Teenager trøste spiser

Min datter på 17 år er begyndt og tørste spise hvordan kan jeg hjælpe hende  Hun har mange kriser og derfor spiser hun konstant her for tiden. Jeg på arbejde så jeg kan ikke stoppe hende og hun gør det også i skjul ved at tage maden op på hendes værelse…  please hjælp mig med nogen råd

Mindre fokus på mad - mere fokus på hvad der forårsager behovet for trøstespisning. 

Hun skal have hjælp til at tackle de problemer som gør at hun overspiser. Selve spisningen er jo “bare” symptomet, men de underliggende problemer er jo det hun skal hjælpes med. Kontakt evt. egen læge, landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) og søg hjælp i jeres netværk, eller hendes skole - der er brug for alle kræfter for at hun får den hjælp hun har brug for. 

Ved du hvorfor hun gør det? 
jeg vil råde til en psykolog det vil jeg nemlig ha ønsket min mor ville gøre for mig dengang 

Jeg trøstespiste helt vildt da jeg var teenager; skjulte det for mine forældre, men de var jo ikke dumme. Min mor snakkede meget om at "spiser du nu igen", "det er altså helt vildt så meget slik du spiser", "det er virkelig usundt at spise så meget brød". Jeg skammede mig bare endnu mere når hun sagde de ting, og hun i teresserede sig ikke for hvorfor jeg mon gjorde det. Så mit råd er: være aldrig dømmende når du gerne vil snakke med hende om det; nævn ikke noget om mængder, typer af mad eller hvor hun spiser det. Vis at du er bekymret og vil hjælpe. Det har også en effekt når du ikke er hjemme ved hende.

Som de andre skriver, så være ikke dømmende når du snakker med hende om det, men spørg nysgerrigt ind til det. Snak med hende om det, så I måske sammen kan finde ud af hvorfor hun gør det.

Pyt med maden, der er helt andre følelser/tanker på spil bag handlingen.

Tusind tak for jeres råd. Jeg var ved lægen for at få taget blodprøver og han bad mig om at tage hende med. Han målte og vejede hende og tog en snak med hende uden mig. Efterfølgende har jeg snakket med lægen som siger at hun godt må tage på da hun er 154 høj og 48 kilo men at det kunne være godt og tale med en psykolog. Det har min datter afvist og vil se tiden an. De har aftalt at når hun får det skidt og ikke kan overskue noget så tager hun en gå tur med hunden for at få afklaret tankerne. Hun er begyndt og spise som hun plejer igen heldigvis. 

B&J skriver:

Ved du hvorfor hun gør det? 
jeg vil råde til en psykolog det vil jeg nemlig ha ønsket min mor ville gøre for mig dengang 

Ja hun siger hun føler sig tung og træt og sover hurtigere når hun er prop mæt. Vi har aftalt at vi tager fat i en psykolog når hun er klar. Heldigvis er hun stoppet med at spise konstant og faldet lidt til ro

Anonym skriver:

Ja hun siger hun føler sig tung og træt og sover hurtigere når hun er prop mæt. Vi har aftalt at vi tager fat i en psykolog når hun er klar. Heldigvis er hun stoppet med at spise konstant og faldet lidt til ro

Det er godt at hun får den profesionelle hjælp, hun tilsyneladende mangler. Og også fint nok at hun lige for nuværende har stoppet med selve adfærden - at overspise. Men som flere skriver i tråden, skal du som mor jo være nysgerrig på at forstå årsagen til at hun har det skidt, ellers er det alene tale om symptombehandling, når overspisning skiftes ud med gåtur. Så ... hvorfor overspiser hun? Hvad flygter hun fra? Hvorfor har hun brug for at være tung og træt og propmæt for at kunne sove? Osv.... det er det som skal i fokus!

Anonym skriver:

Ja hun siger hun føler sig tung og træt og sover hurtigere når hun er prop mæt. Vi har aftalt at vi tager fat i en psykolog når hun er klar. Heldigvis er hun stoppet med at spise konstant og faldet lidt til ro

Det gør man også det har nåede med blodsukkeret. Glad for at læse hun er stoppet lidt men fedt du vil kontakte en psykolog fordi der er altid et eller andet som kan vende tilbage.

jeg nåede nemlig en kamp vægt på 150kg og det var udelukket mad det bliver en trøst og sin bedste og værdets fjende. Heldigvis har jeg tabt mig meget og er uden på den anden side igen og er glad og lykkelig for den jeg er