Få barn nr 4 med ‘nye’ kæreste

Hej baby.dk

Jeg er simpelthen blevet sådan i tvivl om jeg alligevel er så færdig med at få børn som jeg troede.

Jeg har 3 børn på 14, 12 og 8 med min eks. Min dejlige kæreste, som jeg har kendt i 3 år (boet sammen i 1,5år) har ingen biologiske børn. Men han ønsker sig brændende en baby. Han er 42 og jeg er 37. 
Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af om det er nogen god ide. Jeg elsker børn, men er i tvivl om jeg synes, vi er ‘for gamle’ til at starte forfra. Plus hvordan vil mine egne børn tage det, hvis der kommer en lillebror/søster.

Samtidig elsker jeg min kæreste og vil virkelig gerne give ham muligheden for at få sit eget biologiske barn, hvor han er med helt fra starten, hvis det giver mening.

Jeg vil meget gerne høre fra andre, som har stået med lignende overvejelser.

Jeg har ingen erfaringer på området, men jeg kan ikke se hvorfor I skulle lade være

Hvis det kan lykkes jer at opnå en graviditet så er det da bare at gøre det.

I er modne voksne mennesker. I har kendt hinanden rimeligt længe og har det godt sammen. Dine børn er store og kan hjælpe til/passe sig selv. I har lyst og overskud (antager jeg).

Min ikke dine egne børn ville blive glade

Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine tanker. Jeg er selv 36 lige om lidt og har fundet en kæreste der er et par år yngre og uden børn. Jeg selv har en på 16 og en på 17 

min kæreste gjorde det meget klart at han ønskede børn og jeg har egentlig altid gerne ville have flere, men synes også jeg er blevet ældre og med 2 teenagere, så kan lysten til flere virkelig forsvinde

men altså nu har vi efter 1 års forsøg endelig testet positiv og vi begge glæder os helt vanvittigt  så hvis lysten er der, så synes jeg helt klart at i skal gøre det

Anonym skriver:

Hej baby.dk

Jeg er simpelthen blevet sådan i tvivl om jeg alligevel er så færdig med at få børn som jeg troede.

Jeg har 3 børn på 14, 12 og 8 med min eks. Min dejlige kæreste, som jeg har kendt i 3 år (boet sammen i 1,5år) har ingen biologiske børn. Men han ønsker sig brændende en baby. Han er 42 og jeg er 37. 
Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af om det er nogen god ide. Jeg elsker børn, men er i tvivl om jeg synes, vi er ‘for gamle’ til at starte forfra. Plus hvordan vil mine egne børn tage det, hvis der kommer en lillebror/søster.

Samtidig elsker jeg min kæreste og vil virkelig gerne give ham muligheden for at få sit eget biologiske barn, hvor han er med helt fra starten, hvis det giver mening.

Jeg vil meget gerne høre fra andre, som har stået med lignende overvejelser.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine tanker. Jeg er 36 og har 1 barn. Min kæreste er 25 og har 2 børn. Han ønsker sig brændende flere, jeg er meget i tvivl pga min alder.

plus min søn har været enebarn altid og han børn bor i et andet land. Så det er også en faktor der skræmmer mig. Hvordan vil de have det med at far bor et andet sted og stifter ny familie. 

Anonym skriver:

Hej baby.dk

Jeg er simpelthen blevet sådan i tvivl om jeg alligevel er så færdig med at få børn som jeg troede.

Jeg har 3 børn på 14, 12 og 8 med min eks. Min dejlige kæreste, som jeg har kendt i 3 år (boet sammen i 1,5år) har ingen biologiske børn. Men han ønsker sig brændende en baby. Han er 42 og jeg er 37. 
Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af om det er nogen god ide. Jeg elsker børn, men er i tvivl om jeg synes, vi er ‘for gamle’ til at starte forfra. Plus hvordan vil mine egne børn tage det, hvis der kommer en lillebror/søster.

Samtidig elsker jeg min kæreste og vil virkelig gerne give ham muligheden for at få sit eget biologiske barn, hvor han er med helt fra starten, hvis det giver mening.

Jeg vil meget gerne høre fra andre, som har stået med lignende overvejelser.

jeg synes bestemt ikke I er for gamle..

Men du skal være sikker på at DU vil have et barn, ikke for hans skyld, men fordi du også ønsker et barn til. 

Man ved aldrig hvordan børn vil reagerer når der kommer en lillebror/søster, om de er 3, 7 eller 14 år.. Det kan godt være at det bliver en kamel at sluge for dem, at det kan være svært, men det kan også være at de elsker ideen med det samme.. Man ved aldrig. 

Jeg ved godt at jeg ikke står i det, men ville lige give et input... 
Find ud af om det er noget du ønsker dig, at starte forfra.. Dig, ikke andre.

Altså, jeg er 37 år og fik min første for knap et år siden, så jeg synes ikke du er for gammel

Mht børnene, så tænker jeg at det kommer an på hvordan deres forhold er til din kæreste. Hvis de har et fint forhold, så kan jeg ikke se at der skulle være grund til at blive de store problemer... Det vigtigste er vel om du har lyst til en mere? Eller om det er fordi du vil glæde din kæreste? Hvis du har lyst, så tænker jeg at resten ordner sig. Synes i hvert fald ikke du har skrevet noget der skulle indikere at det skulle

Jeg synes der er kommet nogle fine synspunkter, men jeg vil også gerne komme med nogle modargumenter, der er værd at tage med i overvejelserne. Og det sker ud fra erfaringer fra mit eget liv. 

- Du vil være "ældre mor" og have ansvar for et barn de næste 18 år - og derefter måske/måske ikke nå at blive mormor/farmor.

- Dit barn bliver enebarn og det kan give dårlig samvittighed, fordi de andre søskende dels er helsøskende og dels er et andet sted i livet, når dit barn vokser op.

I begge situationer har jeg været barnet. Det har ikke altid været sjovt at være alene med ældre forældre og søskende, man ikke kunne huske at man voksede op med før de var flyttet hjemmefra.

Omvendt er det normalt at få børn i den alder du/I har, og tiderne har helt sikkert ændret sig. Man er ikke længere gammel mor, når man får børn tæt på de 40.

Men i forhold til søskende, så vil jeg næsten håbe at I kan nå at få to børn tæt på hinanden, så den yngste ikke bliver alene.

Du skal også vide, at det faktisk kan være ret svært med “mine og vores” børn. For selvom din kæreste holder meget af dine børn, så vil hans primære fokus og følelser formentlig være jeres fælles barn. Selvom du har en biologisk relation til alle 4, så har han kun til det ene - og det giver en naturlig forskel, som du skal kunne rumme. 

Hvis du har LYST til et barn mere (og risikoen for delebørn med flere mænd - det kan jo ske), så skal I da gøre det. Men er det mest for hans skyld, så skal I overveje, om det skal være jer

Jeg fik barn med ny kæreste (nu mand) da jeg var 41 år og kæresten var 31 år. Jeg havde i forvejen 2 børn på 6 år og 7 år.

Min kæreste havde ingen biologiske børn, men ville rigtigt gerne have et og jeg var helt færdig med at få børn.

jeg vurderede, at jeg ikke ønskede, at nægte ham muligheden for et bio barn, selv om jeg ikke selv ønskede flere børn.

det blev heldigvis et stort hit, der fuldendte vores familie. Det var / er hårdt, men ikke hårdere end det var med de andre to børn og hendes  brødre elsker hende❤️

min datter er nu 7 år og jeg føler mig ikke som en gammel mor - jeg tænker hun holder mig ung