Rejse vs 2. Barnebarn

Kære alle sammen. 

Jeg er ny på siden, og søger virkelig gode råd til håndtering af mine svigerforældre. 

Vi venter lillesøster til august, og for ikke at gøre forskel på bedsteforældrene, havde vi aftalt med begge sider, at ugen blev delt op. 
Skulle jeg føde i starten af ugen, skulle mine forældre passe vores søn.

Skulle jeg føde i slutningen af ugen, så skulle mine svigerforældre passe (mine forældre arbejder kun i weekenderne) 
Ligegyldigt hvad, ville mine svigerforældre passe vores hund (min far kan ikke tåle ham) 

Der er kamp om vores søn, da han er det eneste barnebarn.
mine forældre og jeg har et dejligt forhold og meget ærligt, så der er ingen kamp eller konkurrence derfra - men jeg er også enebarn. 

Men min svigermor... Der gælder det altid om at “Besse” er bedst, at han bedre kan lide hende (også over mig) og at hun klarede det bedre end mine forældre, køber større ting end mine forældre, har mere legetøj osv. 
Hun er lidt skør, men meget kærlig, og så forguder hun vores søn. Efter 9 år sammen med min mand, så har jeg lært at se de gode ting og bide det andet i mig, for han elsker virkelig sin mor. 

Vi har lige fundet ud af, at mine svigerforældre har booked feire to dage efter min termin, og frem. 
Med vores søn gik jeg helt til slut, og blev sat i gang..

De har altså hverken spurgt os eller fortalt os at de ikke ønsker at passe vores søn. 
Selvom de havde sagt at de ville være der. 

DET ER SÅ UNDERLIGT, da min svigermor altid presser på for at kunne hjælpe eller købe nyt til os. 

Mine svigerforældre har godt med penge, men lever “Old-School”. 
Hvis min svigerfar siger: det er sådan det er”, så er det sådan det er. 

Vi har haft en håndfuld sammenstød (husk at jeg er enebarn�� jeg er måske ikke helt vandt til ikke at blive taget hensyn til).
Men jeg har aldrig sagt noget, jeg synes ikke at det er min opgave at skabe splid. 

Men denne gang!!! Denne gang er jeg så TOSSET, at jeg ikke ved hvordan jeg skal gribe det and. Min mand er ulykkelig, men virker som om at han igen tænker “jammen min far har beslutte”. 
Min mand er for F... 33 år og læge, men er klar til at sige pyt, igen igen - fordi hans far siger det! (Svigerfar er en meget tiltalende og rolig mand) 

Mig? Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal sige. 
Føler at de har fravalgt min søn, os og vores kommende datter - for en ferie!! 

Hjælp.. 

Jeg ville være ligeglad og så bare få dine forældre til at passe (også selvom du føder før de skal på ferie - der kan jo ske mange ting og tænker det ville være mere forvirrende, hvis den store skulle have et skift midt i det hele fordi de så skulle på ferie(hvis du nu skulle være på sygehuset i et par dage).)

Men ellers ville jeg ikke gøre så meget, men svigerne ville da ryge lidt ned og så ville jeg tage mine egne forældre. Nu ved jeg ikke hvor langt væk din mor bor, men evt høre hende om hun kunne lufte hunden nogle gange om dagen, hvis det var og give den mad og vand . Så er der også styr på den

CcMille skriver:

Kære alle sammen. 

Jeg er ny på siden, og søger virkelig gode råd til håndtering af mine svigerforældre. 

Vi venter lillesøster til august, og for ikke at gøre forskel på bedsteforældrene, havde vi aftalt med begge sider, at ugen blev delt op. 
Skulle jeg føde i starten af ugen, skulle mine forældre passe vores søn.

Skulle jeg føde i slutningen af ugen, så skulle mine svigerforældre passe (mine forældre arbejder kun i weekenderne) 
Ligegyldigt hvad, ville mine svigerforældre passe vores hund (min far kan ikke tåle ham) 

Der er kamp om vores søn, da han er det eneste barnebarn.
mine forældre og jeg har et dejligt forhold og meget ærligt, så der er ingen kamp eller konkurrence derfra - men jeg er også enebarn. 

