2 ICSI-behandlinger uden blastocyster = donor?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.761 visninger
4 svar
0 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
29. maj 2021

KoFy

Hej

Min kone og jeg er begyndt i fertilitetsbehandling via det offentlige. Hun har hypofyseproblemer efter en tumor i teenagealderen, så derfor har vi hele tiden vist, hun kun kunne blive gravid via fertilitetsbehandling.

Jeg skulle levere en sædprøve ifbm. opstart. Og den var utroligt dårlig. Selve ‘produktionen’ af sædprøven gik ikke så godt, og derfor aftalte vi, at jeg skulle prøve en gang til.

Med deres ord var den ‘meget bedre’.

39,2 mio. sædceller, 28 mio. pr ml. Efter oprensning var der 0,2 mio pr. ml. Motilitetsgrad 2.

Min kone fik den første ICSI-behandling, og det resulterede i 11 æg ved ægudtagning og de blev befrugtede med min sæd. Ingen af dem overlevede dog til blastocyst-stadiet.

Min kone endte med at blive overstimuleret, og deres håndtering af det var så ringe. Hun måtte selv ringe til sin afd ifbm. følgerne fra tumoren for at få at vide, hun skulle op i dosis af stresshormon. Kort sagt passede de ikke ordentligt på hende.

Nå, nu har vi så endelig fået mod på at prøve ICSI-behandling nr 2. Til første scanning, hvor jeg jo ikke må komme med pga Corona, fortæller lægen så min kone - helt ud af det blå - ‘Nu håber vi jo ikke, det går som sidst. Hvis det gør, vil vi sandsynligvis anbefale sæddonor’.

Hun kom hjem og var helt chokeret og meget ked af det.

Det er ikke sådan en mavepuster, man ønsker at få, inden man skal starte en behandling, der bare fysisk - for ikke at nævne psykisk - er hård.

Kan det virkelig passe, at man efter to ICSI-behandlinger så fra deres side siger: ‘Nå, hvis I vil fortsætte skal din kone have et barn med en anden mand’?

Vi krydser selvfølgelig alt for, at det skal lykkes denne gang.

Vi er dog ikke interesserede i at bruge sæddonor, og hele vores oplevelse indtil videre med Horsens har været så dårlig og amatør-agtig.

Flere af de befrugtede æg havde dog vokset/delt sig, som de skulle på 2.-3.-dagen. Så vi undrer os over, man ikke vil prøve fx at sætte et op før blastocyst-stadiet.

Det virker bare så vildt for os, at man så hurtigt taler om, at den ene partner skal skiftes ud.

Vi er clearet til at gennemgå andet forsøg nu, og lykkes det ikke - altså kommer der ingen æg til oplægning eller frys -, vil vi prøve at blive henvist til Skive, for vi har mistet tilliden til Horsens.

Er der nogen, der har nogle gode råd eller tips? Jeg ringede til lægen, der havde haft samtalen med min kone og fortalte, at vi ikke syntes, hendes håndtering havde været i orden, og det er nu blevet sådan, at jeg kan komme med til næste scanning, så min kone ikke skal alene afsted.

Vi er frustrerede, triste og modløse.

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

29. maj 2021

Anonym

Hvor er jeg ked af at høre at i ikke føler jer godt behandlet! Det vigtigste når man gennemgår fertilitetsbehandling er at man føler sig tryg, og lyttet på. 
min umiddelbare tanke er at det ville give god mening at sætte æg tilbage på dag 2 hvis der er nogle der har delt sig fint, og så lade eventuelt overskydende befrugtede æg dyrke videre, og hvis de bliver til blastocyster så fryse dem ned. 
når æggene bliver befrugtet, og deler sig fint til at starte med ville min første tanke ikke være at bruge en sæddonor istedet for. Jeg håber meget for jer i at det her forsøg kommer til at bære frugt, og ellers kan det være i skal prøve at få en second opinion på en anden klinik. 

Alt det bedste til jer!

- hilsen en der arbejder på en fertilitetsklinik

Anmeld Citér

29. maj 2021

Anonym

Vi har prøvet lidt det samme i forbindelse med barn nr. 2, at der meget hurtigt blev anbefalet at bruge donor. (Barn nr. 1 er lavet i første forsøg ICSI).

Ved 2. barn var min mands sædkvalitet om muligt endnu dårligere end ved barn nr. 1, og efter 1. forsøg hvor jeg fik 12 æg ud, og kun 1 havde delt sig og blev sat op på dag 3, hvilket ikke blev til en graviditet, nævnte klinikken donorsæd og anbefalede at min mand tog en 3 måneders kur på punalpin. Derudover tog han også omnimin multivitamin, Q10 og fiskeolie. Så det prøvede vi inden vi tog andet forsøg. Efter de 3 måneder på pillekur, undersøgte klinikken min mands sæd. Ingen synlig effekt, og bad os tage stilling til, om vi skulle have en donor i backup, hvis nu der ikke var sædceller nok i sædprøven på dagen for ægudtagningen. Derudover frøs man noget af min mands sæd ned, så man havde det som backup før man ville anvende donorsæd. 

Jeg fik 14 æg ud, og 9!! delte sig som de skulle. 1 blev sat op på dag 5 og 3 æg til fryseren. Blev gravid på det første fryseæg. Så tror nu alligevel pillekuren har hjulpet på kvaliteten (ikke antallet). Så det er faktisk det jeg vil anbefale jer. 

Det kommer bag på mig at høre, at i ikke føler jer godt behandlet i Horsens. Vores 1. barn er lavet i Horsens, og har kun godt at sige. Men godt du har ringet og fået fortalt hvordan i har oplevet det. Corona har bare gjort fertilitetsbehandling endnu hårdere end det var i forvejen, nu kvinden skal rende til det hele selv. Alt omkring vores 2. barn har jeg også gået til selv, og været budbringer til min mand, som i den grad har følt sig sat til side. Men det var desværre bare de vilkår der var på tidpunktet.

Vi har egentlig altid syntes at det var okay at klinikken hurtigt åbnede op for snakken om donorsæd, for det er godt nok en stor beslutning, og det gjorde godt for os, at vi kunne gå og tænke over det og snakke om det i de måneder min mand var på pillekur.

Anmeld Citér

30. maj 2021

KoFy

Anonym skriver:

Mange tak for svar ��

Vi vil prøve at høre dem om muligheden for ægoplægning før blastocyst-stadiet.

Er ærligt talt lidt chokeret over, at man ikke vil prøve sådan noget først.

Mange tak for svar - og for dit tip om vitamin-kur.

De er rigtig flinke på Horsens, men det virker mest af alt som en højtuddannet pølsefabrik, hvor de bare kører en igennem uden at tænke på ens særlige situation. Vi har været utrygge dernede siden før vores første behandling. Og det er alt fra, at deres kommunikation er mangelfuld, at det til tider opleves som en hønsegård/cafétur med veninderne, at vi har haft mange forskellige læger dernede på kort tid, og at de langt fra har vist sig at være grundige. Søde, venlige mennesker - men vi ville hellere have en gnaven, fåmælt læge, der indgav os en følelse af, at vi havde med eksperter at gøre.

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.