Psykisk vold og narcissisme

Jeg er lige kommet ud af et længevarende forhold. Langsomt går det op for mig at jeg har været udsat for psykisk vold og en narcissist.

Jo mere jeg læser om det, jo mere ør i hovedet bliver jeg over erkendelsen. Det er så mærkeligt at det først går rigtigt op for mig nu. 

Har nogen af jer prøvet det? Hvordan lægger man det fra sig igen? 

Vi har stadig kontakt af praktiske årsager (flytning) og jeg begynder at grue for samtaler om vores brud og hvordan jeg ved han vil vende og dreje mine ord så jeg bliver helt rundtosset. Han mener vi skal have det talt igennem for at komme bedst muligt videre. Men jeg ved at det mest er fordi han mangler at tage til genmæle overfor mig, da det var min beslutning at gå. Jeg har ikke brug for hans nedsættende ord og hans bortforklaringer og den måde han tager mine ord fra samtaler der ligger år tilbage, og drejer dem så det er mig der er noget galt med.  

Bare tanken gør mig ør og svimmel og hjertet banker der ud af. 

Min opfattelse er, at jo mindre kontakt man har med en narcissist jo bedre, det giver nok sig selv. Hvis jeg var dig ville jeg prøve at skrive til ham, at du står ved din beslutning om at bryde, at du ikke har yderligere kommentarer til det og at du ikke ønsker at tale mere om det. Du skal ikke ind i en situation, hvor han kan fordreje dine ord og så tvivl om dine følelser eller beslutninger. Min mening er, at når det handler om en narcissist nytter det ikke noget at reflektere en helt masse over situationen eller analysere, men mere om at trække sig og passe på sig selv, fordi en person med Narcissistiske træk ikke forandrer sig, uanset hvad vedkommende lover. 

Du skal ikke tale med ham om bruddet, det er der ingen grund til.

svar ham kun med enstavelsesord - ja og nej og undlad at gå ind i en diskussion eller komme med forklaringer og gå så din vej.

flyt dine ting og bloker hans nummer, du skylder ham intet❤️

Anonym skriver:

Jeg er lige kommet ud af et længevarende forhold. Langsomt går det op for mig at jeg har været udsat for psykisk vold og en narcissist.

Jo mere jeg læser om det, jo mere ør i hovedet bliver jeg over erkendelsen. Det er så mærkeligt at det først går rigtigt op for mig nu. 

Har nogen af jer prøvet det? Hvordan lægger man det fra sig igen? 

Vi har stadig kontakt af praktiske årsager (flytning) og jeg begynder at grue for samtaler om vores brud og hvordan jeg ved han vil vende og dreje mine ord så jeg bliver helt rundtosset. Han mener vi skal have det talt igennem for at komme bedst muligt videre. Men jeg ved at det mest er fordi han mangler at tage til genmæle overfor mig, da det var min beslutning at gå. Jeg har ikke brug for hans nedsættende ord og hans bortforklaringer og den måde han tager mine ord fra samtaler der ligger år tilbage, og drejer dem så det er mig der er noget galt med.  

Bare tanken gør mig ør og svimmel og hjertet banker der ud af. 

Jeg har ikke erfaring med at være i parforhold med en narcissist men ved nok om dem til at sige at du ikke skal gå ind i samtaler om forholdet, medmindre du selv har et behov.

Han har ikke brug for at tale noget igennem for at lære hvad der gik galt, for i hans hovede har han sandsynligvis ingen skyld. Som du selv skriver er der betydelig risiko for at det bare blive samtaler hvor du har ryggen mod muren.

Hold enhver kontakt til praktiske ting og intet andet. Evt. hav en anden person med som hjælp hvis du er nødt til at mødes med ham.

Kontrast skriver:

Min opfattelse er, at jo mindre kontakt man har med en narcissist jo bedre, det giver nok sig selv. Hvis jeg var dig ville jeg prøve at skrive til ham, at du står ved din beslutning om at bryde, at du ikke har yderligere kommentarer til det og at du ikke ønsker at tale mere om det. Du skal ikke ind i en situation, hvor han kan fordreje dine ord og så tvivl om dine følelser eller beslutninger. Min mening er, at når det handler om en narcissist nytter det ikke noget at reflektere en helt masse over situationen eller analysere, men mere om at trække sig og passe på sig selv, fordi en person med Narcissistiske træk ikke forandrer sig, uanset hvad vedkommende lover. 

Jeg har heldigvis ikke en fornemmelse af at han vil prøve at vinde mig tilbage. 

Men han har bedt mig skriftligt uddybe mine grunde fordi han ikke rigtig forstår det. Hvilket er typisk, for han lytter ikke og han hører aldrig mine ord for hvad de er. Han har altid sin egen virkelighedsopfattelse og tit forstår jeg slet ikke hvordan vores samtaler ender hvor de gør. 