Men min svigermor... Der gælder det altid om at “Besse” er bedst, at han bedre kan lide hende (også over mig) og at hun klarede det bedre end mine forældre, køber større ting end mine forældre, har mere legetøj osv. 
Hun er lidt skør, men meget kærlig, og så forguder hun vores søn. Efter 9 år sammen med min mand, så har jeg lært at se de gode ting og bide det andet i mig, for han elsker virkelig sin mor. 

Vi har lige fundet ud af, at mine svigerforældre har booked feire to dage efter min termin, og frem. 
Med vores søn gik jeg helt til slut, og blev sat i gang..

De har altså hverken spurgt os eller fortalt os at de ikke ønsker at passe vores søn. 
Selvom de havde sagt at de ville være der. 

DET ER SÅ UNDERLIGT, da min svigermor altid presser på for at kunne hjælpe eller købe nyt til os. 

Mine svigerforældre har godt med penge, men lever “Old-School”. 
Hvis min svigerfar siger: det er sådan det er”, så er det sådan det er. 

Vi har haft en håndfuld sammenstød (husk at jeg er enebarn�� jeg er måske ikke helt vandt til ikke at blive taget hensyn til).
Men jeg har aldrig sagt noget, jeg synes ikke at det er min opgave at skabe splid. 

Men denne gang!!! Denne gang er jeg så TOSSET, at jeg ikke ved hvordan jeg skal gribe det and. Min mand er ulykkelig, men virker som om at han igen tænker “jammen min far har beslutte”. 
Min mand er for F... 33 år og læge, men er klar til at sige pyt, igen igen - fordi hans far siger det! (Svigerfar er en meget tiltalende og rolig mand) 

Mig? Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal sige. 
Føler at de har fravalgt min søn, os og vores kommende datter - for en ferie!! 

Hjælp.. 

Er det deres beslutning om at tage på ferie, som du er vred over. Eller det forhold at du ikke vidste det, og regnede med dem til pasning af barn og hund?

Hvis det er sidstnævnte, ville jeg bare nævne for dem, at du troede de stod for pasning, men at du nu heldigvis ved det i så god tid, at du kan finde en anden plan.

Er det derimod selve ferien, som du er vred over, så er jeg uforstående over for denne vrede... Det ville personligt ikke gå mig på, hvis forældre eller svigerfamilien bestilte en ferie op til termin. 

Møghe skriver:

Er det deres beslutning om at tage på ferie, som du er vred over. Eller det forhold at du ikke vidste det, og regnede med dem til pasning af barn og hund?

Hvis det er sidstnævnte, ville jeg bare nævne for dem, at du troede de stod for pasning, men at du nu heldigvis ved det i så god tid, at du kan finde en anden plan.

Er det derimod selve ferien, som du er vred over, så er jeg uforstående over for denne vrede... Det ville personligt ikke gå mig på, hvis forældre eller svigerfamilien bestilte en ferie op til termin. 

Hvor er det dejligt du spørger ind!
Det sætter tankerne igang, for hvad præcist er der gør mig vred.

Det er ikke så meget at de gerne vil rejse, de er pensionister og rejser 3-5 gange årligt + deres sommerhus. 
og det skal de sku have lov til, det må være drømmen. 

Det er nok mest det, at min svigerfar igen igen trumler en mening igennem, og alle bare bukker og siger “ja tak” - det sker tit, rigtigt tit. 
Min svigermor har så mange gange sagt, at hun glædede sig sådan, både til lang tid med vores søn og til nyt barnebarn. 

At vi havde regnet med dem, især da mine forældre har svært ved at få fri over en weekend - det skal jo nok lykkes, men besværligt bliver det. 

