Anonym skriver:
Hvis i havde en drøm om at blive gift.
Hvis i så mødte den her fantastiske mand og fik tre børn med ham og drømmer om at blive gift med ham, og så efter 12 år stadigvæk ikke er blevet friet til, med begrundelsen at han er bange for økonomien og tvangsauktion, hvordan ville i så have det ?
Jeg forsøger hele tiden at fortælle mig selv at det jo er klart min mand ikke vil giftes, når min situation er så ustabil (jeg har tre typer angst som gør jeg ikke har fået en uddannelse, selvom jeg lige nu er ved at kæmpe mig igennem en. Det dog ikke sikkert jeg kan klare det). Jeg har ingen gæld, udover i det hus vi har købt sammen og bor i.
Han har fast arbejde og der er så vidt jeg ved ingen chance for han ender uden job.
Men kan selvfølgelig godt se han er bange for jeg ender på kontanthjælp og han skal forsøge os alle. Det kan ikke lade sig gøre økonomisk.
Men 12 år har vi været sammen. Jeg har ikke så meget viden om økonomi og er selvfølgelig sikke på han har ret når han siger at blive gift er en dårlig ide. Men føler mig alligevel en smule ulykkelig over vi formentligt aldrig kan blive gift. Er det fjollet.
Jeg arbejder meget med min angst, men min psykolog og egen læge, tror ikke jeg kan klare et almindeligt job på fuld tid, hvis det lykkes mig at få min uddannelse. (Det håber jeg, men har allerede måtte stoppe en uddannelse lige inden bachelor, fordi angsten knækkede mig, så tror vist ikke rigtigt på mig selv mere).
Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det her opslag, måske bare vide om det ok at være ked af erkendelsen af ikke at blive gift nogensinde. (Selvom jeg godt ved det min egen skyld, og den situation jeg er i).
Undskyld det blev lidt et øv opslag. 
Det er selvfølgelig ok at have en sorg over en drøm, der formentlig aldrig bliver til noget. Selv om det kan være nok så fornuftigt ikke at være gift, hvis man risikerer, at huset så går på tvang, hvis den ene part ingen indtægt har, så er det stadig en drøm, der ikke går i opfyldelse.
Jeg kan godt se, at der er en økonomisk risiko, hvis du slet ikke kan få noget i KH, hvis I bliver gift, men det er heller ikke uden økonomisk risiko at have et liv sammen med materielle værdier uden at være gift.
Jeg håber, at I har sørget for at have lavet testamente, hvor I tilgodeser hinanden mest muligt, da det ellers kan gå hen og blive meget dyrt, hvis en af jer pludselig dør. En ting er, at der som samlevende skal betales arveafgift, som ægtefæller slipper for. Noget andet er, at børnene skal have udbetalt deres arv, så man pludelig kan stå i en situation, hvor man må sælge hus osv. for, at børnene kan få udbetalt deres arv.
Når en af jer dør, skal børnene have deres arv udbetalt, hvis de er mindreårige og uden testamente vil arven være 50% af friværdien i huset og andre værdier. Har I testamente kan I gøre børnenes arv mindre, men den skal stadig udbetales og må ikke være bundet i mursten, så er der ingen penge på kontoen må huset sælges for, at de kan få deres arv. Den risiko har man ikke som ægtefæller, da man kan vælge at sidde i uskiftet bo.
Voksne børn kan give afkald på deres arv, men der er desværre ingen garanti for et langt liv sammen, hvor børnene er voksne, når forældrene går bort, så ligesom I er forberedt på den økonomiske risiko ved at blive gift, bør I også have styr på den økonomiske risiko ved ikke at være gift, men det har I måske også allerede.
