Venter på tid hos gyn.

Vi har prøvet et år og har fælles barn i forvejen, og nærmer os midt 30'erne med hastige skridt.

Så nu er vi sat i gang i systemet. Det giver mig et fornyet håb på, at vi snart kan få et barn mere.... men indtil videre har vi fået alle blodprøver og sædprøve i hus. Vi er så ultra-normale, at det næsten er kedeligt. Jeg frygter lidt en besked om, at vi intet fejler, og det bare er statistikken, der er imod os og et kapløb med tiden, der måske render ud... at der ikke er noget fix.... øv hvor er jeg ked af, at vores ældste skal blive 4+ år ældre end den yngste. Det var ikke lige drømmescenariet.

Skulle bare lige ud med lidt følelser. Tak fordi du læste med, helt til bunden

Jeg kan godt følge dig

Min tanke var at der skulle være 3 år imellem min søn og den næste. Min søn fylder 3år til september og jeg er ikke gravid... Det positive er at han er ret trodsig i øjeblikket

Vi har været uden prævention i ét år nu. Jeg har lige haft en SA i uge 11, så det røg der også et par måneder med. Håber der sker noget snart

Med min søn tog det 15 måneder

Det er da dejligt hvis I intet fejler. Statistikken siger jo at 80-85 % bliver gravide inden for ét år og 95 % inden for 2år. Så hvis alt er normalt så bør I snart opnå en graviditet. I har jo gjort det før, så det kan lade sig gøre.

Held og lykke jeg håber snart det lykkes

Kære du

Det er skidt svært at være i - og give slip på forestillingerne om hvordan man gerne ville have haft det. Det er en helt reel sorg.

Og det er også skide svært at skulle igang med “systemet”. Fertilitet er ikke sort/hvidt og selv hvis årsagen til jeres barnløshed var fundet, var det langt fra sikkert hvad der var det rigtige “fix”. Det er rigtig meget “trial and error” og kan være opslidende.

Når I er “uforklarligt barnløse” som det jo hedder, kan det snildt blot være udtryk for at årsagen ikke er fundet endnu, ikke nødvendigvis at den ikke er der. Og jeres alder er jo ikke top-kritisk. I vil blive anset som relativt unge i en behandlingssammenhæng.

Jeg var 28 år da vi begyndte udredning og behandling. Alt så normalt ud. Jeg var 30 år da de alligevel fandt årsagen, og 31 år da vi efter mange forgæves forsøg endelig lykkedes. Så bliv ved med at skubbe på, sæt gang i hjulene, bed om henvisning til en gynækolog med ekspertise i fertilitet og udredning, som de alment praktiserende desværre langt fra altid besidder.

StortOgSmåt skriver:

Kære du

Det er skidt svært at være i - og give slip på forestillingerne om hvordan man gerne ville have haft det. Det er en helt reel sorg.

Og det er også skide svært at skulle igang med “systemet”. Fertilitet er ikke sort/hvidt og selv hvis årsagen til jeres barnløshed var fundet, var det langt fra sikkert hvad der var det rigtige “fix”. Det er rigtig meget “trial and error” og kan være opslidende.

Når I er “uforklarligt barnløse” som det jo hedder, kan det snildt blot være udtryk for at årsagen ikke er fundet endnu, ikke nødvendigvis at den ikke er der. Og jeres alder er jo ikke top-kritisk. I vil blive anset som relativt unge i en behandlingssammenhæng.

Jeg var 28 år da vi begyndte udredning og behandling. Alt så normalt ud. Jeg var 30 år da de alligevel fandt årsagen, og 31 år da vi efter mange forgæves forsøg endelig lykkedes. Så bliv ved med at skubbe på, sæt gang i hjulene, bed om henvisning til en gynækolog med ekspertise i fertilitet og udredning, som de alment praktiserende desværre langt fra altid besidder.

Åh ja, jeg er 34 nu og vi har jo fælles barn, så hvis vi skal have hjælp, så bliver det jo i det private. Ved ikke hvor meget mere, det offentlige kan gøre. Nu mangler vi vidst bare lige en gennemskylning og alt ser foreløbigt fint ud :/