Men ja, at vi havde regnet med dem, men at de hellere vil på ferie end at holde vores aftale - og at de ikke engang kan komme og sige det selv. 
HVIS nu det var de ENESTE uger de kunne holde ferie, så ville det ikke betyde så meget, jeg skal ikke styre deres liv.
Men det ved jeg ikke er tilfældet, de kan rejse lige når det passer dem - og gør det tit. 

Jeg forstår ikke helt din vrede. I har god tid til at finde en anden til at passe hunden, dine forældre kan vel passe jeres søn også sidst på ugen, og når dine svigerforældre kommer hjem fra ferien, skal de da nok indhente de få dages “forsømmelse” i forhold til den nyfødte. Hvis du altså overhovedet føder, mens de er på ferie. 

Jeg tror, mange ville have det helt rart med, at der ikke stod to hold bedsteforældre klar til “kamp” om tid med baby (og jer) lige fra fødslen. 

Kære alle sammen. 

Jeg er ny på siden, og søger virkelig gode råd til håndtering af mine svigerforældre. 

Vi venter lillesøster til august, og for ikke at gøre forskel på bedsteforældrene, havde vi aftalt med begge sider, at ugen blev delt op. 
Skulle jeg føde i starten af ugen, skulle mine forældre passe vores søn.

Skulle jeg føde i slutningen af ugen, så skulle mine svigerforældre passe (mine forældre arbejder kun i weekenderne) 
Ligegyldigt hvad, ville mine svigerforældre passe vores hund (min far kan ikke tåle ham) 

Der er kamp om vores søn, da han er det eneste barnebarn.
mine forældre og jeg har et dejligt forhold og meget ærligt, så der er ingen kamp eller konkurrence derfra - men jeg er også enebarn. 

Men min svigermor... Der gælder det altid om at “Besse” er bedst, at han bedre kan lide hende (også over mig) og at hun klarede det bedre end mine forældre, køber større ting end mine forældre, har mere legetøj osv. 
Hun er lidt skør, men meget kærlig, og så forguder hun vores søn. Efter 9 år sammen med min mand, så har jeg lært at se de gode ting og bide det andet i mig, for han elsker virkelig sin mor. 

Vi har lige fundet ud af, at mine svigerforældre har booked feire to dage efter min termin, og frem. 
Med vores søn gik jeg helt til slut, og blev sat i gang..

De har altså hverken spurgt os eller fortalt os at de ikke ønsker at passe vores søn. 
Selvom de havde sagt at de ville være der. 

DET ER SÅ UNDERLIGT, da min svigermor altid presser på for at kunne hjælpe eller købe nyt til os. 

Mine svigerforældre har godt med penge, men lever “Old-School”. 
Hvis min svigerfar siger: det er sådan det er”, så er det sådan det er. 

Vi har haft en håndfuld sammenstød (husk at jeg er enebarn�� jeg er måske ikke helt vandt til ikke at blive taget hensyn til).
Men jeg har aldrig sagt noget, jeg synes ikke at det er min opgave at skabe splid. 

Men denne gang!!! Denne gang er jeg så TOSSET, at jeg ikke ved hvordan jeg skal gribe det and. Min mand er ulykkelig, men virker som om at han igen tænker “jammen min far har beslutte”. 
Min mand er for F... 33 år og læge, men er klar til at sige pyt, igen igen - fordi hans far siger det! (Svigerfar er en meget tiltalende og rolig mand) 

Mig? Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal sige. 
Føler at de har fravalgt min søn, os og vores kommende datter - for en ferie!! 

Hjælp.. 

Du lyder lidt .. eller meget... som et enebarn og meget centreret omkring dig og dit kommende barn.

Du kan sagtens lave andre planer. Måske er der en grund til at de lige har lagt ferien der.., måske har de ikke set det som så klokkeklar aftale..?

Når de giver gaver og “konkurrere” med dine forældre er de for meget - og nu er de for lidt . Bestem dig! ��

Jeg ville også være ked af det og irriteret men jeg ved, at jeg er i minoriteten her på siden. For min er en aftale en aftale, og jeg synes, det er dybt underligt og uhøfligt, at de ikke i det mindste lige selv fortæller - og eventuelt beklager - at deres rejseplaner ændrer jeres aftaler. 