Men jeg har sendt ham det. I håb om at være klar i spyttet. Men jeg frygter og tror samtidig at det er som det plejer. Han læser det med egne briller på, og opbygger et forsvar imens han læser det, i stedet for at prøve at forstå eller bare acceptere mine følelser fra mit perspektiv. Og derfor frygter jeg hans ønske om at tale det ud og komme med hans side af de skæve ting i forholdet. Det virker bare lidt skørt i min optik. Han ville gerne bruge resten af livet med mig. Så hvorfor begynde at tale om alle mine dårlige sider og hvor frygteligt han har haft det? Så skulle han da selv være gået? 

Igen. Jeg bliver skide rundtosset. Du har ret i at ingen samtale vil være det bedste. Jeg er bare bange for ikke at kunne undgå det. 

Boyz2 skriver:

Du skal ikke tale med ham om bruddet, det er der ingen grund til.

svar ham kun med enstavelsesord - ja og nej og undlad at gå ind i en diskussion eller komme med forklaringer og gå så din vej.

flyt dine ting og bloker hans nummer, du skylder ham intet❤️

 

 

Det praktiske er desværre lidt mere kompliceret end som så. Men jeg vil gøre mit for at det bliver så kort en proces som muligt. Jeg tror dog ikke vi kan komme udenom at dele seng et par gange mere inden han er ude. 

Jeg har også et par børn som jeg prøver at skåne for et voldsommere brud end højest nødvendigt. De har heldigvis ikke været udsat for ham i samme grad som jeg! Derfor er jeg også interesseret i at det går så roligt for sig som muligt. Det betyder bare at der vil være noget tid hvor vi er alene sammen og han kan tage emnet op. 

IenFart skriver:

Jeg har ikke erfaring med at være i parforhold med en narcissist men ved nok om dem til at sige at du ikke skal gå ind i samtaler om forholdet, medmindre du selv har et behov.

Han har ikke brug for at tale noget igennem for at lære hvad der gik galt, for i hans hovede har han sandsynligvis ingen skyld. Som du selv skriver er der betydelig risiko for at det bare blive samtaler hvor du har ryggen mod muren.

Hold enhver kontakt til praktiske ting og intet andet. Evt. hav en anden person med som hjælp hvis du er nødt til at mødes med ham.

Du har ret. Det handler ikke om at han vil lære af sine fejl. Det har han haft flere år til da der intet nyt er under solen i mine argumenter.  Det handler om at han vil have det sidste ord og i øvrigt kunne pille alle mine grunde fra hinanden overfor mig og sikkert også folk omkring ham. 

Jeg har været der. Og det er ikke unormalt at man ikke opfatter det selv - jeg troede nærmere at det var mig der var ved at blive skør. Men en terapeut fortalte mig at hun ud fra min fortælling ville mene at han var narcissist. Senere har jeg mødt en anden kvinde som også har været turen igennem med ham og som var kommet frem til samme konklusion.

Jeg er i øvrigt enig med de andre: så lidt kommunikation som overhovedet muligt er vejen ud af det. Forbered dig på at du måske bliver nødt til at blokere ham for at få fred. Hver gang du giver ham noget er det brænde på hans bål og så kører cirkusset igen med manipulation og beskyldninger 

Det er afgørende at du ikke spiller med i hans spil. Han vil sikkert blive ved med at ønske at i taler om det, finde på undskyldninger for at ses osv. Der er du bare nødt til at være iskold! Og nu her mens du stadig er på vej ud af det, forhold dig så neutralt så muligt. Glid af hvis han lægger op til diskussion eller begynder at kritiserer dig

Mortil_en skriver:

Jeg har været der. Og det er ikke unormalt at man ikke opfatter det selv - jeg troede nærmere at det var mig der var ved at blive skør. Men en terapeut fortalte mig at hun ud fra min fortælling ville mene at han var narcissist. Senere har jeg mødt en anden kvinde som også har været turen igennem med ham og som var kommet frem til samme konklusion.

Jeg er i øvrigt enig med de andre: så lidt kommunikation som overhovedet muligt er vejen ud af det. Forbered dig på at du måske bliver nødt til at blokere ham for at få fred. Hver gang du giver ham noget er det brænde på hans bål og så kører cirkusset igen med manipulation og beskyldninger 

Det er afgørende at du ikke spiller med i hans spil. Han vil sikkert blive ved med at ønske at i taler om det, finde på undskyldninger for at ses osv. Der er du bare nødt til at være iskold! Og nu her mens du stadig er på vej ud af det, forhold dig så neutralt så muligt. Glid af hvis han lægger op til diskussion eller begynder at kritiserer dig

Tak. Ked af du også har oplevet det. Jeg føler mig så dum og blind altså. Jeg ved at hans eks "beskyldte" ham for at være psykisk nedbrydende efter de gik fra hinanden. Men han har overbevist mig om at hun var forskruet og selv skabte alt det usunde i deres forhold. Jeg ved nok om hende til at vide at hun bestemt har sine spøgelser, men! Intet undskylder den måde at behandle andre på uanset hvad. 

Jeg vil gøre mit for at styre udenom samtaler om forholdet ! Jeg ved at han ønsker at tale om det. Men jeg må sige nej. Og så må han tænke hvad han vil om det. Jeg ved at han vil tænke at det er fordi jeg ikke kan tale om de svære ting, fordi jeg har et usundt mønster og nægter at se og forholde mig til mine egne fejl..