Hej
Nej jeg har ikke fået lavet en passageundersøgelse, da mit problem stammer fra en byld der kom udenfor livmoderen i forbindelse med udskrabning efter en MA. Her fik de stukket hul på livmoderen, (har jeg senere fået at vide af et andet sygehus) hvilket skabte en byld. De fejldiagnostiserede mig og troede det var en graviditetscyste som var sprunget forkert og havde fyldt sig med blod og ville derfor ikke røre ved den fordi den sad op ad æggestokken. Det viste sig så senere at være en byld, så jeg fik en kæmpe infektion og fik antibiotika I knap 50 dage. Til sidst gik de så ind og tømte den via en kikkertoperation. Både operation og infektion kan skabe sammenvoksninger og der er en hel del sammenvoksninger I den side, bylden var. Derfor kunne det andet hospital også se at min æggeleder i den side var snoet og fyldt med væske. Det kunne de se på ultralydsscanningen. Dvs, mit problem skyldtes sammenvoksninger uden for selve æggelederen, som har trukket i lederen (om der skulle have været sammenvoksning inde iden, er også muligt, men selv hvis der ikke var, ville den ikke kunne bruges alligevel pga snoningen) Derfor har man valgt at fjerne den helt, da væsken kan sive ud i livmoderen og skabe problemer, samt der er øget risiko for graviditet uden for livmoderen.
Jeg vil helt sikkert anbefale dig at få det undersøgt. Dels pga der er ventetid, så hellere komme i gang hurtigst muligt og så pga risiko for graviditet uden for livmoderen.
Anmeld
Citér