklaring til ham om, hvor sårende det er, så lærer han det ikke, og jeg vil som sagt ikke undvære ham. Trist. Men ja, jeg affinder mig med det, på en eller anden måde, og lærer, hvordan jeg i hvert fald ikke selv skal være som forælder i nogle situationer. 

amma33 skriver:

Det er en kompliceret situation at stå i, når I bor sammen, men du bør have samtalen med hende før dit bærer flyder over. Held og lykke. 

Ja, det er det jo.. Mange tak.