Når projekt baby sætter livet på pause

Pyh, jeg har bare brug for at skrive dette ned, sort på hvidt, fordi jeg til tider har svært ved at rumme det. Måske nogen sidder derude med de samme følelser, og så letter det hele jo lidt.

Projekt lillebror eller lillesøster er indtil nu et 7 måneders projekt (storesøster kom i 4. forsøg). Jeg trænger til en pause fra min arbejdsplads. Jeg kigger nærmest dagligt nye jobs, men hver eneste gang ender jeg med at beslutte mig for, at jeg ikke skal have nyt job, når nu jeg ved, at jeg snart skal på barsel. Jeg har været på min arbejdsplads i mange år og har været glad for den, men vi har fået udskiftet 3 ledere (ud af 5) og det har gjort noget rigtigt skidt for vores arbejdsplads og mange søger væk, men jeg er lidt ked af at dukke op på en ny arbejdsplads med en graviditetstest i hånden nærmest, og derfor var planen at få en "babypause" og så mærke efter igen efter en barsel. Min uddannelse gør, at jeg nok ville skulle pendle en betydelig strækning, hvis jeg skifter job, og at en barsel formentligt ville være en stor ulejlighed for en ny arbejdsplads, mens den jo nærmest forventes på min eksisterende arbejdsplads.

Jeg havde virkeligt håbet på, at jeg ikke skulle starte igen efter sommerferien. Men som månederne gik blev det til "ok så til november da"... og nu kommer vi helt ind i det nye år, før jeg kan gå på barsel. Dvs. nærmest et helt år mere på arbejdet. Det er et kæmpe blow og jeg begynder at blive presset af at føle mig stavnsbundet til en arbejdsplads med mange problemer og hvor problemerne måske især irriterer mig, fordi jeg havde regnet med en pause fra dem. Jeg er i tvivl, om de fylder for meget, fordi projekt baby bare ikke rigtigt vil lykkedes

Nåh, tak fordi du læste det hele igennem. Et par tanker er meget velkomne, hvis du også har tid til det

Jeg kan godt sætte mig ind i det. Jeg har også udskudt flere ting (ikke lige arbejdsmæssigt dog) fordi jeg jo ville blive gravid lige om lidt. Nu er der gået 14 mdr. og jeg er stadig ikke gravid. Jeg ville ønske at jeg havde fortsat mit liv som jeg ville have gjort hvis jeg ikke ønskede en graviditet.

Det lyder som om at det kun er en mulig fremtidig graviditet der holder dig fra at finde et andet job. Hvis det er tilfældet synes jeg faktisk at du skal gøre det, også selvom du jo kan være heldig at være gravid i næste måned, og der er nogle praktiske ting omkring det. Men det ved du ikke. Man kan virkelig ikke planlægge efter en graviditet, og man skal ikke sætte sit liv i stå for noget man ikke har chancen for at vide hvornår sker. At du så kan risikere at starte nyt job og blive gravid kort efter, det er ikke dit problem. Det er bare gamet når man er kvinde og familieklar :-)

Jeg er i præcis samme situation!
Har ledt efter job længe og det er bare ikke lykkes. Det har længe været planen at vi skulle starte projekt baby her til sommer og det holder vi fast i.
Jeg har besluttet stadig at søge job og så må vi tage den derfra hvis det lykkes. Dog har jeg samtidig besluttet kun at søge jobs som jeg reelt er interesseret i og ikke jobs som jeg ville tage for at komme væk herfra. Har også en god barselsaftale hvor jeg er nu.

Det er vildt hårdt at stå op hver dag til et arbejde som man ikke trives i - og sikkert mindst dobbelt så hårdt hvis man også venter længe på en graviditet. Så jeg frygter selv at det kommer til at lægge dobbelt pres på at blive gravid.

Jeg er kommet så langt at jeg overvejer om det kan betale sig at sige mit job op efter barsel hvis jeg ikke har fundet nyt job inden da. Også fordi det er urealistisk at vi får institutionsplads når barslen er slut. Samtidig er det svært at finde tid til at søge job når man har et fuldtidsarbejde i forvejen så måske det faktisk letter vejen til nyt job

Er der mulighed for at din mand kan tage en del af barslen? Jeg har selv tænkt det som formildende omstændighed i et evt. nyt job at jeg ikke tager hele barslen selv.

