Handlingslammelse?

Hej alle 

Jeg er egentlig bare interesseret i at høre andres oplevelse af dette. Jeg er mor til en dejlig dreng på 2 år med krudt i røven han er så dejlig og vi har det dejligt herhjemme, han, min mand og jeg. Men det sidste halve års tid har jeg oplevet at blive mere og mere handlingslammet når jeg ikke er sammen med mit barn.

Vi har hus, have, fuldtidsjobs og alt det, så der er jo en masse at tage sig til. Men når jeg er alene bliver jeg fuldstændigt lammet i forhold til at foretage mig noget som helst. Oprydning, personlig pleje, rengøring, indkøb... Jeg føler mig så træt og overvældet af alle de ting der skal gøres at det ofte ender med at jeg slet ikke gør noget. Det er ikke noget der ligner mig, jeg er normalt meget handlingsorienteret og aktiv. Hvad sker der? Sidder der nogle derude som kan genkende dette, og har I gjort noget for at komme videre?

Anonym skriver:

Hej alle 

Jeg er egentlig bare interesseret i at høre andres oplevelse af dette. Jeg er mor til en dejlig dreng på 2 år med krudt i røven han er så dejlig og vi har det dejligt herhjemme, han, min mand og jeg. Men det sidste halve års tid har jeg oplevet at blive mere og mere handlingslammet når jeg ikke er sammen med mit barn.

Vi har hus, have, fuldtidsjobs og alt det, så der er jo en masse at tage sig til. Men når jeg er alene bliver jeg fuldstændigt lammet i forhold til at foretage mig noget som helst. Oprydning, personlig pleje, rengøring, indkøb... Jeg føler mig så træt og overvældet af alle de ting der skal gøres at det ofte ender med at jeg slet ikke gør noget. Det er ikke noget der ligner mig, jeg er normalt meget handlingsorienteret og aktiv. Hvad sker der? Sidder der nogle derude som kan genkende dette, og har I gjort noget for at komme videre?

 

 

Jeg kan have det på samme måde. Jeg tager det som et tegn på at min krop har seriøst brug for roen... Så jeg tillader mig selv at koble fra og lave absolut ingenting. Det er det bedste  

Anonym skriver:

Hej alle 

Jeg er egentlig bare interesseret i at høre andres oplevelse af dette. Jeg er mor til en dejlig dreng på 2 år med krudt i røven han er så dejlig og vi har det dejligt herhjemme, han, min mand og jeg. Men det sidste halve års tid har jeg oplevet at blive mere og mere handlingslammet når jeg ikke er sammen med mit barn.

Vi har hus, have, fuldtidsjobs og alt det, så der er jo en masse at tage sig til. Men når jeg er alene bliver jeg fuldstændigt lammet i forhold til at foretage mig noget som helst. Oprydning, personlig pleje, rengøring, indkøb... Jeg føler mig så træt og overvældet af alle de ting der skal gøres at det ofte ender med at jeg slet ikke gør noget. Det er ikke noget der ligner mig, jeg er normalt meget handlingsorienteret og aktiv. Hvad sker der? Sidder der nogle derude som kan genkende dette, og har I gjort noget for at komme videre?

 

 

Jeg kender det godt. Kan også blive fuldstændig overvældet og ende med at gøre ingenting, fordi jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte.

Hos mig er det især i bestemte situationer - fx hvis vi skal pakke til en ferie. Jeg kan nærmest gå lidt i panik, fordi jeg ikke kan overskue det hele.

Det hjælper for mig at afgrænse opgaverne. Prioritere en rækkefølge og så sige til mig selv: Ok, nu gør du rent (pakker, vasker op) i et kvarter, så kan du slappe af igen. Og så synes jeg tit, at når jeg er i gang, så går det fint, og jeg behøver ikke slappe af efter et kvarter. 

Og så holde fokus på det jeg får ordnet i stedet for de 100 ting jeg ikke nåede. Og, som ovenstående svar, give mig selv lov til at slappe af, når det er det, jeg har brug for.

Ja. Kender det 100%. 
Flot at du lægger mærke til det. Det tager tit mig meget tid at lægge mærke til det, fremfor bare at reagere og føle skam og panik og føle som om jeg er hjerneskadet af søvnmangel… men jeg prøver at tage nogle dybe indåndinger. 
Og prøver at tage én ting af gangen. Jeg skriver alt muligt op på en liste, og så vælger jeg én ting at gøre. Og som en anden skriver: det tager kun 10 min. At tømme og fylde opvasker. 
Én ting af gangen.

Men jeg fejler tit i det og bare går rundt og intet får lavet - heller ikke får slappet af - bare går rundt og er stakåndet og forvirret. 
Flot.

Jeg kender det godt! Nogen gange giver jeg mig selv lov til, at være i det. Og bare slappe af! Andre gange siger jeg til mig selv: nu tager jeg lige det ene badeværelse og så slapper jeg af igen. Har jeg mere tid, beslutter jeg mig fx for at tage ét af børnenes værelser! Og så er jeg efterfølgende glad ved at jeg gjorde NOGET!  Og så må det andet vente…. Til en anden god gang….