Jeg ønsker mig nogle erfaringer fra andre der selv har stået her:
Jeg er gravid med mit andet barn, den store er blevet to for en måned siden. Jeg har termin om 7 uger, og er gået på barsel fra mit job efter et år med en stresssygemelding. Min graviditet har, som den første, været ukompliceret ud over lidt symfysesmerter og et lille lyskebrok som jeg dog har helt styr på. Jeg er gift med min søde mand, og vi har det godt, selvom vi savner hinanden i en hverdag fyldt med en masse praktiske gøremål og en livlig dreng der bare har fuld knald på. Alt normalt på den front 
De sidste par uger er jeg dog blevet tiltagende mere og mere trist. Jeg græder hver dag, uden en specifik årsag, andet end at jeg "bare" føler mig helt splatter - ved ikke hvordan jeg ellers skal forklare det. Jeg er selvfølgelig træt fordi jeg er gravid og tæt på termin, men det er mere end en fysisk træthed. Jeg føler mig overvældet af ideen om to børn, selvom min søn er jordens sødeste og nemmeste. Jeg er trist hele tiden og har ikke lyst til at lave noget, for har jeg bare 10 minutter for mig selv længes jeg efter at gemme mig og sove.
Jeg er i tvivl om det bare er normalt at have det sådan en slutningen af en graviditet; jeg kan ikke huske jeg havde det sådan med min første. Jeg er nervøs for hvordan modtagelsen af lillesøster vil blive, for lige nu glæder jeg mig ikke til hun kommer. Jo, jeg glæder mig til ikke at være gravid mere, men jeg føler mig så magtesløs når jeg tænker på det betyder at vi skal have endnu en lille guldklump at passe på... Min mand er jordens sødeste, men han ved ikke hvad kan skal stille op med min tristhed. Jeg behandler han ikke helt fair, jeg siger undskyld og han rummer mig , men fuck jeg har dårlig samvittighed.
Jeg kunne blive ved, men det roder i mit hoved. Men er der nogle der genkender disse følelser og kan komme med erfaringer omkring hvordan det gik efter fødsel? Fik I det godt igen eller rendte i fx ind i en efterfødselsreaktion?
Jeg skal til lægen om et par dage og vil lufte mine tanker dér... Tak fordi du læste med.
Anmeld
Citér