Jeg har droppet den dårlig samvittighed her i ansøgningsperioden. Skulle jeg være så heldig at blive tilbudt et job så siger jeg selvfølgelig ikke ja hvis jeg på det tidspunkt ved at jeg er gravid. Men skulle jeg stå med en positiv test efter 2 uger ja, så er det bare ærgerligt. Man kan ikke planlægge hele livet og det er jo ikke med dårlige hensigter at man starter et nyt job. Vi aner jo reelt ikke om der går 1 måned eller et år før man står med den positive test i hånden

Jeg synes du skal give den gas med jobsøgningen. Man ved aldrig hvad der sker, og det lyder som om du virkelig trænger til at der skal ske noget i dit liv. 

Jeg havde samme følelse som dig i mit gamle job. Følte at en barsel ville være en form for udvej eller pause fra det hele. Men jeg synes også at min første barsel var den absolut skønneste og mest vidunderlige tid. Men vi var ikke klar til barn nummer to som familie på det tidspunkt, så det var ligesom ikke rigtig en mulighed. Og så ved man jo i øvrigt aldrig, hvor lang tid det tager at blive gravid. Så man kan være i venteposition meget længe. 

Jeg skiftede job. Det var godt og gav et frisk pust i livet ��

Barsel er en del af vilkåret på arbejdsmarkedet, og det vil en ny arbejdsgiver også godt vide, hvis du skulle være så heldig at stå med nyt job og graviditet samtidig ��

Alternativt kunne du tage en ærlig snak med din ledelse om alt det, som ikke fungerer i dit nuværende job. Måske er der forbedringspotentiale, hvis du går åbent og aktivt ind i det? Og så er det måske lettere at blive og afvente barslen? 

Tak for de mange svar. Det er jo helt fantastisk med så meget perspektiv. Min nuværende ledelse går med skyklapper og lytter ikke - medarbejder flugten skyldes faktisk, at vi alle har forsøgt at være konstruktive, men de er desværre lidt tungnemme.

Det gør det jo ekstra svært, at jeg kan cykle på arbejde på 15 minutter, min mand på 7 minutter, der er en god barselsording, gode arbejdsvilkår overordnet set, som gør det nemt at være småbørnsfamilie, god løn og pension, så der er jo også en del ulemper ved et jobskifte til noget mere fjernt med dårligere arbejdstider og muligvis ferier på andre tidspunkter, end min familie. Det er noget, jeg har bokset med i længe, og hvis ikke der lige havde været kæmpe fyringsrunde på landsplan, så var det måske lettere at søge et andet sted hen. Det var egentligt også derfor, det var lettere at slå koldt vand i blodet med en lille pause til at tænke i. Barnet er absolut ønsket og den store er lige blevet 3, så jeg får ikke kun barnet, for at få en pause fra job. Men som i siger: "hvornår kommer den baby", "vil det overhovedet hjælpe, hvis jobbet er et problem"...

BabyIgen2022 skriver:

Tak for de mange svar. Det er jo helt fantastisk med så meget perspektiv. Min nuværende ledelse går med skyklapper og lytter ikke - medarbejder flugten skyldes faktisk, at vi alle har forsøgt at være konstruktive, men de er desværre lidt tungnemme.

Det gør det jo ekstra svært, at jeg kan cykle på arbejde på 15 minutter, min mand på 7 minutter, der er en god barselsording, gode arbejdsvilkår overordnet set, som gør det nemt at være småbørnsfamilie, god løn og pension, så der er jo også en del ulemper ved et jobskifte til noget mere fjernt med dårligere arbejdstider og muligvis ferier på andre tidspunkter, end min familie. Det er noget, jeg har bokset med i længe, og hvis ikke der lige havde været kæmpe fyringsrunde på landsplan, så var det måske lettere at søge et andet sted hen. Det var egentligt også derfor, det var lettere at slå koldt vand i blodet med en lille pause til at tænke i. Barnet er absolut ønsket og den store er lige blevet 3, så jeg får ikke kun barnet, for at få en pause fra job. Men som i siger: "hvornår kommer den baby", "vil det overhovedet hjælpe, hvis jobbet er et problem"...

Jeg synes det lyder som om du er klar til nyt job, baby eller ej. Jeg forstår godt alle de praktiske fordele - jeg er selv i et job med fleksible arbejdstider, stor frihed, god løn og god barselsordning, men jeg er tit i tvivl om det fagligt er det rigtige for mig. Men det er en tidsbegrænset stilling med to år tilbage, så jeg bliver og gør det færdigt, og håber virkelig på en barsel eller to undervejs. 

