Pyh, jeg har bare brug for at skrive dette ned, sort på hvidt, fordi jeg til tider har svært ved at rumme det. Måske nogen sidder derude med de samme følelser, og så letter det hele jo lidt.
Projekt lillebror eller lillesøster er indtil nu et 7 måneders projekt (storesøster kom i 4. forsøg). Jeg trænger til en pause fra min arbejdsplads. Jeg kigger nærmest dagligt nye jobs, men hver eneste gang ender jeg med at beslutte mig for, at jeg ikke skal have nyt job, når nu jeg ved, at jeg snart skal på barsel. Jeg har været på min arbejdsplads i mange år og har været glad for den, men vi har fået udskiftet 3 ledere (ud af 5) og det har gjort noget rigtigt skidt for vores arbejdsplads og mange søger væk, men jeg er lidt ked af at dukke op på en ny arbejdsplads med en graviditetstest i hånden nærmest, og derfor var planen at få en "babypause" og så mærke efter igen efter en barsel. Min uddannelse gør, at jeg nok ville skulle pendle en betydelig strækning, hvis jeg skifter job, og at en barsel formentligt ville være en stor ulejlighed for en ny arbejdsplads, mens den jo nærmest forventes på min eksisterende arbejdsplads.
Jeg havde virkeligt håbet på, at jeg ikke skulle starte igen efter sommerferien. Men som månederne gik blev det til "ok så til november da"... og nu kommer vi helt ind i det nye år, før jeg kan gå på barsel. Dvs. nærmest et helt år mere på arbejdet. Det er et kæmpe blow og jeg begynder at blive presset af at føle mig stavnsbundet til en arbejdsplads med mange problemer og hvor problemerne måske især irriterer mig, fordi jeg havde regnet med en pause fra dem. Jeg er i tvivl, om de fylder for meget, fordi projekt baby bare ikke rigtigt vil lykkedes 
Nåh, tak fordi du læste det hele igennem. Et par tanker er meget velkomne, hvis du også har tid til det 
Anmeld
Citér