Jeg oprettede for en 4 år siden et indlæg omkring at være skuffet over min svigermors ferieplaner, der gjorde, at hun ikke havde mulighed for at se sit første barnebarn. Dengang sagde de fleste brugere herinde også, at jeg var egocentreret og ikke kunne forvente, at alle ville indrette sig efter min kommende fødsel. Det var gode pointer, men altså, i sidste ende var både min mand og jeg stadig sårede. Vi gjorde ikke noget ved det, men følelsen var der da. 

I sidste ende gik farmor glip af fødslen og så først barnebarn efter et godt stykke tid pga. ferieplaner. Siden hen har hun selv fortrudt, men det kan man jo ikke ændre på. Sådan som din svigermor lyder, kunne man da også godt tænke, at hun måske vil komme til at fortryde sine rejseplaner. Men det er jo hendes tab så.

Jeg kan heller ikke helt se problematikken, så længe før… Det er din anden fødsel, så måske er du hjemme 5 timer senere? Vi andre gør alt hvad der er muligt, for ikke at have bedsteforældre rendende den første uges tid

Selvfølgelig skal din søn afsættes trygt, men I må have andet familie, eller gode venner tæt på, der kan tage hånd om ham? Det kan være det er én nat han faktisk ikke opdager, før han skal hjem igen til lillesøster - eller bedre endnu, lad ham blive i egne rammer hjemme, og få nogle til at komme hos ham i jeres hjem.

Hunden kan jo løses, ved at man søger en nabopige eller andet, der har en nøgle og kan lufte den nogle gange, til I er tilbage. 
Jeg tænker omvendt, at I er en voksen, selvstændig familie, der ikke kan sætte forventninger til at andre skal sætte livet på stand-by. Man ved jo ikke om du føder i 37, eller 42? Så det er jo for andre, svært at planlægge sig ud af. Find løsninger i stedet for problemer

Kommer din far aldrig i jeres hjem? Han må da kunne sluge en allergipille, og tåle det et døgn

Jeg forstår godt dine følelser. Men det er ikke helt det samme, som at du har ret.

Hvad din svigermor vælger at finde sig i fra sin mand er HENDES problem. Hun er en voksen kvinde, og selvom det virker til mere at være dynamikken i familien end den konkrete situation, der generer dig, så skal du vist give slip på det.

Du kan nævne, at du havde håbet de kom forbi, men ellers er du bare glad for, at de har sagt til i god tid.

En af måderne du kommer til at fremstå selvcentreret er, at du faktisk snakker om en helt masse - ikke kun ferien. Så er de for meget med gaverne, svigerfar får altid lov at bestemme, og nu holder de faktisk ferie lige dér... Du virker til at have et andet problem end den konkrete situation. 

Men ja, hvad de vælger og prioriterer kan godt give jer en følelse af at være fravalgte, men du skal vist gøre op med dig selv, om det er følelsen af at blive fravalgt, svigerfar, svigermor eller noget helt fjerde, der faktisk generer dig. Og herefter beslutte, hvordan du agerer på det.

Held og lykke med det hele.

PS. Drop lige "Jeg er enebarn" som forklaring på alting

Jeg synes det er mærkeligt at de springer fra jeres aftale uden at fortælle jer det direkte. Jeg forstår også godt at du kan føle jer fravalgt. Men måske har de lagt ferien netop der fordi du sidst gik tiden ud ?
Synes dog også det virker til at din reaktion er ret voldsom. Jeg ville prøve at trække på skuldrene, lade dine forældre passe den store og finde en anden løsning med hunden.
Jeg er selv typen der kan komme til at overanalyserer og tænker enormt meget over altting. Somme tider kommer jeg til at drage en masse forkerte konklusioner ud fra mit eget tankespind hvilket ikke giver andet end forestillede problemer. Jeg øver mig i at lade være for det gør altså livet en del nemmere for en selv (og andre)