Hvis du ikke har en bagkant på din stilling, kunne det måske være en idé at lave din egen plan. Fx tage beslutning om at hvis du ikke er gravid på X tidspunkt, så begynder du at søge jobs, men kun dem du ægte gerne vil have. Og hvis du stadig ikke er gravid efter X uger/måneder, så går du all in på jobsøgning. Min erfaring er i hvert fald at det er lettere at slippe bekymringer og overvejelser, når man får sat det sådan op. 

qwerty91 skriver:

Jeg synes det lyder som om du er klar til nyt job, baby eller ej. Jeg forstår godt alle de praktiske fordele - jeg er selv i et job med fleksible arbejdstider, stor frihed, god løn og god barselsordning, men jeg er tit i tvivl om det fagligt er det rigtige for mig. Men det er en tidsbegrænset stilling med to år tilbage, så jeg bliver og gør det færdigt, og håber virkelig på en barsel eller to undervejs. 

Hvis du ikke har en bagkant på din stilling, kunne det måske være en idé at lave din egen plan. Fx tage beslutning om at hvis du ikke er gravid på X tidspunkt, så begynder du at søge jobs, men kun dem du ægte gerne vil have. Og hvis du stadig ikke er gravid efter X uger/måneder, så går du all in på jobsøgning. Min erfaring er i hvert fald at det er lettere at slippe bekymringer og overvejelser, når man får sat det sådan op. 

Det var faktisk ikke et helt tosset råd �� Det vil jeg følge...

BabyIgen2022 skriver:

Pyh, jeg har bare brug for at skrive dette ned, sort på hvidt, fordi jeg til tider har svært ved at rumme det. Måske nogen sidder derude med de samme følelser, og så letter det hele jo lidt.

Projekt lillebror eller lillesøster er indtil nu et 7 måneders projekt (storesøster kom i 4. forsøg). Jeg trænger til en pause fra min arbejdsplads. Jeg kigger nærmest dagligt nye jobs, men hver eneste gang ender jeg med at beslutte mig for, at jeg ikke skal have nyt job, når nu jeg ved, at jeg snart skal på barsel. Jeg har været på min arbejdsplads i mange år og har været glad for den, men vi har fået udskiftet 3 ledere (ud af 5) og det har gjort noget rigtigt skidt for vores arbejdsplads og mange søger væk, men jeg er lidt ked af at dukke op på en ny arbejdsplads med en graviditetstest i hånden nærmest, og derfor var planen at få en "babypause" og så mærke efter igen efter en barsel. Min uddannelse gør, at jeg nok ville skulle pendle en betydelig strækning, hvis jeg skifter job, og at en barsel formentligt ville være en stor ulejlighed for en ny arbejdsplads, mens den jo nærmest forventes på min eksisterende arbejdsplads.

Jeg havde virkeligt håbet på, at jeg ikke skulle starte igen efter sommerferien. Men som månederne gik blev det til "ok så til november da"... og nu kommer vi helt ind i det nye år, før jeg kan gå på barsel. Dvs. nærmest et helt år mere på arbejdet. Det er et kæmpe blow og jeg begynder at blive presset af at føle mig stavnsbundet til en arbejdsplads med mange problemer og hvor problemerne måske især irriterer mig, fordi jeg havde regnet med en pause fra dem. Jeg er i tvivl, om de fylder for meget, fordi projekt baby bare ikke rigtigt vil lykkedes

Nåh, tak fordi du læste det hele igennem. Et par tanker er meget velkomne, hvis du også har tid til det

Det kan tage et år før du bliver gravid. Det kan tage 3 år hvis du ender i behandling. Du kan også blive gravid i morgen. Livet skal ikke pauses. 
Når du endelig er gravid tager det også 8-9 mnd før du går på barsel. 

Jeg ville fokusere på at søge et nyt job. Og bliver du gravid så er det jo hvad det er. Man får heller ikke drømmejobbet på en uge. 

Jeg fandt ud af at jeg var gravid 12 dage inde i en ny stilling på mit arbejde...

Det er bare det der sker. Livet, babyer og alt det andet gode er for mig vigtigere end arbejde. Min nye chef tog det pænt - shit happens...